Til Professor Sergell på dennes navnedag 2.11. 1789

Norrbacka den 2. november 1789

Ved bakken til venstre mellem de spredtstående graner, den som skråner fra Solna-parken til Hagas
indkørsel, har i dag i morgenstunden en blind ung mand, ham man sædvanligvis ser om morgene
med et ternet forklæde og i skjorteærmer, nu til forskønnelse af denne dag indfundet sig med en nu
fuldtstrenget fiol, klædt i tårnvægterens overfrakke i Adolph Fredrics Sogn og en af
menighedsrådets parykker. Musikanten sidder i en foroverbøjet stilling under en gulnet røn med
øret mod kvinten og foden nede i sølet for at forkynde Tobiasdagen …
Fangernes rodhugning ved landevejen og stokkenes tømring under øksernes kløvning i skoven
stiller sig ikke i vejen for hans krummelyrer med buen … Bønderne, der knurrer i Solbaddets kro og
med svinetrynen uden for madsækken og et kalvehoved i tjæretønden, stryger med hjulene ind mod
grøften for at lytte til denne Solnaskovens Orfeus. Dalkarlene støder spaderne i græsvolden, og
skovlene ligger på sandkærrerne uvæltede. Noget sang og spillede han med hovedet vendt mod
Belle-Vue, meget rørende og til ære for den ærværdige rådsherre, indtil der til sidste udbredte sig en
hellig stilhed blandt alle kommende og farende helt frem til toldporten, hvor tolderen med
protokollen under armen fordømte generaldirektørens barmhjertighed og bukkede for en ekvipage
fra Järva. Da sang den blinde da vognen gjorde holdt, og han spillede den samme guddommelige
melodi af abbé Vogler:

Skål! Ved leddet spiller jeg
Salmer og polsker og skelner ej.
En smule mere harpiks på Tobias’ dag
Til mig så vel som til fiolen,
Det synes jeg.
Gammel lov siger nej
Så jeg ser aldrig solen,
Dens gyldne velbehag.
En smule mere harpiks på Tobias’ dag
Til mig så vel som til fiolen,
Det synes jeg.

Solna den 2. november 1789

Anmærkning fundet i Organistens Koralbog

Tobias er et navn man har i mangt et rige,
Men navnets drot var klædt i templet dragt,
En ganske værdig af Naftals slægt frembragt
Som rejste teltene ved Galileas vige,
Der blev han fange på Salmanassars tid.
Han havde óg en søn, og af dets blod med hæder
Enhver Tobias fra en elsket ane fremtræder,
Skønt bibelkommissionen ej er tanken blid.

Ateliet den 2. november 1789

Hans durchlaugtighed grev Munck som var til stede, befalede en vis lyrisk skjald at synge denne
dag til ære – og han sang:

Melodi: Ack, om vår sol en klarnad.(ukendt)

Om Psyches buste på dens alabasterruder
De skønne Gratier bøjer ned sig nu;
Om hendes flyende fødder slår de blomsterknuder
Og kroner dig, Tobias, kære du,
At Psyche ikke luder
Mod andet alter
I Florens, Rom og flyr dit atelier.
Derfor skal Gratier stå
Lykønske dig og vente
Du snart vil lade dem hente
Ind i din vrå.
De trodser Ehrensvärds øje
Når de dit ry udsiger
Og frygter ej så nøje
Artisternes intriger.
Derfor vil Gratier stå,
Lykønske dig og vente
Du snart vil lade dem hente
Ind i din vrå.

Til index/top