SELSKABET BELLMAN I DANMARK, stiftet 18.11. 1993, 168 registrerede medlemmer, ledet af en styrelse med følgende sammensætning: advokat Claus Arup og skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen (tilforordnede), tegneren Fritz Haack, operasanger Erik Harbo, cand. pæd. psych. Eva Holbek, bioanalytiker Dorte Jepsen (suppl.), provst Hans Lundsteen, billedhuggeren Karen Nordentoft, visesanger Alex Pedersen (suppl.), forfatteren Søren Sørensen (fm), Ole Simonsen (kassemester), natpræst Mikkel Vale (nfm), komponisten Per Warming.

Selskabet har i september 1998 modtaget Dansk-Svensk Venskabs- og Kulturfonds hæderspris.

Udgivelser:
Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark:
*Jens Kr. Andersen: Bellman og de danske guldalderdigtere. Kbh 1997 1. bind
*Søren Sørensen: Danske Bellmaniana 1770-1998. Kbh 1999 2. bind
*Jens Kr. Andersen (red.): Fr. Birket Smith, Torben Krogh, O. Schoning, Ejnar Thomsen, Karl Warburg: Bellman og Danmark Fem komparative studier med indledning og noter ved (red.) 3. bind Kbh 2004
* Jens Kr. Andersen, Eva Holbek, Hans Lundsteen & Søren Sørensen (red.): Nyere Bellman-studier og -kommentarer Leif Bohn, Mogens Brøndsted, Olle Holmberg, Chr. Elling, Carl Fehrman, William Heinesen & Ole Wivel 4. bind. Kbh 2006
*Jens Lund, Hans Lundsteen & Søren Sørensen: Bellman i Billed og Digt Bind 5 Kbh 2010
Dobbeltcd'en
*Carl Collin Eriksen et al.: Bellman i Danmark cd-boks & tekstbog (til dokumentation af den danske Bellmantradition) Kbh 1999
Tidsskrift:
* Meddelelser fra Selskabet Bellman i Danmark 1994 - med anmeldelser, litteraturfaglige artikler og mødereferater, i de senere numre illustreret af selskabets billedkunstnere o.a.) Se desuden Musik bøger og illustrationer

Arrangementer:

• Årsmøde 4.2. 1994 på Bakkehuset, foredrag af Jens Kr. Andersen, Gunnar Syréhn og Leif Bohn, kunstnerisk optræden ved Hans Brodersen, Nis Bank-Mikkelsen og Erik Harbo

• Seminaret Heiberg og Bellman Hofteatret 10.10. 1994, foredrag af Jens Kr. Andersen, kunstnerisk optræden ved Nis Bank-Mikkelsen, Hans Brodersen, Erik Harbo, Bente Harbo og Anne-Louise Lefèvre, Per Warming og Chr. Dyrst.

• Årsmøde 4.2. 1995 i Det kgl. Teaters foyer, koncert ved Erik Harbo, cellisten og kontrabassisten Johan Poulsen samt fløjtenisten Lars Frederiksen.

• Seminaret Carl Michael Bellman i 200- året for hans død Kgl. Bibliotek. 10.2. 1995, Lise Busk-Jensen om Thomasine Gyllembourg, Gunnar Syréhn om det åndelige klima i Sverige 1792-1809 og Søren Sørensen om Bellman hos danske litteraturhistorikere.

•Poesifestival Från Bellman till Bellman på Gotland, arr. Östersjön författar- och översättarcentrum, medvirkende bl.a. Erik Harbo og Søren Sørensen juni 1995.

• Udstilling på Kgl. Bibliotek om danske bellmaniana fra skillingstryk 1770 til Leif Bohn 1991.

• Seminaret Bellman og Danmark, Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle 3.9. 1995, foredrag af Annika Salomonsen og Søren Sørensen, koncert med Erik Harbo.

• Seminaret Drachmanns forhold til Bellman Kgl. Bibl. 30.9. 1995, foredrag af Jens Kr. Andersen om "Forskrevet" og Søren Sørensen om Bellmaninspirationer i Drachmanns lyrik, kunstnerisk medvirken af Hans Brodersen, Anna Louise Lefèvre og Ebba Printz.

• Symposium om Bellman i Rendsborg Nordkolleg, medvirkende bl.a. Leif Bohn

• Årsmøde 4.2. 1996, koncert med Teatret OPtimis, Nis Bank-Mikkelsen og Fini Høstrup samt Martin Bagge. Optagelse af numre til cd'en.
Symposiet Bellman i Norden Sveriges ambassade 23.-25.10. 1996 med forelæsninger af bl.a. Lars Huldén, Hans Nilsson, Hjörtur Pálsson, Jens Kr. Andersen, Leif Bohn og Liisa Ryömä, koncert med bl.a. Bellmanin janoovat sielut, Gunnar Hillbom, Hans Brodersen og Gunnar Guttormsson.

• Foredrag og koncert i Århus Musikhus 30.11. 1996, Søren Sørensen og Nis Bank-Mikkelsen, akkompagneret af Erik Kaltofts trio.

• Årsmødet 9.2. 1997 foredrag om Bellmanindflydelsen fra Baggesen til Schandorph ved Jens Kr. Andersen, Leif Bohn og Søren Sørensen, oplæsning ved Sørensen af brudstykker af Bacchi tempel öppnat vid en hjältes död.

• Konferencen Bellmansommeren i Hørsholm Hørsholm kirke 14.7. 1997, foredrag af Jens Kr. Andersen og museumsinspektør Lisbet Hein, opførelse af Hertz' Hørsholmdigte ved Erik Harbo, Bellmansange ved Anna Louise Lefèvre og Gunnar Syréhn. Afsluttedes med festlig middag på Rungsted Kro.

• Årsmøde 8.2. 1998 i Bakkehuset, koncert med Jerker Engblom, Karlstad

• Symposium på högskolan i Växjö 24-25 april 1998, Bellman 1998 - och sedan, med deltagelse af Carl Collin Eriksen og Søren Sørensen, sidstnævnte forelæste over Fredmans Epistler læst som roman.(se Bøger)

• Udstillingen Hvila vid denna källa (Bellman i billedkunsten 1790-1998) Musikhistorisk Museum oktober-november 1998, arr. af Jens Lund, kunstnerisk medvirken ved Hans Brodersen, Per Warming og Søren Sørensen.

• Årsmøde 7.2. 1999 på Bakkehuset med foredrag om Fredmans Sånger v/ docent, fil. dr. Gunnar Hillbom, Stockholm.

• Præsentation af dobbelt-cd'en Bellman i Danmark, redigeret af Carl Collin Eriksen på L.M.Ericssons domicil i København 30.9. 1999, kunstnerisk medvirken ved Nis Bank-Mikkelsen, Erik Harbo og Martin Bagge.

• Kulturnatten i København 14.10. 1999 på Musikhistorisk Museum, sange v/ Hans Brodersen, Erik Harbo, Søren Sørensen og Teatret Optimis.

• Årsmøde 6.2. 2000, forelæsning af Lars Huldén, Helsingfors, Betraktelser över Bellman i 260-året.

• Sangaftner på Borups Højskole 24.2. 2000 om Bellmans drikkeviser v/ Søren Sørensen, 23.3. om kompositionsprincipper i Fredmandigtningen v/ Jens Kr. Andersen, og 27.4. om bibelparodiske viser v/ Ole Simonsen og Jørgen Oliver Jensen.

