Til mademoiselle Eva Elisabeth Stenberg

Ved Jofurs lyn og brag som skræk og rædsel spreder,
Når han ved stormens rasen kaster og han slår,
Ser man en skræmt poet som hos sin skønne beder
Om et asyl ved kys og læser fadervor.
Skønt døden er så bedsk og brister hjertets byrde,
Fik jeg en herlig død i Zephis søde favn,
Skønt uden hjælp af lægen eller sognets hyrde
Blot hun ved dette støv i gråd har sagt mit navn.

Juli 1773