Meissner og Trundmans dobbeltmonolog
Meissner:
Ak himmel! Mord! Alarm!
Der ligger Trundman, fuld,med bukser på sin arm . . .
Hej, Trundman, rejs dig op! Det svin er ikke vågen.
Hvor har du logens lys? Vær vaks ved havelågen!
[…]
| Meissner: (i munden på) | Trundman: |
| Du sover, din barbar! | |
| Her! Lyset jo jeg har. | |
| Din svabergast, kosak | |
| Påfugl, din bavian, jeg lyser som et glar. ædru du aldrig var. |
|
| Jeg gir dig én på frakken, | |
| Jeg gir én på frakken, | |
| ej flor om logestagen. | |
| jeg vågen er som dagen. | |
| Du hør’ trompeterne, | |
| Hvis du nu går med fanen, | |
| og sover som på lagen. | |
| så bær’ jeg logestagen. Se Lundholm ligger kold, Lidt har jeg óg at sige, hør, klokkermand for fanden. for jeg er klokkermanden. |
|
| Det er den sidste ære | |
| Kys Lundholm i hans røv | |
| han vil du viser ham. | |
| og mig med da for skam. Allons, din hund, stat op, Jeg sværger ved hver prop |
|
| lad vær’ at ræsonnere! | |
| lad vær’ at kommandere! |
Brudstykker af Parentationen over Lundholm 1769