Fredmans epistel nr. 38 Angående Mollbergs paradering ved korporal Bomans grav

Flyt jer, af vejen! se dér profossens fjerbusk vajer,
Mens hellebarden han svinger, det gi’r plads!
—–Se piberdrengen går og drejer
Messingrørsfløjten, og blusser tilpas.
Tromm’hvirvlen smælder,
Mollberg spankulerer stolt,
Bander og skælder
Og råber: ”Holdt!”

Ej, se den tosse, så desperat han svinger armen,
Leger med stikken og tæsker trommens skind;
—– tallerkenklask, det øger larmen;
Én trutter valdhorn og se, så tyk hans kind;
Èn går og pingler
Med en grydering og spjæld,
Morderisk kringler
Det til et smæld.

Mollberg, den herre! Hans ben de hjuler, som han traver
Grådkvalt og møgfuld og ellers lammefrom;
—– og efter ham tjenstivrigt raver
Lejon og Lustig og Lax og Dunderbom.
Han knapper skøder,
Kontrollerer sit gehæng,
Hør, han udstøder:
”Stå ret her, dreng!”

Nik nu til Mollberg! Ser mutter ikke hvor han nikker,
Løfter til hatten og blinker, ser sit snit?
—– Hans skohæl går i takt og vrikker.
Et, to, og et, to, hold takten, gå i trit!
Skaffet i tide
Er hans hårpisk, ny og stor,
Støvlerne hvide
Og sørgeflor.

Se Dahlbergs Cajsa, hun står i gluggen der og græder,
Vindøjet, vådøjet, sørgeklædt og fin.
—– Hør, der i smøgen, harpen kvæder,
Krofatter griner og spiller violin.
Klædt som en nonne
Bærer Bomans enke slør,
Står i sin vånde
Så fuld og mør.

Ligtoget går her; kam’rater, hvem er nu kreperet?
Jo, korp’ral Boman, som lå med vattersot.
—— Se Christian Wingmark udstafferet,
Sorgfuld med sløjfer i nakken og devot,
Midt i geledde’
Fulgt af Bergström og dernæst
Kyperen Ede
Og så en præst.

Vor bælgetræder og vægteren i Sankt’ Katrine,
Sodomas kromand og værten på Kryb-ind.
—– Musik nu, lad triangler hvine!
Knægten med trommen slår hvirvler på sit skind.
Tæt foran vagten
Lunter degnen rød og fuld,
Svinger i takten
En skovlfuld muld.

Ja, korp’ral Boman, nu har han strakt de blanke våben,
Nu er han død, ja. – Ak, er han død? Jo vist!
—– I marts, da Bruna Dör’n holdt åben,
Viksed’ han skægget for sidste gang. Hvor trist!
Vi virker raske,
Men vort liv, hvad er det værd?
Boman, din aske
Skal hædres her.

Rider en djævel jer? Deling ret, geled i orden!
Holdt, højre om så og præsenter gevær!
—–Til skulder! Trommen! Hør, nu går den,
Fyr op i luften. Gevær ved fod, dit rær!
Livvagt for Boman
Prises her ved Bacchi pagt.
Hurra, hver tro mand,
Tak for god vagt.

Tidligst 1773, senest februar 1778