Indtoget i Jerusalem
Vi ser nu en mand som bringer bud
til Herrens folk om glæde,
Som smiler så mildt til Zions brud
hvor end hans fod vil træde.
Hans dragt en las, hans kappe klud,
men tronen er hans sæde.
En tornefuld sti han vandrer ad,
hans fødder såres mod stene,
Kong Davids palads bag Kedrons vad
blir ikke sejrens scene.
Hans vandring vil gå i dødsskyggens stad
mod rædslens bjerg alene.
Han hviler en stund ved bjergets fod,
hans venner ordner sager;
Hans øjne blir fyldt af tårers flod,
hans hjerte tungt af klager,
At bryde dødens magt ved dens rod
hans sjælero borttager.
Nu åbner Jerusalem sin port
og modtar Davidssønnen;
Jerusalems døtre nejer, og stort
er mandens buk, glad bønnen.
Uskyldige ler, og alt blir gjort
og ingen ser på lønnen.
Hvad er det for hverv, for højheds dragt
man ser i ham man møder?
Jerusalems palmer ribbes for pragt,
et blomstervæld man øder,
Man falder på knæ, og hænder blir strakt
af hedninger som jøder.
Han hilses med hosiannaråb,
velsignet er hans komme!
Man springer af sted med svulmende håb,
mens andres held er omme,
Og glæden gir hver mand Jordans dåb,
og ingens blikke tomme.
Et underligt syn! En konges tog,
skønt pragten virker ringe,
Et usseligt kræ som går under åg,
må bære Gud til tinge.
Men børn løftes højt, hver øjenkrog
må glædestårer bringe.
Nu har vi nok hørt hvad Herren han vil
når engle sang i det høje,
Og Herrens profeter lagde til
om Davids søn ret nøje.
Jerusalems døtre, I så et spil
mens gråden sad bag øje.
For jorderigs guld var intet mål
for Jesus, nej, men dets sjæle,
Du kom her med nådens frihed som stål
med livs og sandheds mæle.
Jerusalems børn var glatte som ål,
snart rejstes korsets pæle.
Med suk nu i dag, al menighed,
for palmesøndags lære:
Hans festlige ridt gav ikke fred
og ingen verdslig ære.
Alverdens vor drot i evighed,
må vi hans vakte være.
Træd ind i vor sjæl som i din stad
til templets høje sale,
Og giv os forstand, gør sindet glad,
send lys til mørke dale!
Knus hjerternes sten i åndens bad,
lad suk og lovsang tale!
Vi venter en advent hvor du står
som lys på bjergets tinde
Forklaret hvor engleskarer går
i sol blandt grønne linde.
De levendes land for øje vi får
som vi engang skal finde.
4. december 1770