• Debatmøde om oversættelser mellem dansk og svensk (i samarbejde med Dansk-Svensk Forfatterselskab), 3.3. 2000 i Dansk Forfatterforening: Grundtvig til svensk v/ Inge Löfström, Lund, Bellman til dansk v/ Erik Harbo.

• Pinselørdag 2000, udflugt til Dyrehaven i Klampenborg, sange v/ Hans Brodersen, Ole Simonsen og Søren Sørensen, forbindende kommentarer v/ Jens Kr. Andersen.

• Symposiet Sångens poetik på Hanaholmen ved Helsingfors 8.-10. 2000, deltagelse af en talstærk delegation fra SbiD, forelæsninger af bl.a. Jens Kr. Andersen og Søren Sørensen. (se Bøger)

• Kulturnatten i København 13.10. 2000 på Musikhistorisk Museum, fællessang ledet af Erik Harbo og Søren Sørensen.

• Klassikerdagen 4.12. 2000 på Stadsbiblioteket i Lyngby, festforelæsning ved Jens Kr. Andersen, sangeksempler v/ Ole Simonsen og Søren Sørensen.
Årsmøde 4.2. 2001 på Frederiks Bastion, offentlig koncert v/ Erik Harbo
Debataften 21.3. 2001 i Dansk Forfatterforening om oversættelsesproblemer i Fredmans epistel 82 v/ Jens Lund.

• Udflugt 5.8. 2001 til Bellmandagen i Falkenberg med besøg hos Helge Bloch, Falkenbergs manskör, koncert med Martin Bagge.

• Klassikerdagen 25.9. 2001 på Københavns Hovedbibliotek, festforelæsning ved Søren Sørensen ("Kvindefigurer hos Abell og Bellman"), sangeksempler ved Hans Brodersen, Ursula Baum Hansen, Ole Simonsen og Jørgen Oliver Jensen.

• Dansk-Svensk Forfatterselskabs bogvernissage på Frederiks Bastion 1.10. 2001. Jens Kr. Andersen om skriftserien fra Selskabet Bellman i Danmark

* Årsmøde 3.2. 2002 på Frederiks Bastion, offentlig forestilling ELSKOV, VIN OG BASFIOLER ved Teatret OPtimis ved Allan Høyer & Co.

* Deltagelse i Det lysande Sällskapet Malmö Par Bricoles Bellmandag i slottsparken i Malmö. Nis Bank-Mikkelsen og Søren Sørensen deltog i sangprogrammet. Fritz Haacks fornemme epistelillustration overraktes Par Bricole som tak for den lysende gæstfrihed.

* Selskabets indtil nu mest storslagne arrangement fandt sted på skrænten under Sophienholm ved Bagsværd sø. Ved hvilken lejlighed digteren Åke Sjöwall fremførte sin til lejligheden skrevne prolog om Bellman ved Bagsværd sø, og trubadurerne paraderede: Ole Simonsen, akkompagneret af Jørgen Oliver Jensen, Jarl Forsman, akkompagneret af Tanja Zapolski, Morten Schønberg Sørensen, akkompagneret af Søren Sørensen, Hans Brodersen, Erik Harbo, Jan Ek og som den berygtede rosin i pølseenden Nis Bank-Mikkelsen, akkompagneret af Jan Sommer. Bellman for mands- og blandet kor præsenteredes af TRYG Kammerkor, Søllerødsekstetten og de festklædte herrer fra Falkenberg Manskör.
Bellmandagen gennemførtes med støtte af Johannes Fogs Fond og i samarbejde med Sophienholm.

2003
*Årsmøde 2.2. 2003 på Frederiks Bastion, offentlig forestilling ved trubaduren Hans Brodersen.

*Sophienholmdagen 2003 åbnedes af digteren T.S. Høeg med prolog og saxofonsolo, Hans Lundsteens og Fritz Haacks buste af Bellman afsløredes ved en højtidelighed hvor Lyngby-Tårbæks borgmester Rolf Aagaard-Svendsen talte, Kristina Eineborg laurbærkransede digterhovedet; der var gæster fra Sverige: rocksangeren Anders Strengberg fik rystet godt op i alle 800, og Martin Bagge forsvarede sin position som en af de ypperste fortolkere. I øvrigt medvirkede Morten Schønberg Sørensen, Allan Thorsgaard, Tryg Kammerkor under Ulrik Soelberg, Ulrik, Jarl Forsman og Bodil Heister, Allan Høier, Kjeld Lybecker Steffensen, digterne Åke Sjövall og Søren Sørensen forbandt festlighederne.
Ved Store Bogdag på Hald Oversættercenter den 15. august 2003 optrådte Søren Sørensen med et Bellmanprogram, af hvilket brudstykker indgik i TV2Midtvests nyhedsudsendelse samme aften.

Medio september udsendtes "Meddelelser" nr. 38 med farveomslag og hyldesthilsner fra Bellmanselskaber i Sverige og Finland, fra Sveriges ambassadør i København og en tiårshistorie. Med det ordinære blad fulgte kunstkenderen Jens Lunds grundige redegørelse for illustratorers og billedkunstneres oplevelse af Susannas dyd i Fredmans epistel 38

November den femtonde dagen som digteren omtaler i Fredmans sång nr. 48, var datoen for festbanketten i anledning af selskabet ti år (egentlig den 18.11.) på Frederiks Bastion. Formanden afslørede at den Frederik som bastionen er opkaldt efter, også findes omtalt i en vise af vor digter, nemlig Fredmans testament nr. 101. Festlige taler, overrækkelser af gaver, afsyngning af sange, Bellmans egne og nyskrevne på hans melodimønstre. Stor deltagelse.

2004

Søndag den 1. februar 2004 fandt årsmødet sted på Frederiks Bastion; de fremmødte vedtog enstemmigt nye formuleringer af selskabets vedtægter og nyvalgte som suppleant til styrelsen advokatfuldmægtig Katarina Forssten, mens alle øvrige valg var genvalg.
Efter generalforsamlingen læste skuespilleren Jarl Forsman Bellmans selvbiografiske skitse "Mit Levned" og opførte sammen med pianistinden Isabel Carlander (i rollen som Lovisa Bellman) Søren Sørensens enakter "En sommerfugl på Haga".

• Selskabet har derudover deltaget i den offentlige debat om bl.a. de litterære selskabers rolle i litteraturformidlingen, deres plads i litteraturloven, svenskundervisningen i gymnasiet, samarbejdet mellem de litterære selskaber og om klassikerdagen.


