Om Carl Michael Bellman (1740-1795)

Om sin fødsel 1740 har han i skitse Lefverne af 8.5. 1794 skrevet således:

Det hører sig til i en levnedsbeskrivelse at man nævner dødsåret eller fødselsåret, – altså anser jeg mig berettiget til at notere sidstnævnte i henhold til kirkebogen i Sankte Marie Magdalene sogn – skønt lige akkurat den for længst er gået til ved branden i 1758 – til den 4. februar 1740.
Fadderne var min farmor fru Elisabet Daurer, rigsråd grev Jan Gyllenborg; biskop Ryselius har så vidt jeg ved døbt mig – nu vel. 
Brudesvende ved mine forældres bryllup – den endnu levende direktør for bjergværksstyrelsen grev Liljenberg, dengang byretsdommer, og kontorchef i finansstyrelsen Wulfwenstierna. For mine forældre lyste 1739 – første gang biskop Ryselius, anden gang Lagerlöf – tredje gang Kalsenius – viede blev de af ærkebiskop Steuck; der blev holdt rigsdag i Stockholm den gang –

Hvordan mine forældre så end bar sig ad, jeg blev som sagt født den 4. febr. 1740. Min mor vakker som en sommerdag, uendelig god, fortryllende klædt altid, god imod alle mennesker, fine manerer og taktfuld – havde en dejlig sangstemme og vænnede sig til at ligge i barselsseng 21 gange – honi qui mal y pense; men de julelege ruinerede huset.”

Carl Michael Bellman regnes som en af Europas fineste digtere fra sin tid.
Hans hovedværker Fredmans Epistlar (1790) og Fredmans Sånger (1791) har haft kolossal betydning i nordisk digtning lige siden udgivelsen.
Ikke mindst for danske digtere som: Johan Ludvig HeibergHenrik HertzHolger DrachmannHans Hartvig Seedorff og mange andre.

I Fredmans Epistlar berettes om eksistenser på samfundets yderkant, men sjæle med en uendelig livstørst og usvigelig dødsbevidsthed. 
82 formfuldendte digte med lige så mange smagfulde og gribende melodier til.
De skal synges eller høres sunget for at komme til deres ret. (Så det gør vi) 

Allerede som 17-årig trådte han frem som digter, og 20 år gammel udgav han anonymt det satiriske digt Månan.
Det var hans bidrag til den genre Swift (Gullivers Rejse) og Montesquieu (Lettre Persanes, Om Lovenes Ånd) udviklede: Samfundskritik som rejseskildringer, samme genre som Holberg gjorde sig i med Niels Klim. 

Han var digter allerede da, men sig selv. Sin egen, og ganske originale stil, udvikledes først fra midten af 1760’erne, med de typiske bellmanske viser og oratorieparodier, og fra 1770 var det, at han skrev sine epistlar om den fallerede urmager Fredman og dennes bizarre omgangskreds.

Allerede omkring dette år nåede hans viser frem til Danmark og inspirerede digtere og sangskrivere med deres melodier.
Der har været bølgegang i digternes modtagelighed for det geniale i hans poesi, men når bølgen har skummet, er det blevet til stor lyrik, hos Hertz og Heiberg, hos Hauch og Drachmann.


Herunder en lille smagsprøve: Carl Michael Bellmann – Ett liv i dur och moll


I dag hører et par danske sangere til blandt de fornemste Bellmanfortolkere, som også tidligere sangere, Johanne Luise HeibergKarl MantziusOlaf Poulsen, Axel Schiøtz, har været det: Erik HarboNis Bank-Mikkelsen

I disse år udgives Carl Michael Bellmans værker i stadig nye oversættelser til stadig nye sprog, så stadig nye læsere og sangere får glæde af de musikalske og poetiske rigdomme.

Odödlige Bellman, du andas än!
Ditt blod, som din vers, 
än med livlighet flyter
Än Sverige av 
Kungen bland sångare skryter,…

Carl Gustaf af Leopold (1756-1829) 1792
Carl Gustaf af Leopold

Det finns ej tid som dessa toner söfver,
det finns ej land som deras like har.

Esaias Tegnér (1782-1846) 1836

Hans Poesie er som en Gaade,
Halv lystig, heel fadaiselig.
Cantabel er den overmaade,
Men ingenlunde læselig.

B.S.Ingemann 1842
B.S. Ingeman-Selskabet


ham, i hvis Skjemt 
en Vemods Fuga klinger,
ham, i hvis Latter
sukker Livets Kval!
Nordens Natur, der bar ham
ved sit Hjerte,
Sange ham lærte,
som altid Nordens Hjerter røre skal!

Carl Ploug 1843

Hjertensgod, højsindet, elskelig-mild
har han dog Blomster langs Vejen lagt øde 
ak, det er derfor den “hellige Ild”
slaar fra hans Støv os imøde.

Holger Drachmann 1899 

Holger Drachmann

Som buens sten, dem søjlen hæver
bærer du på glæden som alligevel
hviler tungt når den bli’r vor,
thi, Bellman, det er ikke os der svæver.

Kom så med livet, Bellman, bord og lin,
med alt omkring os…

Rainer Maria Rilke (4.12.1875-29.12.1926) 1915

Carl Michael Bellmans formiddage
var prosaiske,
da skrev han poesi.

Klaus Rifbjerg (15.12.1931-4.4.2015) 1970

Jeg fandt ham i rendestenen og
tog hans glorie op.
Han havde tabt den i gadesølet
og prøvet med den fine, 
venstre, rystende 
hånd at gribe ud efter den,
men glorien trillede ned af
Store Kongensgade i snelys og larm…

Ole Wivel  (29.9.1921-30.5.2004)  1990
Til index/top