Fredmans sang nr. 21 Måltidssang

Vi skal vist bryde op så småt
Fra sus og dus og gæstebud,
Nu Døden råber: Så’ det godt,
Dit timeglas randt ud.
Tag krykken, gamle, den går støt,
Den skønne her, nå, unge mand,
byd du din arm, hun smiler sødt,
Det sir min lov går an.
Finder du at graven er for klam,
Ved du hvad, så tag du dig en dram,
En pr. ben, dito en, dito to, dito tre,
Så dør du gladere.

Du dér med klemmen og dit glas,
Rødblisset og med hat på sned,
Snart står ligfølget pænt på plads
I sørgeklædt geled;
Og du som snakker lisså klogt
Med kors og bånd og stjerner på,
Hør, snedkrens høvl mod kistelåg’t,
Snart skal den færdig stå.
Finder du etc.

Men du som med din sure flab
Bag rigler, gitre, kædelås,
Med rygstød fra dit pengeskab
Tar plads i lukket bås;
Og du som graser, vildt jaloux
Hvert spejl, hver flaske, hver pokal,
Sig du godnat, tøm glasset nu
Og skål med din rival.
Finder du at etc.

Og du som har ved titlers klang
Din tiggerstav forgyldt så tit
Og dog må ta trods stand og rang
Din kiste på kredit;
Og du som ilter, fej og lad
Fornægter vuggen hvor du lå,
Og dog får nok af vin og mad
Og knap nok mer kan stå,
Finder du at etc.

Du som drog blodbestænkt i felt
Når Mars greb sin signaltrompet,
Og du som kun var Chloris’ helt
Og lå som hun har redt;
Og du som i din sorte dragt
Stod frem og øved din bedrift
Når du fordømte helveds magt
Ved læsning af et skrift.
Finder du etc.

Men du som spiller ærligt spil
Og lader som det er for sjov
Når dine venner sværtes til,
Du er en tand for grov,
Og du som ikk’ imødegår
Bagtalelse, hvad siger du?
Trods mad og vin og alt du får,
Hvad svarer du så nu?
Finder du etc.

Men du der glemmer sæd og skik
Om værtens skål, helt fra du kom,
Skønt han så gæstfrit råbte: drik!
Når flaskerne gik om,
Du skal på porten, bar’ herut,
Ud med dig og dit følgeskab,
Vis ingen medynk, det er slut,
Flå glasset fra hans flab.
Finder du etc.

Syng verdens pris, gør det, min ven,
Hvis du er vel tilfreds og glad;
Hvis vi skal samme steder hen,
Så lad os følges ad.
Vi bukker for værtinden smukt
Og hæver glas, Anjou, Sancerre
I graven går vi siden lukt
I aftenstjernens skær
Finder du at graven er for klam,
Ved du hvad, så tag du dig en dram,
En pr. ben, dito en, dito to, dito tre,
Så dør du gladere.

1787