Den 23. marts 2004 forelæste Jens Kr. Andersen om Holbergspor i Bellmandigtningen som et led i fejringen af Holberg som årets klassiker. Det foregik på Københavns Hovedbibliotek og udgjorde en del af bibliotekets Holbergsfestival. Ud over den lærde forelæser medvirkede sangerne Bodil Ashkenazy, Hans Brodersen, Ole Simonsen og Søren Sørensen ved det særdeles velbesøgte arrangement.
Selskabets næstformand, Jens Kr. Andersen, var igen centrum for begivenhederne den 3. juni, da Sveriges ambassadør Carl Magnus Hyltenius og fru Bodil viste Selskabet den ære at invitere til præsentation af bind 3 i skriftserien, Jens Kr. Andersens kraftpræstation af udgivelse af og noteskrivning til Bellman og Danmark, fem klassiske studier af Fr. Birket-Smith, Torben Krogh, O. Schoning, Ejnar Thomsen og Karl Warburg, skrifter der længe havde været savnet blandt Bellmaninteresserede og –forskere.
Bellmandagen Hvile ved denne kilde på Sophienholm afvikledes søndag den 8. august i strålende sol og under stor tilstrømning af publikum; Jan Ek og konsorter fra Malmø, Ulla Winblads Kapel med originale bearbejdninger ved Birgitta Holst Olsson, den muntre rocksanger Anders Strengberg, den fornemme mandskvartet Prins Gustavs Ensemble og Nis Bank-Mikkelsen med de fire kammermusikere i Bellmaniakvartetten udgjorde sammen med digteren Søren Sørensen som konferencier de medvirkende. Søren Sørensens konferenciertekster var formet som sonetter og trykt i programmet.
Selskabets jyske medlemmer og hvem der ellers kom, kunne ved Store Bogdag på Forfatter- og oversættercentret Hald Hovedgård ved Viborg om lørdagen den 14. august møde Erik Oksbjerg, Ole Simonsen og Søren Sørensen.
Ved Bellmansällskapets i Finlands 30-års fest i Helsingfors den 22.-24. oktober var SBiD repræsenteret af Jens Lund og Søren Sørensen som forelæsere, og ved Nordiske Dage på Københavns Hovedbanegård i begyndelsen af november havde Selskabet sin egen stand.
På den dag Selskabet har helliget forskning og foredrag berettede Jens Kr. Andersen om arbejdet med Bellman og Danmark . Det foregik på årsdagen for stiftelsen af SBiD den 18. 11. på Chesters Bogcafé.

2005
Virksomheden i 2005 indledtes på digterens fødselsdag med et causeri ved professor, fil. Dr. Lars Lönnroth, Göteborg, over de tanker han har lagt i arbejdet med bogen Ljuva karneval som udkom kort tid senere, før og efter blev der sunget med ildhu af de fremmødte, enkeltvis eller som fællessang.
Den fortsatte på Ravelinen ved Christianshavns volde den 28. maj hvor de fremmødte koncentrerede sig om emnet Bellmans lejlighedsdigtning, og nåede sin foreløbige kulmination i august med Bellmandagen og Store Bogdag på Hald; heftige regnskyl ned over Sophienholms plæner umuliggjorde lydfolkenes arbejde, så Bellmandagen måtte henlægges til Kuhlausalen i Lyngbys Kulturhus. Den godt og vel fyldte sal hørte med særlig glæde på Orphei Drängars veteranmandskor fra Stockholm og godtede sig desuden over begavede tolkninger fra Hans Brodersen, Allan Højer, Erik Harbo, Gunnar Syréhn og Per Warming. Dagens konferencier underholdt med versificerede præsentationer.
På Forfatter- og Oversættercentret ved Hald Sø den 13. august udredte Jens Lund hvorledes det forholdt sig med den dydige Susannas identitet og dyd i Fredmans Epistel 33 Stolta stad!
Et samvirke med LiteraturHaus på Nørrebro udspilledes ved en klassikerfrokost søndag den 11. september omkring Hvila vid denna källa som dels leverede menuen, dels foranledigede Søren Sørensen til at redegøre for epistlens litterære forudsætninger.
Ved den danske klassikerdag 27. september talte Jens Kr. Andersen om Bellmanspor i H.C. Andersens forfatterskab, H.C. Andersen var i 200 året for sin fødsel årets klassiker, og ved Fredmandagen den 18. november gennemgik Søren Sørensen Bellmans position i den litteraturhistoriske tradition og påpegede den klassiske lærdom der overalt i Bellmans litterære produktion skinner igennem.

2006

Dette år var helt og aldeles domineret af forberedelserne til Bellmanfestivalen Bellman i Billed og Digt og gennemførelsen af det. Trods manglende tilskud udefra og godt samarbejde med Sveriges Ambassade, Svenska kyrkan og Foreningen Norden lykkedes det at gennemføre den efter hensigten. Dele af den blev ved et lokalt initiativ af Alex Pedersen yderligere gennemført i Vordingborg.

Festivalen indledtes søndag den 10. september ved en bejublet koncert med Karin Thulemark og Martin Bagge, og den afsluttedes ikke mindre pompøst ved Nis Bank-Mikkelsens og Jan Sommers koncert søndag den 24.
Den 10.09. åbnedes på Frederiks Bastion den af Jens Lund tilrettelagte, meget instruktive og overskuelige, men meget fyldestgørende udstilling af illustrationer til Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger og illustrerede udgaver af disse værker fra Sverige, Danmark og Tyskland gennem 220 år. Desuden udstillede maleren Hanne Bonde sine silkemalerier med motiver fra epistlerne.
Fredag den 22. september åbnede symposierne af Sveriges ambassadørpar Gunnel og Lars Grundberg med et personligt og varmt kåseri om Bellman i menneskers liv. Herpå fulgte en række forelæsninger om Bellman i billedkunsten ved professor Sten Åke Nilsson, fil.lic. Henrika Tandefelt, docent, fil. dr. Johan Stenström og forfatteren Ingmar Simonsson.
Fredag aften var viet til temaet Bellman som motiv i lyrikken. Lars Huldén læste et essay om Bellman til høstfest på Årsta, T.S. Høegh, Bengt Jonshult, Sten Kaalø, Ingmar Simonsson og Søren Sørensen læste dels egne Bellmandigte, dels digte af Carl Snoilsky, Holger Drachmann, Bo Bergman, Johannes Edfelt, Göran Printz-Påhlsson og Johannes Bobrowski (i dansk oversættelse).
Lørdagens forelæsninger var viet emnet Bellman i digt. Erik Harbo forelæste om Steen Steensen Blichers Stockholmsrejse og digtsamlingen Svitjod, Henrik Hagemann gengav Johan Ludvig Heibergs Bellmanforelæsning 1843 i uddrag, docent, fil.dr. Gunnar Syréhn gennemgik Bellmanfiguren i svensk 1900-tals dramatik ud fra sin forskning i Lars Forsells forfatterskab, docent, fil. dr. Johan Stenström gav en skildring af Bellman i 1800-tallets svenske litteratur me særlig vægt på Carl Snoilsky. Dansk 1900-tals litteratur tog forfatteren Søren Sørensen sig af for så vidt angår Bellmanspor - fra Sophus Claussen til Ole Wivel, og dagen sluttede ved forfatteren Lars Huldéns personlige erfaringer med at skrive om Bellman.
Søndagen indledtes med en Bellmangudstjeneste ved kyrkoherde Thomas Stoor og fortsatte med en matiné i Sverigesalen over den svenske kirke med deltagelse af ensembler og solister.
Årets Bellmandag måtte igen forlægges til Kuhlausalen i Lyngby-Tårbæks kulturhus, men gennemførtes med et broget program af både traditionelle opførelser ved kor og blæserensembler og udgaver i jazzstil og som pop, det hele lagt til rette af Hans Brodersen, Ole Simonsen og Annika Salomonsen.
Skriftseriens 4. bind dannede grundlaget for Fredmandagen som blev markeret på bogmessen med introduktion af Jens Kr. Andersen.

