God dag, sae Sidenström, Herr sekretær

God dag, sae Sidenström, Herr sekretær,
Undskyld vi sådan kommer rendende her.

Her render nu Blomberg og springer jeg sel’
Hver evige dag, lie fra morgen til kvæld.

Hvordan så, hvad blir det? Nej, slut med det her,
I cellen ret nu da, min goe sekretær.

Fra slotskanceliet har vi dom i dag:
Ta herren med møblerne straks i beslag.

Ak Sidenstrøm søde, hvad er der nu los,
Ak, her er et afdrag, bær over med os.

Så sandt som jeg lever, og himlen ved bedst,
Alt hvad jeg ejer, er blot en brun vest.

En feltseng, en træstol – og tøfler – et par
Er alle de møbler jeg arme mand har.

Jeg tjener min konge med hans revision,
Trehundrede daler er al min pension.

Jeg lover Herr Blomberg straks næste kvartal
Betaler jeg renter og fuld kapital.

Jeg burde vel pantsætte frakken, den las,
Men klæder på kroppen, det skal der vel has –

Har herren ikk’ andet at sætte i pant?
Vi må ha betaling og helst per kontant.

Min kårde den koster mig fem blanke pjes*,
Den vil jeg ikk’ miste for Deres grå fjæs.

Ja, kården og hatten, dem må vi nok ha,
De kommer i gældsfængsel, ved De, endda.

Jeg stoler slet ikke på Dem, som De ved,
De lyver så husene snart skvatter ned.

Jeg skriver, sagt ydmygt, jo ud i et væk,
Så næse og negle er fulde af blæk.

Ja, pen eller blæk, ja skriv De blot smart,
En ende på sagen, den må komme snart!

Ak, Sidenström, kæreste, vent lidt fordi
Jeg sir De kan komme i morgn klokken ni.

Min herre! sagt ligeud og sans facon,
Af sted til arresten og uden pardon.

Tag pjalterne over dig, så, straks af sted,
Det går som fortjent, og nu kommer du med.

17.7. 1770