Carpe diem – april 1794

Er livet alt besværet værd?
Nej – må mit svar vist lyde,
For hvordan den end går, dets færd,
Se hvad det har at byde:
Et kranium i hvidt og gult,
Den skønhed som det var, er skjult,
En ågerkarls som stirrer hult
Med kæften som en klyde.

Er livet alt besværet værd?
Aprilsnar, ågerkarle,
I bukker, render her og der
Hos dem der skal betale;
Og glane hvor hans skyldner bor,
I retsinstanser lægge ord
Og smile grumt hvorhen du glor
Og sky som myg for svale.

Så lad os bruge livets dag
Til døden slår med leen,
Og makker, du som med behag
Ser druens blod på skeen
Dér hvor den skvulper sødt i krus,
Byd alle mennesker en rus,
Men skam dig hvis Nobelius
Får plads ved soiréen.

Marts-april 1794

Til index/top