2007

Med aktiviteterne i 2007 kom musikken i centrum som den tredje kunstart efter det litterære og billedkunsten året før. Ikke mindst prægede det selskabets tidsskrift med undersøgelser af danske komponisters brug af Bellmanmusikken, af brugen af instrumentale indslag i epistlerne og en gennemgang af melodityperne deri.
Bellmans samarbejde med sin tids komponister var et gennemgående tema på årets Bellmandag, hans beundring for Mozart fik musikalsk-poetiske udtryk gennem Philip Fabers Solistkor, mens Karin Thulemark og Stefan Haugland tog sig af en række værker uden for epistel- og sangkredsen, således at tilhørerne i 2007 fik udvidet deres forståelse af mangfoldigheden i den samlede produktion fra Bellmans hånd.
Dette var allerede foregrebet ved en aftengudstjeneste med Bellmansalmer i Helligåndskirken på Strøget i København ved Mikkel Vale, og på Fredmandagen den 18.11. fulgtes emnet op ved en sangaften til åbning af sangens år. Her kåserede Erik Harbo, Søren Sørensen og Per Warming på skift over danske digteres brug af Bellmanmelodier.
Selskabet var vel repræsenteret ved det svenske Bellmanselskabs symposium om musikken i Bellmans værk i september.


2008
Som bekendt har året 2008 været udnævnt som Sangens År - af to af hinanden uafhængige instanser.
På initiativ fra Danmarks Radio og med deltagelse fra bl.a. undervisnings- og kulturministeriet inspireredes organisationer og institutioner til overalt i landet og gennem hele året at fremme sangen i ordets og begrebets videste forstand. Det er resulteret i et stort antal arrangementer. Imidlertid har styrelsen ingen underretning om i hvilket omfang værker af Carl Michael Bellman er blevet præsenteret.
For et selskab hvis hovedperson er sangskriver, og hvis sange ikke mindst i Danmark har og har haft så stor udbredelse, er et således dobbelt sangens år en yderligere tilskyndelse til at dyrke de fredmanske sange. Mellem den 3. februar og den 26. november har Selskabet på egen hånd forestået to arrangementer, samarbejdet med andre om to og ydet bidrag til andres arrangementer i to tilfælde: den 9. august var Bellman repræsenteret ved Store Bogdag på Hald Hovedgård ved Viborg, og den 23. september ved den danske klassikerdag på Vartov i det centrale København.
De litterære selskaber har igen i år præsenteret sig for de fremmødte i herregårdsparken ved Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgård, vort selskab dels ved formanden, dels ved et lokalt bosat medlem; desuden indgik Fjäriln vingad i det program som Erik Harbo i samspil med Søren Sørensen forestod i anledning af Sangens År.
Længe inden planerne fra DR og ministerierne var kendt i offentligheden, havde den danske klassikerdag valgt emnet den danske sang til årets litterære klassiker. Selskabet har ved Fredmandagen i 2007 og gennem artikel både i Meddelelser fra SBiD og i andre organer dokumenteret Bellmans plads som leverandør af tekster og især melodier til den specielle litterære genre som kaldes den danske sang. Det samme skete ved i hvert fald et af arrangementerne på den danske klassikerdag den 23. september, da Søren Sørensen forestod en fyraftenssangtime på Vartov.
På egen hånd har Selskabet dels afholdt sit traditionelle årsmøde i februar, dels gennemført den efterhånden også traditionelle Bellmandag i august.
For det sanglige ved årsmødet den 3. februar stod, foruden de fremmødte, Alex Pedersen og hans akkompagnatør, pianisten Lennart Lindegaard, begge fra Vordingborgegnen. Lindegaard fremførte en komposition af I.P.E. Hartmann Bellmanske Billeder nr. 1, og Alex Pedersen en række danske viser på Bellmanmelodier, af Hostrup og Peter Faber, Gnudtzmann, Wetlesen og Torben Meyer, af Holger Drachmann Bellman blandt Skærene, af Harald Bergstedt to af dennes Sange fra Babel samt Jens Louis Petersens Bellman før og nu, et program der blev værdsat af årsmødets deltagere.
Bellmandagen den 10. august blev som ved to tidligere tilfælde af regnen tvunget om i Kuhlausalen i Lyngbys Kulturhus. Arrangementets udvalg, bestående af Hans Brodersen, Dorte K. Jepsen og Mikkel Vale, havde valgt at lægge Bacchi Ordenskapitel som ramme om koncerten og til det program sammensat en gruppe på seks sangere: Otte Ottesen og Morten Schønberg Sørensen, Jarl Forsman og Anders Tangaa Jensen, Mikkel Vale og Morten Lassenius Kramp, samt to instrumentalister: Allan Thorsgaard på guitar og Agnete Villadsen på violin. Desuden medvirkede sopranen Tine Ann Gaardsdal, både som solist og som deltager i ensemblet. Også Morten Schønberg Sørensen, Morten Lassenius Kramp og Jarl Forsman gav solonumre. Konferencier var Hans Brodersen.
De 300 fremmødte satte stor pris på de muntre løjer og de skønne sangnumre. En tilhører der siden anmeldte forestillingen i Meddelelser fra SBiD, lagde stor vægt på hvor ægte bellmansk de kom til at klinge.
Det var derfor også velset at ensemblet, dog Tine Ann Gaardsdal og Jarl Forsman fraregnet, gentog succesen på den forflyttede Fredmandag i november. Den er ellers sat til datoen den 18., men da Sveriges ambassadørpar Gunnel & Lars Grundberg gerne ville markere Selskabets 15 års dag ved at invitere medlemmerne til ambassaden, måtte datoen lade sig flytte efter værtsparrets venlighed. Selve den halvrunde mærkesdag gav Erik Harbo gode ord med på vejen, og Fredmandagens litteraturhistoriske foredrag handlede om Bacchi Tempel öpnadt vid EN HIELTES DÖD, et værk som Søren Sørensen kastede lys og perspektiv på.
Allerede et halvt år tidligere, den 18. maj, havde Selskabet engageret sig i et samarbejde med en anden institution, nemlig kulturrådet i Stevns kommune. Et af Selskabets aktive medlemmer, Karsten Visby, Gevnø på Stevns, havde fostret tanken om at synge Bellman på Gjorslevs middelalderborg, godsejeren havde indvilliget, Martin Bagge og Nis Bank-Mikkelsen stillede sig til rådighed, Jan Sommer kom og ledsagede Nis Bank-Mikkelsen på guitar. Billetterne blev revet væk på få minutter, og koncerten blev en enestående oplevelse for de heldige der fik billet.
Ved siden af initiativtageren Karsten Visby ydede styrelsesmedlemmerne Fritz Haack, Eva Holbek og Hans Lundsteen en stor indsats for at muliggøre den oplevelse i de skønne omgivelser.
Stor betydning for gennemførelsen af de store programmer har det været at vore ansøgninger om økonomisk støtte er blevet mødt med velvilje hos anonyme givere, hos Dibabank i Store Heddinge og Stevns kulturråd. Det samme gælder for Bellmandagen Tømmerhandler Johannes Fogs Fond og Danske Bank Lyngbys Fond.

