Fredmans sang nr. 64 – Haga – Dediceres til hr. kaptajn Kjerstein

Nu ses sommerfuglen bygge
her i Hagas morgendis
sig et bo i løvets skygge,
et paulun i blomsterris.
Nu opildner vestenvinden
mosekrattets mindste kryb,
nylig vakt ved solens skinnen,
til en højtid, ny og dyb.

Haga, i dit skød frembryder
græssets gule felt i skud;
stolt i små kanaler lyder
hvide svaner vårens bud;
fjernt fra skovens søjlekamre
høres ekko gang på gang,
snart fra stenbrud gjalder hamre,
snart fra tømmer øksers klang.

Se Brunnsvikens små najader
hæver horn af guld mod sky,
og de sprudlende kaskader
væder Solna kirkes bly;
skyggefulde hvælvte stammer
over vejens rette mil,
hjulet støver, folen brammer,
Haga lokker bonden til smil.

Hvor guddommeligt at være
i en sådan dejlig park
hvor man hilser på sin kære
og bemærkes af sin monark.
Hvert et blik hans øje sender,
kalder takkens tårer frem,
hilst af kongen henrykt vender
selv en livstræt lykkelig hjem.

1791 (jvf. ansøgningen til baron Armfeldt foran)