Ansøgning til Herr general m.m. baron Armfeldt

Omkring Haga ses den fagre
sommerfugl i vinget flugt
i de grønne læhegn flagre,
søge skjul i blomsterknoppen, lukt.
Fra sin slummer småkræ styrer,
til naturens højtid vakt,
narrer i Zephirens dragt
frem af dvale myg og myrer.

Alt har Brunsvigs små najader
løftet deres guldhorn op
så de gyngende kaskader
bærer dem til Solnatårnets top.
Alt i skyggerne fra løvet
på den vej, nys gjort i stand,
kør’ med smil en bondemand.
Folen stolt og hjulet støvet.

Snart i klare rosenbække
vil de svaner hæve sig
så de mellem spredte hække
stolte dér kan bane sig en vej.
Snart vil egnens unge mødes,
og ved glimt af dobbelt skud
klinker selv den yngste brud
Gustaf skål når glasset stødes.

Hvilken gudelyst at smage
i en sådan dejlig park?
den at her bor så ens mage,
værnet af en mild monark,
den at undres når man skuer
hendes vindue, med sin lut
yde hende trubadurs tribut,
øjet hedt af elskovs luer.

Skil os, Deres Nåde, gerne,
Skil os da i Gustavs navn,
Riv ved første morgenstjerne
Min Lovisa af min favn.
Tag min øjesten herfra da,
glæden og mit halve liv…
Men, det be’r jeg, gør min viv
Til oldfrue – – – hvor? – – –
på Haga.

1790