2009
Årsmødet bar overskriften husförhör, noget som på Bellmans tid bestod i at præsten underviste menigheden i katekismus; den 4. 2. 2009 fik vi såre meget af vide om de 5 udvalgte tekster:
Om musikkens kraft i Fredmans Epistel nr. 2, "Ja, stem nu fiolen", om essensen af Sankte Fredmans lære,- efter at han længe er slemt i tvivl med hensyn til at vælge mellem kvindeskønheden og rusens salighed, og ender med begge dele: drikke, bumle, med piger tumle …
Og for resten, når musikken spiller og dansen går og ballet er i gang, nytter det ikke noget at formørkes og skumle af jalousi, som Peter Bredström i Epistel 13, bare fordi Jergen Puckel danser tæt med kæresten, - for her er det en for alle og alle for en.
For ikke at glemme epistel nr. 25 om Ulla Winblads overfart til Djurgården, skildret i bacchanalisk stil med Ulla som den skumfødte Venus på vej til sit rige på Pafos' ø, - i virkeligheden blot en tur i den ordinære færge over til øen, roet af en ganske almindelig færgekone; ak, således afsløres bag al staffagen af engle, delfiner og nymfer en lige så almindelig pige, endda af tvivlsom moral - men hvad er vel virkelighed? kanhænde det alligevel er omvendt: ikke Venus afsløret som letlevende kropige, men den kønne Ulla afsløret som selve Venus, skønhedens og kærlighedens gudinde.
Og Bellmans hyldestsang til kong Gustav den III blev fremstillet som et virkeligt bud på en svensk Marseillaise, et klart politisk indlæg fra Bellmans side for ret og frisind, - som måske efter kong Gustavs mord og den politiske stramning i tiden var den virkelige årsag til Bellmans fængsling.
Til slut sang vi Bellmans "Måltidssang",nr. 21, som umiddelbart virker på én så temmelig galgenhumoristisk med sit omkvæd om at drikke med døden for øje, men ret beset rummer Fredmans indsigt i den rigtige levemåde så længe man er i live, med slutbemærkningen om at prise værten for hans gæstebud, - eller man skulle måske hellere sige: pris verden for dens herlighed.
Endelig fik forsamlingen også den oplevelse at høre formanden læse et afsnit af sin kommende roman "Sisyfos i Slotsvagten".
Forårsdagen i Frederiksberg Have havde et nyt tema: Bellmans regissøragtige interesse for sine figurers beklædningsstykker, og det blev kyndigt belyst af dragteksperten Annet Laursen Skjelsager. Kunsteksperten Mogens Krustrup dokumenterede dele af den poetiske produktion, akkompagneret af guitaristen Christian Sieverts. Til fællessangene stod Hans Aagaard Larsen og Johnnie Petersen for musikledsagelsen på henholdsvis guitar og trækharmonika. Men: regnen øste ned i buldrende lue.
Til Bellmandagen på Sophienholm havde Hans Brodersen, Mikkel Vale og Dorte K. Jepsen fundet temaet krise passende. En række af Fredmans Epistlar og sange tager netop udgangspunkt i de kriser personer og samfund gennemlevede mellem 1770 og 1790, og de fandt fornemme fortolkere i de unge kunstnere Rikke Lie Flensburg, Julie Kristine Hjetland Jensen, Mikkel Engell, Eva Skipper og Thomas Bornø: Det Bellmanianske Krisekapel. Hans Brodersens introduktioner til de enkelte numre kastede lys over deres beretninger fra krisetider i det gustavianske Sverige. En vidunderlig solskinsdag samlede det største antal tilhørere vi endnu har set møde frem, og lokalavisen glædede os med en begejstret anmeldelse.
Medlemmer gav derimod agt på stormens brag Fredmandagen den 18. november, holdt sig inden døre og blev derved snydt for den dobbelte fornøjelse af et veloplagt foredrag ved Rasmus Agerup og herlige musikalske udfoldelser fra Allan Thorsgaard på guitar og Agnete Villadsen på violin, Hanna Kappelin og Mikkel Vale som sangere - et sygdomsreduceret Bacchi Ordenskapitel.

Med Bellman på udflugt

BELLMANDAGEN
på

søndag den 8. august 2010 kl. 14.00 blev af regnen jaget ind i Kuhlausalen på Lyngby Kulturhus og blev i den gode koncertsal en kunstnerisk succes.

Martin Bagge himself fra Göteborg, Sveriges måske fineste Bellmanfortolker kom og glædede sine mange danske fans og tog os med på ture til listige steder i og omkring Stockholm!

To af de rigtigt fine unge Bellmansangere, vi hørte dem for to år siden i Kuhlausalen:Tine Ann Gaardsdal og Morten Lassenius Kramp sang nogle af de mest elskede epistler og sange, akkompagneret af selveste
Jan Sommer på guitar og Katrine Munk Rasmussen på cello. Hendes spil blev højt værdsat af såvel solister som publikum.
Borgmester Søren P. Rasmussen, Lyngby-Tårbæk kommune, holdt en fremragende tale og lagde en laurbærkrans ved Fritz Haacks og Hans Lundsteens buste af Carl Michael Bellman

Sergel(1740-1814) på Thorvaldsens Museum 14. august 2010

Bellmans og Sergel stiftede personligt bekendtskab i 1779. De foregående 11 år havde billedhuggeren tilbragt i Rom, nu havde Gustav III kaldt ham tilbage til Stockholm.
De billeder vi oftest ser af digteren Carl Michael Bellman, er tegnet eller modelleret af Johan Tobias Sergel. Til gengæld er de digte Bellman skrev til sin kunstnerven, formentlig ukendte for de fleste og sjældent citerede.
Derimod vil den der har læst Søren Sørensens roman "Sisyphos i Slotsvagten" ikke have kunnet undgå at få et indtryk af deres venskab og den inspiration de var for hinanden. Dertil kommer at forbindelsen til København og Thorvaldsens lærer, Nikolaj Abildgaard, også omtales i romanen.
Udstillingen på Thorvaldsens Museum var en oplagt anledning til at lære en af Bellmans nære venner nærmere at kende - og måske også lidt bedre forstå hvorfor de græske guder så tit optræder i Fredmans Epistlar og Sånger... Museumsinspektør William Gelius gav en entusiastisk gennemgang af de udstillede figurer og tegninger, og Søren Sørensen supplerede med parallellerne i Bellmans forfatterskab.

Golden Days og den danske klassikerdag 2010 markeredes i Bakkehusmuseet og Literaturhaus henholdsvis.
De internationale strømninger i Danmark i sidste halvdel af 1700-tallet belyste operasanger Erik Harbo, formand for Blicherselskabet, komponisten Per Warming, Laboratorium for den Politiske Vise, og forfatteren Søren Sørensen som et led i Golden Days. Arrangementet var så stor en succes at det måtte fordobles.
Den danske klassikerdag havde i 2010 temaet "Hvad er en klassiker", og Literaturhaus svarede: "Det er Bellman". Denne aften medvirkede digterne Bodil Weyde og Böðvar Guðmundsson, sangerne Erik Harbo og Alex Pedersen, samt selskabets formand som også blev interviewet om sin roman "Sisyphos i Slotsvagten".

Fredmandagen den 18. november var helliget Fredmans Sånger 1791 - det andet hovedværk. Søren Sørensen kåserede, Alex Pedersen tog sig af bibelparodierne, de fremmødte medlemmer sang af hjertens lyst.

 

ÅRSMØDE 7. FEBRUAR 2011
PÅ SVERIGES AMBASSADE

Med fhv. generalsekretær Henrik Hagemann som ordstyrer afvikledes generalforsamlingen smidigt efter ambassadør Inga Eriksson Fogh hjertelige velkomst.
Til styrelsen nyvalgtes Per Warming og Karen Nordentoft, øvrige genvalgtes.

