Fredmans sang nr. 41

Joachim ud’ i Babylon
Havde en hustru, Susanne.
Tøm vor kande ://:
Second hun to none!
Joachim var en gennemhæderlig mand,
Fruen hun var lisså hæderlig som han;
Fru Susanne ://:
Fægted mange an!

Joachims hustru lov og pris!
Lovpris enhver dydig mage!
Lad os smage ://:
Denne vin præcis!
Klink nu med glasset, lad os synge i kor,
Piger og drenge, husbond og -mor!
Lad os synge, ://:
Skålen er så stor.

Rig var Joachim, det var kendt,
Kunne beværte sin næste,
Kun det bedste ://:
Bordet opulent;
Fruen i huset vakte altid behag,
Madlystne friere kom der hver dag.
Hurra, venner, ://:
I vort glade lag.

Kæreste brødre, Hør I nu her
Hvad der vor frue så hændte:
To blev tændte, ://:
Ville hende nær.
Fyrene stønned, sneg sig rundt begge to;
Lysterne flammed, dér var skønheden, jo!
Fru Susanne ://:
Hun var var manden tro.

Haven hos Joachims var anlagt flot;
Luksus var der ikke lidt af.
Omkring middag ://:
Fandt hun dér var godt.
Ege og linde rundt om dammen, betragt
Skønne Susanne gå i bad uden dragt.
Liljehvide ://:
Lemmers legemspragt!

Rundt blandt havens blomsterflor
Går de her fyre og glaner,
Stier baner ://:
De imens de glor.
Hej, sae den ene til den anden så slem,
Hej, det er middag, kom, lad os gå hjem.
To banditter ://:
I hvert en’ste lem.

Vist forstår man hvad de fyre vil,
Og hvad der rumled i sindet:
Fint hvidt linned ://:
Drager øjet til.
Øjet drog hjertet, men Susanne drog alt.
Porten aflåst, husets gartner fortalt.
Hurra, venner! ://:
Det kan kun gå galt.

Sådan var det sagen sammenhang,
Himlen Susanne belønne,
Blandt de skønne ://:
Har hun dobbelt rang.
Klink nu, for hendes minde gør en varm:
Rent banker hjertet i de skønnes barm.
Lad os drikke ://:
Uden vrøvl og larm.

1768

Til index/top