Sankthansaften 1792 Fra mit sygeleje

Min nådige frue!
og elskede søster.
Hør fra hytter, gods og stuer
Går musik og dans, gemæng.
Men jeg jamrer i min seng,
Plaget slemt af gigt og fluer,
Uden smøger, vin og glas.
Forstår min nådige således
Hvordan jeg egentlig bør vredes
Over den slags tant og fjas?

Med nathuen for mit øre
Og med pennens plump i blæk,
Med min fod i angstfyldt stræk
Og lidt æggekagepløre
Som knapt gør en vognmand glad.
Netop nu er dagen omme,
Gud, lad dette versbrev komme
Med mit suk til Tjälvestad.

Til index/top