Hans Lundsteen og Søren Sørensen præsenterede bind 5 i Skrifter udgivet af Selskabet, Bellman i Billed og Digt. Som illustrationer læste docent Johan Stenström, Lunds Universitet, Carl von Snoilskys sonet Bellman i Madrid, docent Gunnar Syréhn reciterede Evert Taubes Balladen om Bellman, operasanger Erik Harbo læste Blichers digt om Bellmanbusten, og Søren Sørensen fremførte sit eget Mandjævning mellem Homer og Carl Michael Bellman, og på den måde havde de fire digtere dækket 1) Snoilskys oplevelse af Bellman som læser, 2) Taubes analyse af hovedtræk i Bellmans digtning, 3) Blichers oplevelse af Bellmansmindet, og 4) Bellman indsat i en litteraturhistorisk sammenhæng.
En dejlig beværtning med vin og canapéer dannede overgang til Nis Bank-Mikkelsens og Jan Sommers pragtforestilling af Fredmans Epistel 2 - Fredmans evangelium om at supa, dricka, ha sin flicka, epistel 36 om Ulla Winblads opvågnen og arrestation, epistel 48 om vennekredsens hjemtur gennem Mälaren en sommermorgen 1769, epistel 72 om Fredmans oplevelser med Cajsa Lisa sent om en aften, og til sidst epistel 81 om begravelsen af brokkehovedet Löfbergs hustru. Fire poetiske mesterværker mesterligt fortolket.

 

Tegning: Fritz Haack

 

k Harbo

Onsdag den 7. september 2011:
Her er blevet fattigere. Per er her ikke mere. Hans melodier er her, hans bøger, hans cd'er. Han selv er her ikke.
Laboratoriet for den Politiske Vise står uden sin ildsjæl. Selskabet Bellman har ikke hans drivende kraft længere. Der kommer ikke flere initiativer til kulturelle aktiviteter fra Per Warming.
Han var med til at stifte selskabet i 1993. Han vendte ved sidste årsmøde tilbage til styrelsen - og straks skete der ting og sager.
Her er blevet fattigere.
Blegere.
Søren Sørensen, formand for SBiD

 

 

OM BELLMANDAGEN:

Vejret holdt, stemmerne holdt, undertiden så publikum holdt vejret: Elverhøjkoret skønt syngende, smukt ambulerende i hvide klæder, borgmester Søren P. Rasmussen veltalende for Carl Michael Bellman, Nis Bank-Mikkelsen og Jan Sommer i storform, Martin Bagge bedre end nogen sinde (og det siger en hel del). 1200 mennesker. Nøj!

BELLMANDAGEN 14. AUGUST 2011 KONFERENCIER

Velkomst:
God dag og vel mødt i nutiden på Sophienholms klassiske skrænter. Vi kan glæde os over at at vi denne gang af de høje guder for vejrlig kan få lov til endnu engang at mødes her og glæde os over den dejlige digter, de dejlige sange, lagt i de bedste kunstneres hænder:
1) trubaduren, den nys afgåede formand for Svenska Visakademien, komponisten Martin Bagge fra Göteborg, den ene af de to fornemste Bellmanfortolkere i nutiden, 2) Nis Bank-Mikkelsen, skuespilleren, er den anden, og med sig har han virtuosen på den klassiske strengeleg, den spanske kulturs gave til verden, i daglig tale guitaren, 3) Jan Sommer.
Igen i år har vi engageret et kor, selve Elverhøjkoret, og alle der kender Elverhøj, vil vide hvor nært dette skuespil er knyttet til den danske Bellmantradition, koret ledes af den livfulde Julie Smed Jensen som fyndigt har ledt sangerne ind i et repertoire som for dem var nyt.
Selv er jeg Søren Sørensen og formand for det Selskab der i 2002 indledte samarbejdet med Lyngby-Tårbæk kommune om Bellmandagen på Sophienholm, og jeg skal bede alle finde frem til et af Carl Michael Bellmans fineste værker, Fredmans Epistel nr. 82 den uventede afsked, forkyndt ved Ulla Winblads frokost en sommermorgen i det grønne, en pastoral dediceret til Kgl. Sekreteraren Leopoldt - den gustavianske periodes Klaus Rifbjerg.

Vi går straks videre til kunstnernes fælles indledning, for vi vil gerne vide: er nu alle her?

Laurbærkransningen
Tredje gang er ifølge talemåden lykkens gang, og da vi holdt Bellmandag på Sophienholm tredje gang, havde lykken været med os og med to af kunstnerne i Selskabet Bellman i Danmark, Fritz Haack og Hans Lundsteen. De skabte den buste der hvert år har modtaget den hyldest Selskabet Bellman i Danmark gerne vil bliver digteren og skønånden Carl Michael Bellman til del. I europæisk litteratur, ja, i europæisk kultur står han for noget originalt, noget enestående fordi han bygger sine digte ud fra musikkens rytme og melodik, allerede hans ord er musik, men sammen med den musik han i 240 år nu har frydet menneskeheden med, bliver hans sange til noget enestående. Hans kunst er en tryllefløjte der af banale, ja trivielle hverdagsløjer og -sorger skaber guld og ædelstene - præcis som hans åndsfælle gjorde det i Wien i de samme år, Wolfgang Amadeus Mozart.
Koret:

Så har jeg den glæde at hilse Lyngby-Tårbæks borgmester, Søren P. Rasmussen, velkommen. Borgmesteren har lovet at give Bellman, repræsenteret af busten, en krans. Historien om hvorfor en digter får en laurbærkrans er for god til ikke at blive fortalt: den er fortalt af en anden digter end Bellman, en gammel romersk fyr der ligesom Bellman var vældig interesseret i skønne kvinder og bl.a. skrev en bog om kunsten at elske. Ovid hed han, og han fortæller at den græske gud for solskin og sange, digterguden Apollon, engang havde været slem og var blevet sat på tvangsarbejde som hyrde. Dér forelskede han sig voldsomt i en ung dame der hed Daphne. Man kan trygt sige at Apollon løb efter piger, for Daphne løb alt hvad remmer og tøj kunne holde da hun opdagede at Apollon var efter hende. Remmer og tøj kunne nu ikke holde, fyren var lige ved at indhente hende og så ved man jo nok hvad der sker hvis det sker, det vidste Daphne, og hun anråbte sin far der også var en gud. Han gjorde hvad man fædre har ønsket når deres dejlige døtre blev efterstræbt så håndgribeligt som Daphne blev den eftermiddag i Thessalien: gid hun af træ! Det var hun ikke, men det blev hun på stedet, hun blev til et laurbærtræ som Apollon busede lige ind i, omfavnede og kyssede - og på stedet bestemte at en krans af blade fra hendes krone skulle pryde digteres hoved.
Derfor. Kære Søren P. Rasmussen, ordet er dit:

Tak, borgmester. Du skal vide at Selskabet Bellman i Danmark sætter så pris på samarbejdet med den kommune du står i spidsen for; vi glæder os over dit engagement.

