Ved statssekretær Schröderheims frues død

Karon, din færge – den kom ikke for sent!
Jeg ved din bådfart – jeg græder.
Hvad du end mener og hvad du har ment,
hold dig lidt fra vore stæder.
Himlen sorgfuldt overskyet da du
Kaldte Schröderheim og så på hans fru…
Venner, det kalder på gråden!
”Kom, Anne Charlotte!”råbte Karon nu
og hun steg i båden.

Bølgen den vældede skumklædt og grøn:
Karon, den går i dit følge.
Anne Charlottes skygge, forædlet og skøn,
Vil for al mistro sig dølge …
Tilgiv, søstre, mig nu kinden er våd!
I som står ved strand og venter på båd,
lad den få frit løb nu, gråden…
Følg nu mens øjet står blankt i sin gråd
Anna Charlotta i båden.

3. januar 1791