Til H.A. Ph. Anmodning om husly

Først se sig født velskabt og gro,
Få kys og klap af ens de gamle,
Omkring en lunet dørkarm famle
I svaneskind og gule sko;
Så se en gnaven lærer hegle
Til bog og griffel hver en dag,
Få rap af rem på sine negle
Og på sin bagdel stokkeslag.

Og når den tummel er forbi
(Og legen kan ej længer nydes),
Da ser ve og kval udgydes
I tårer og melankoli,
En sang om hyrden i det grønne
Der kildrer mund og øjenlåg,
Indtil man står der med sin skønne,
Har hat og stok, er vokset klog.

Dér står en digter – jeg – i dag
Som Herkules på skillevejen
Og mangle husly, er forlegen
Fpr natten har så koldt et tag.
Hvor går jeg hen nu skæbneskuden
Har bragt mig lykkeligt i land?
Min lut er lagt hos hedvinsguden,
Og kær’sten vinker mig ved strand.

1780’erne?

Til index/top