Vi fortsætter på kærlighedens veje fra Ovid som skrev elskovens vejviser og digterguden som elskede Daphne selv om hun var et træ - en sand guddommelig kærlighed, kan man sige. Den forhutlede urmagerlavsoldermand ved navn Fredman, Jean Fredman, som Carl Michael Bellman gjorde til helt og fortællerfigur i sine 82 versbreve/sangbreve og 65 sange af blandet karakter, havde også betydelig svaghed for væsener med de kønskarakterer man kalder kvindelige. Ulla Winblad hedder hun i Fredmans Epistlar, og en dame der troede hun var model for figuren, har ved forskellige lejligheder skældt Bellman ud fordi han, mente hun, havde skandaliseret hende og ødelagt hendes i forvejen ikke alt for gode rygte - ikke navn, for hun hed ikke Ulla Winblad. De der vil vide mere, kan læse min roman Sisyphos i Slotsvagten, og se hvordan fru Bellman oplevede rejekællingen.
Epistlernes Ulla Winblad er helt anderledes. Tre sange har vi hentet ud af de 82, fordi alting begynder i elskov, også koncertprogrammer. Elskov udfolder sig ellers gerne i mørke, natten er de elskendes tid. At klare at se sin elskede vågne morgenen efter er en sikker målestok på kærlighedens styrkegrader. Fredman kunne klare det, han kunne mere, han kunne skrive henrykt om det - ja, ja, Bellman har skrevet epistlen for ham, for det var Bellman bedre til end urmageren.
Nis Bank-Mikkelsen hedder kæmpen i nutidens Bellmanfortolknin, han har set poesien og dramatikken i den elskedes opvågnen - hvad der ikke mindst er tankevækkende når sædelighedspolitiet til sidst kommer og henter hende, og alle hendes beundrere handlingslammede må se til.
Ved de seks livfulde strenge spiller Jan Sommers ti fingre. Nis Bank-Mikkelsen Fredmans Epistel nr. 36 Vor Ulla lå i sengen og sov.

FE 71 Ulla, min Ulla
Jeg kan trøste vort følsomme og humant sindede publikum med at hun fik en tidsbestemt straf, 35 epistler længere omme i digtsamlingen har hun etableret sig med en forstadsrestaurant nordøst for Stockholms centrum, og her kommer Fredman en dag ridende og bliver slået af det enestående skønne landskab og Ullas evne til at kalde kødelige lyster frem også i et ridedyr, ja, al natur opildner hun ved sine øjnes hede pragt.
Den melodi Bellman har valgt til Epistlen Till Ulla i fenstret på Fiskartorpet, middagstiden, en sommardag, er et pragtstykke, et operarecitativ af sjældent overgået skønhed. Vi har ingen anelse om det er noget Bellman selv har skrevet eller om han har lånt det fra et syngespil fra samtiden. Vi har kun fryden over at han har gjort det.
Og hvem andre skal synge den end min gode ven, den bedste svenske sanger i vor tid, Martin Bagge?

FE 50 Febus förnyar
Sol- og Digterguden Apollon omtalte jeg for lidt siden, han kommer igen her i Epistel 50 som solgud under sit fornavn Phoibos eller Febus, som Bellman staver det. Det er græsk for "den lysende/den strålende". Det kan ikke passe bedre. I første strofe fremstiller Bellman hele den græske gudeverden, Apollon blinker til sin morgenduelige søster, Diana, hun er gudinde for jagt, så hun går tidligt ud for at nedlægge hjortevildt, her i 1772 da sangen blev skrevet, er Diana med på noderne, hun er ude med et gevær. Deres far optræder også ret larmende, han er gud for torden og lynild. Deres onkel er havets gud Neptun, og guden for den store vilde alnatur, Pan, optræder også.
Hvad laver de dog en årle morgen i havnen i Stockholm? Jo, Ulla Winblad har været til fest i Djurgården og sejler tilbage til Gamla Stan, mens hendes kæreste og digter står og kigger langt efter havnefærgen.
Fredman er ikke stået tidlig op, for han har våget og festet osv. hele natten. Men som tilhører til Epistlen Om dess sista ögonkast på Ulla Winblad vid hendes återfart ifrån Djurgården skal man være stået tidligt op for at kunne følge med i sangens mytologiske, topografiske og ikke mindst musikalske festfyrværkeri.

Anden sektor Begravelsessange
Husker mine damer og herrer hvorledes det i Shakespeares Hamlet går Ophelia? Det begynder med at hun elsker Hamlet, han elsker hende, og det gør han også da han kommer hjem fra England og finder graveren i færd med at grave hendes grav.
Ligtoget, gravtoget, begravelsesfølget var i tidligere tider et fast indslag i hverdagen i alle byer, alle landsogne. Den digter der elsker sin by og dens liv, må helt selvfølgeligt også skildre dramatikken omkring ligtog og begravelsesfølger, fra den dødes hjem og helt ud til kanten af graven på kirkegården. Og den digter som elsker livet i sin by, ved bedre end nogen anden at der kun er ét kort skridt fra det ophøjede til det latterlige, kun at det latterlige hos en digter som Bellman er det komiske, det mildt medlidende humoristiske.
Det får vi tre eksempler på: FE 38 som er optoget gennem bydelen Söder ud til kanten af graven, FE 54 som genoptager kontakten med ligfølget fra 38'eren ude på St. Katarina kirkegården og med et mægtigt ordmaleri der genkalder erindringer om billedkunst af Giersing og Caspar David Friedrich, skildrer St. Katarina, og efter det ophøjede kommer til det komiske da Fredman trøster Bomans enke med et velment råd om at hun skal glemme sin sorg og finde en anden korporal til sin ensomme dobbeltseng - som tilmed her er en slagbænk.
Melodien er en menuet af ukendt oprindelse.
Allerede forinden har vi været til en tredje begravelse. Den store musiker Movitz har mistet sin fæstemø, Charlotte som ifølge Fredman skal have været en enestående sengekammerat: Når hun ankom til din seng, var hun som en fisk i vandet. Men også til denne efterladte har Fredman et trøstens ord: nu er du fri, min ven, nu kan du lov til at være på kro lige så meget du lyster.
Her kender vi den oprindelige melodi: den stammer fra et fransk komisk syngespil: Venskab på prøve.

Hermed er vi nået frem til afslutningen på første del, og i forlængelse af de tre epistler vi netop har lagt øren til, skal vi i fællessang opføre Bellmans store dødedans, den litterære og billedkunstneriske genre der var så yndet over hele Europa efter den sorte død midt i 1300-tallet og som den italienske klassiker Francesco Petrarca beskrev i sit store digt Il trionfo del Morte, Dødens Triumf. Der vil sikkert være nogen der kender den store maler Brueghels store maleri med denne titel, billedet hænger i Madrid. Andre vil kende danske kalkmalerier, f.eks. det i Nørre Alslev kirke, og ellers fra "Døden i Lybæk".
I denne tradition skrev Bellman i 1787 til en julefrokost hos vennerne denne sang hvor han en for en haler mennesker af forskellig rang og stand frem til kritisk behandling og hver gang giver en foreløbig løsning på problemet.

PAUSE

[vi går lige på] Opp Amaryllis

Vejret er stille/ luften sval/ Regnbuen skinner,/ strålerne finder/ fjeldenes tinder/ skov og dal.
Carl Michael Bellmans interesse for naturen i og omkring byen er på den ene side typisk for hans tid hvor digtere overalt i Europa skildrede den frie natur, på den anden side helt original. Som alle store digtere var han et se-menneske, et øje-menneske med store evner til i sproget at gengive hvad han så.
Hans biografi er kort beskrevet. Født i en velstående borgerfamilie i Stockholm i 1740, den bedste skolegang med privatlærere af høj kvalitet, debut som lyriker og oversætter som 17-årig. Afgørende for hans udvikling var en svær økonomisk krise i 1760'erne der endte med konkurs og familiekrise. Som 25-årig kom han til at stå med eneansvaret for en stor søskendeflok. Det traume overvandt han aldrig, til gengæld gjorde det ham til digter. I foråret 1770 blev han grebet af en lyrisk idé: at skrive versbreve på populære melodier om nogle bohemers tilværelse, formet med figuren Fredman som sit talerør. To år senere fik en af hans seriøsere sange betydning for den unge kong Gustav III's statskup, noget der trak ham ind i hofkredse; i Stockholms borgerskab havde han længe været en central skikkelse. Venner blandt adelige havde han haft fra ungdommen af.
Han skrev meget andet end de sange og viser vi bygger Sophienholmdagene op om, men når det kommer til stykket, er det de to digtsamlinger fra 1790 og -91 der bærer hans berømmelse, hans position som Sveriges nationaldigter og gennem 200 år en af de mest populære sangskrivere i Danmark. Dem der har titlerne Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger, dem Leif Bohn har oversat til dansk.
I 1793 blev Gustav III myrdet, og som mange af Gustavs yndlinge faldt Bellman også i unåde. En stor del af sit liv led han af tuberkulose, og den tog livet af ham i 1795. Alt det kan den der har lyst, læse om i min roman Sisyphos i Slotsvagten fra 2009.
Hans litterære betydning er uvurderlig.

