Den første vise forfatteren skrev til sin hustru

Naturen blomstrer, står i flor,
Nu har fru Flora travlt i nord;
Nu tåles ingen doven rad
Hvor bonden bor.

Med forken kaster tøsen fro
De gyldne neg op to og to,
Forøger sådan hvad hun har
I arv og bo.

Og bonden står med spaden svedt
Og klør sit øre, det er hedt;
Han tænker, grubler, vil helst spå
Sig sæd og fedt.

Hvad spår han sig bag plov og hest?
Jo, vi snart har Lovisas fest.
Han gætter på’et, tror det nok.
Jeg gætter næst.

August 1775