Mozarts død – Dediceret til Herr professor Palmstedt. Ordene af C M B – Larghetto af K. Kraus.

Graven, Mozart, den oplader
man ved tusind faklers skin.
Sangersken med tonerader
tolker rent et sorgtungt sind.
Gråden vore øjne bader
mens de ser i himlen ind.

Ædle skygge, til din ære
bæver fløjten øm og sart,
Luttens strenge vil så bære
sørgeklange rent og klart.
Pauker skal din ligsang være,
mumle deres ømme part.

Fly til frelste sjæles skare
bort fra jordens tågedal
og blandt engle åbenbare
nye stemmer i koral.
Mozart, vi må la’ dig fare,
men vi knuser hver cymbal.

Først i januar 1792

Til index/top