Digteren Sophus Claussen, årets klassiker 2015

Sophus Claussen, årets klassiker 2015 blev behørigt markeret med mange arrangementer

– også med engagement fra Selskabet Bellman i Danmarks side.

Sophus Claussen, årets klassiker 2015

Flere oplysninger om Sophus Claussen:

Claussen, Sophus, Af cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.

Sophus Claussen var en af frontfigurerne i den danske symbolisme, men hans musiske drømmeverden og storladne, erotiske rimdigte blev af hans samtid beskyldt for at være uforståelige og utilgængelige. 
Debutdigtene gav ham et ry som en plat skørtejager, der hang ved resten af livet.
Men eftertiden har hyldet Claussen for hans lyriske gehør og udpeget ham til en af Danmarks væsentligste poeter, fordi hans litteratur bygger bro imellem den romantiske ånd og den modernistiske tankegang. 
Inspireret af franske symbolister og modnet af kærlighedslivets knubs er forfatterskabet i sin helhed en frihedskamp og et sansemættet oprør mod kyskhed og snerpede, borgerlige normer.

Blå bog

  • Født: Den 12. september 1865 i Helletofte på Langeland.
  • Død: Den 11. april 1931 i Gentofte.
  • Uddannelse: Filosofikum i 1885 og påbegyndte jurastudier ved Københavns Universitet.
  • Debut: Naturbørn. Reitzel, 1887.
  • Litteraturpriser: Ingen kendte.
  • Seneste udgivelse: Afrodites dampe og 199 andre digte. Tiderne Skifter, 2005.
  • Idoler: Charles Baudelaire, Paul Verlaine, Stéphane Mallarmé og Emil Aarestrup.
  • Hobby: Kunstmaleri og skulptur.

Inspireret af cand.mag. Louise Rosengreens beskrivelse sender vor formand, forfatter Søren Sørensen, dette:

“I Sophus Claussens levetid var der en stor og livfuld interesse i dansk åndsliv for Carl Michael Bellman, og denne interesse delte Claussen.
Det kan vi se af hans digte og i romanen Antonius i Paris. 
I digtsamlingen Naturbørn 1887 møder vi således en henvisning til Fredmans Epistel 25 og en direkte opfordring til modtageren af digtet Friskt Vejr: 

Lilla fru!
Kan du synge en Bellmann?
Syng den om ”Jomfru’mord”!

Som man ser, indlægger han svenske ord i digtet.

Men hovedværket er digtet Grave fra Djævlerier 1904. Claussen var i Stockholm i 1897 og aflagde et besøg på Clara Kyrkogård og akademiets mindesten for Carl Michael Bellman. Her overværer en monumental scene: en ung pige, en datter af Ulla måske, bliver løftet op af sine kavalerer og trykker et kys på det kolde metalreliefs mund. Denne situation kalder Sophus Claussen for det egentlige Bellmanmonument.

Sophus Claussen: Grave.

Der findes Asner, som vil have
at Nattergale med en sæk
hver Morgen skal til Mølle trave.
Jeg kalder denne Fordring fræk,
da ingen Nattergal forlanger
at noget Asen bliver Sanger.

(Efter Bürger, se tilforn)


Og før vi ved af det, er det forbi
alt Livets livsalige Djævleri …

Af digtsamlingen “Djævlerier” udg. 1904. (Kilde: MfSBiD No. 7 1995)

Af digtsamlingen “Djævlerier” udg. 1904. (Kilde: MfSBiD No. 7 1995)
I ‘Skrifter udgivet af Selskabet Ballman i Danmark, bind 5‘ er der nærmere beskrivelse af Sophus Claussens Bellman-forhold, på siderne 267-270.

I ‘Skrifter udgivet af Selskabet Ballman i Danmark, bind 5‘ er der nærmere beskrivelse af Sophus Claussens Bellman-forhold, på siderne 267-270.

Her står blandt andet:

“… Claussens bidrag er at gøre opmærksom på den livskraft og livsbekræftelse de erotiske scener i Fredmandigtningen udgør, og den unge pige, den formentlig forhenværende Stockholmerjomfru, indtager altså sin plads ved siden af alle de andre erotiske kvinder i digtsamlingen, hende hvis ryg er vild poesi, selv når hun som spækhøkermadamme vender sin tidligere elsker den selvsamme ryg, – pigen fra Cadix, for slet ikke at tale om Sorte Blomst og dronningen af Saba, som bedrog Salomon med sorte æseldrivere ved hver eneste landevejskro, den dampende Afrodite i Vatikanmuseet, hofdamen, der lærte prinsen at himperigimpe:

Og damen fra Salermo
en eneste Solbølge
i en sort særk af silke.

