Ved direktør Pilos død den 2. marts 1793

Vover jeg min fjerpen skære
Og den smyge om din stift,
Viklet i mit sørgeskrift?
Stolte Pilo, hvilken ære
For den skjald som dig tilbad,
Som må rystet om dig tale,
Som henrykt i dine sale
Så din rige indsigt glad.

Nej, en Gyllenborg bør sænke
Pennen på din urnes låg,
Og en Leopold må klog
Med en Kellgren smukt udtænke
Klagesangen ved dit leje;
Men når de vor sorg beskriver,
Hvem da ansigtstræk opliver?
Sergel har den kunst i eje.