Våren

Mel.: November den femtonde dagen (FS 48)

Det vågner så småt i naturen,
Og takvingen flagrer blandt blomster med bien.
Så nøgen og kølig står muren
Med ranker som flettes af røn og jasmin.
Og kilder derude de bruser
I læ af kastanier og graner og el,
Og bagved hvor aspene suser,
Går heste og vrinsker til valdhornets smæld.

Snart hører man fløjte, snart pibe,
Hyrdinden har cister, den hør man hun slår,
Og Damon kan ikke begribe
At helt hun har glemt ham og det snart et år.
Han smiler og blæser og bukker
Og gør sig så lækker på hundrede sæt,
Men nymfen, de blomster hun plukker,
Dem gir hun en anden – og det var kun ret.

1787