(Fra digtet Længsel efter Neapel) … “

Skrifter udgivet af Selskabet Ballman i Danmark, bind 2 har også omtale af Sophus Claussen: Siderne 52, 63, 80, 125, 139, 140


Fra Sørens Sørensens bog
‘Af fuld hals, Akvavitvers og -viser’:
“Sophus Claussens sang ved Bellmans grav”

Sophus Claussen. Har han noget med Bellman at gøre?

Ja da. I Digteren Sophus Claussens (1865-1931) digtning har vi fundet fine spor af ivrig Bellmanlæsning, særligt i digtet Grave fra samlingen Djævlerier 1904.

Klassikerdagen markeredes med et festligt åbningsarrangement på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 17.
Her talte litteraturhistorikeren Peer Sørensen, og digterne Mette Moestrup og Morten Søndergaard og forfatterinden Anne Sophie Lunding-Sørensen læste op.

På Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup – talte Sophus Claussen-kenderen, lektor mag.art. Johan Rosdahl
”Jeg ser paa de himmelske Smil at man hvisker dig Djævle i Øret”Sophus Claussen og Bellman Årets klassiker, Sophus Claussen ( 150 år d. 12. september) havde tydelige inspirationskilder og valgslægtskaber – som f.eks. Baudelaire og Aarestrup. 
Der er altid hos Claussen en tilbageskuen mod traditionen og en anknytning til det moderne livs litteratur. 
På denne måde bliver Claussen en overgangsfigur fra en romantisk tradition til en gryende modernisme og det betyder at hans digtning kan forekomme nok så kompliceret: 
I bundne , traditionelle versemål tryller Claussen med ordene i et modsætningsfyldt spil der afslører verden som fyldt med paradokser.
En grundlæggende figur hos Claussen er således den fortættede modsigelse – det er i den komplementære sammenhæng mellem modsigelser at livets essens skal findes.:
”Både Dydens Tidsel og Lastens Lavendel” ; men denne erfaring er jo langt ældre end både romantik, modernisme – og Claussen. 
Og ja, det er Bellman der spøger! Det er bl. a. derfor det giver mening i at sammenstille Bellman og Claussen.
Det vil jeg forsøge på Klassikerdagen d. 22. september k. 19.00 på Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup.

Foredraget arrangeredes i et samarbejde mellem Gentofte Hovedbibliotek og Selskabet Bellman i Danmark
Johan Rosdahl


Den 8. oktober kl. 19.30 fejres Sophus Claussen på Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2 i Marielyst.

“Sophus Claussen, Falster og verden i digtets sande virkelighed.
I år er det 150 år siden en af Danmarks største digtere, Sophus Claussen, blev født. Han trådte sine barnesko i Falsters muld og var chefredaktør for Folketidende til sin død. Men var også verdensborger. 

  • Professor Bo Hakon Jørgensen, der har skrevet adskilligt om Sophus Claussens lyrik, fortæller om hans liv og værk.
  • Den ”klassiske” digter Søren Sørensen, formand for Klassikerdagen, holder sit foredrag om Falsters store digter – der blev aflyst i Nykøbing Fs Hovedbibliotek.
  • Forfatteren Thorvald Berthelsen supplerer med 1872 Stormflodens og Folketidendes betydning for ham.

Selvfølgelig læses der også op af Sophus Claussen digte fra udvalget, “Frihed og rim”, som Bo Hakon Jørgensen netop har udgivet til jubilæet.

Bo Hakon Jørgensen er Dr.phil., litteraturforsker og var professor ved Syddansk Universitet til han gik på pension i 2013 med speciale i moderne lyrik og Sophus Claussen. Han har udgivet adskilligt om Sohus Claussen, bl.a. bøgerne, Maskinen, det heroiske og det gotiske, Symbolismen – eller jegets orfiske forklaring og Den sovende kvinde, som er en roman om Sophus og kvinderne i hans liv. Her senest har han udgivet digtudvalget Frihed og rim, hvor hvert digt er ledsaget af en kort forklarende analyse.

Søren Sørensen var skoleinspektør i bl.a. Dannelunde og Sakskøbing. Han har skrevet mere end 50 romaner, novellesamlinger og digtsamlinger. Han har som forfatter og foredragsholder særligt beskæftiget sig med Sophus Claussen, den svenske digter Bellmann , det finske ”Kalevala” og italieneren Petrarca. Han er medstifter af Bellmann selskabet og formand for den danske klassikerdag. Sverige og Finland har vist deres anerkendelse af hans virke ved at tildele ham udmærkelser. 

Thorvald Berthelsen skriver fagbøger og digte. Hans lyrik er udkommet på dansk, svensk, engelsk og serbisk/bosnisk/kroatisk. Seneste digtsamlinger er Hulens År, 2012, Utidig i tide 2 og Sakskøbing Blanding, 2014. Han har bl.a. skrevet artikler om Thomas Transtömer og Sophus Claussen. Har også fra 2012 været formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters lokale forfatterforening StORDstrømmen. 

Fra digteren Søren Sørensen: “Sophus Claussen – digternes digter – og Falsters:
Årets danske klassiker, Sophus Claussen (1865-1931) har i særlig grad formået at bevare sin position som lyriker og seer, beundret af yngre digtere som Per Højholt, læst og studeret på gymnasier og universiteter. Det skyldes ikke mindst hans poetiske fantasi og sikre sprog, udviklet, som det var, under opvæksten i Stouby og skolegangen på Nykøbing Katedralskole – genkendt som falstersk af alle der lyttede til ham. Få danske lyrikere har som han evnet at spænde over en solid klassisk dannelse og en intens forståelse af den moderne verdens udfordringer: derved blev han på én gang profet og digter. Ingen har som Sophus Claussen demonstreret det helt specielle der sker Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke

Om foredragsholderen dette:
Digteren Søren Sørensen har beskæftiget sig indgående med Sophus Claussens forfatterskab. I “Danske digtere om Bellman i det 20. århundrede” (i “Bellman i Billed og Digt” Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark Bind 5, Kbh 2010) behandler han Claussens forhold til den svenske digter, i antologien “Tre sole er ikke for meget” (danske digte fra Italien) Odense 2011 fortælles om Claussens optagethed af Italien, og senest i afsnittet om “Petrarcas indflydelse på dansk lyrik i Petrarca Liv, Værk og Virkning” (Kbh 2014). (Kbh 2014).
Som lyriker har Søren Sørensen fulgt traditionen fra Sophus Claussen (og Emil Aarestrup) med at skrive på de klassiske former heksameter og sonet. Se: Søren Sørensens hjemmeside Ordret

Arrangementet var et samarbejde mellem StORDstrømmen og Højskolen Marielyst. Det støttes af Guldborgsund kommune.

Efter hjemkomst beretter Søren Sørensen: selv blev min tur derned besværliggjort at nogle få minutters forsinkelse på kystbanen, så Nyk.F.-ekspressen lige havde forladt Østerport, da mit tog ankom. Surt show, som tegneserierne skriver. Flere gamle bekendte kom og hørte på, og Folketidende havde som optakt trykt et digt jeg skrev forleden dag som en hilsen til onkel Sophus – du kan se det på ordret.dk/nyheder. Det benytter herværende webmaster sig af, og bringer fra Søren Sørensens hjemmeside Ordret følgende:

På Skanderborg Station – dér var det ikke
at jeg blev fanget i et digt af Claussen,
det var i Nakskov kort før frokostpausen,
i Falkenstjernes udvalg lå en strikke:

”Balaften”, det digt om stærke kvindeblikke,
det læser man i skoledrengsforbavsen –
og siden var jeg med i al kehraussen,
for hans lyrik – den får det til at klikke.

Jeg skrev om Bellman siden. I Claussens ”Grave”
har min digter og hans ”far” et minde
der nok skal stå så længe verden står.

Og versets løvemanke gør det let at finde
”Ekbátana” som neg i Claussens trave,
for korn som hans er det kun få som slår.

Skrevet i forbindelse med markeringen af Sophus Claussens 150 år og positionen som årets danske klassiker.
Denne markering skete, som tidligere nævnt her, ved årets klassikerdag på Københavns Hovedbibliotek, samt en række andre biblioteker 
og nu senest på Marielyst Pensionisthøjskole 8.10. 2015.

Trykt i Folketidende 7.10. 2015

Til index/top