FS 32 Träd fram du nattens gud

Der er ikke mange steder hvor denne evne til at gøre sin egen tids mest typiske poetiske udtryk almengyldige og stedsegrønne får så fyldestgørende udtryk som i FS 32 som vi nu skal høre. Den lokker i den grad til analyse af alt hvad digteren ser - og her taler han i eget navn, det er åbenbart - og får af associationer til hvad han iagttager i Mälardalens parknatur, samtidigt som han viser sin beherskelse af tidens litterære konventioner af græsk mytologi og italiensk-fransk hyrdedigtning, og lige så meget som den lokker, lige så meget beder den om at man ikke gør det.

FE 80: Ret som en hyrdinde
Angående Ulla Winblads Lystrejse til Første Bomhus udenfor Katterumpe-Tolden.
Det sikre tegn på den fine lyriker er, at han/hun er topografisk præcis, at stedet er nøjagtigt beskrevet, at man direkte får knyttet digtets beskrivelse til et sted man kan tage hen og få bekræftet at det ser sådan ud som det er beskrevet.
Sådan er det med Fredmans Epistel nr. 80. Første Bomhus uden for Katterumpe-Tolden. Husmandsstedet eksisterer ikke mere, men engen er der, og man kan tage derud til Brunnsviken og se stedet, som i øvrigt også kaldes Krebseriget - hvad teksten også antyder - den fine lyriker er præcis, og Katterumpetolden er byens grænse ud til Roslagen, så granerne, den støvede vej hvor bonden er på vej hjem i sin vogn. Vi kender faktisk også navnet på husmandskonen som blev nødt til at give Mollberg og Ulla kredit: hun var enke efter en hofjægermester ved navn Isberg.
Endnu mere underfundigt er første vers. Det er nemlig et lærevers i hvordan man skal skrive lyrik, det er tydeligst i den originale svenske tekst, det kommer ikke helt tydeligt frem i den danske oversættelse, men det er der: man skal skrive naturligt om det naturlige, ingen overflødige perlerader ind mellem naturens og sprogets egne blomster.
Bellmans store 1900-tals elev, Evert Taube, har udtrykt præcist hvad det er med Stockholms natur og Bellmans digtning: Den natur du har besunget, bærer stadig din digtnings præg.

Fællessang: FS 35
Til gengæld kan der ikke have været meget natur tilbage at se på, andet end en øde vandoverflade, efter syndfloden. Bjerget Ararat dukker op af vandmasserne, og Gubben Noach går i land dér. Nu er han i visen en Bellmanfigur, så han skynder sig naturligvis til købmand for at købe vin. Bibelhistorisk er det for så vidt rigtigt nok, eftersom den bibelske beretning om hvordan Noa drak sig beruset og faldt i søvn, er legendarisk og har i drikkevisens historie givet Noa æren af at have opfundet vinen. Også det kan man læse i min roman hvis man er nysgerrig. Eller i 1. Mosebog hvis man ikke er det.
Vi synger den, ikke for at fremme omsætningen fra vinhylderne i Netto, men fordi det er en af de tidligste og mest udbredte både i Sverige og Danmark.

Bellman i Danmark
Vi ved fra avisen selv at Gubben Noach er blevet sunget inde i Købmagergade foran Rundetårn i eftersommeren 1770. Meget snart giver danske sangskrivere sig til at skrive bordsange på Bellmanmelodier, bl.a. Gubben Noach. En af de ældste er for resten en sang til pigeskolerne. Men fra 1828 går digterne, især komedieskriverne næsten amok i brugen af Bellmanmønstre, så meget at vi i faget dansk verslære har en særlig kategori der hedder Bellmanvers.

FE 27
Ikke bare gadesangeren foran Rundetårn sang Bellman i tiden omkring stavnsbåndets løsen. Andre viser blev sunget på Bakken, ikke i Sangerindepavillonen, for den var ikke opfundet dengang (først 1877), men under de brede bøge, og for 200 år siden kan den meget vel have lydt her på Sophienholm, for mange af de skønånder der besøgte fru Friederika Bruun hér, elskede Bellman, Oehlenschläger som gerne sang med sin store klangfulde stemme, den unge Heiberg når han førte fruen rundt her på skrænterne på hendes yndlingsæsel.
Epistel 27 er en af de store epistler om livets forgængelighed, og om kærligheden mellem barn og forældre, et stærkt og rent udtryk for følelser som mange kender.

Fredmans Testament 101
Man skal ikke blive forbavset over at Bellman har skrevet en smædevise om den danske konge og beskyldt ham for at ville sælge København for at få en nat med Fredmans kæreste. Frederik V var en notorisk drukkenbolt og horebuk, og Christian VII's forhold til den berygtede prostituerede Støvlet-Katrine er ligeledes legendarisk.
Min kone konstaterede for nylig at Bellman nok har lånt motivet fra Molières skuespil Misantropen, og det virker yderst sandsynligt. Andre steder i Bellmans digte optræder danskere.

Sidste afdeling har vi kaldt vore yndlingssange. "Vore" skal tages helt bogstaveligt, for de sange vi skal høre, er både kunstnernes favoritter og Selskabets, Sophienholmudvalgets.
Men også andres.
FE nr. 9 Kæreste brødre, søstre og venner var en af de Bellmansange der tidligst blev kendt og yndet her til lands, og 1780'ernes populæreste digter Jens Baggesen brugte den tit til at skrive drikkeviser til sammenkomsterne i herreklubberne inde i København, også Oehlenschläger har brugt den. Fredman spiller anden violin i et danseorkester på kroen Thermopolium på hjørnet af Storkyrkobrinken og Prästgatan i Gamla stan - og fortæller hvad han ser og oplever blandt gæsterne, husets kvindelige ansatte, den hæsligt udseende værtinde og slutter ekstatisk med: her er musik og piger hver dag/.../ her er alting/ her er jeg.

FE nr. 72 Strålende skat
samler på mange måder motiverne i hele dette program op. Det er ikke den skønne Ulla Fredman her er i seng med, men Cajsa Lisa, og hun er også dejlig, og i elskoven når hun den salige tilstand man har kaldt den lille død, i en anden epistel kaldes elskovslejet ligefrem en grav, det har været det andet motiv i dagens program, det tredje er naturen, og andet vers er en skildring af vejret - som digter er Bellman en mester i at beskrive vejrets omskiftelser, og i denne sommer er dette vers næsten ubegribelig aktuelt. Og ingen jeg har hørt, giver Strålende skat med en sådan autoritet som den danske Bellmansanger Nis Bank-Mikkelsen.

Bacchi Tempel: Bort allt vad oro gör
En helt parallel opsamling af dagens motivkredse kommer med alle korlederes og korsangeres yndlingsbellman: Bort alt hvad oro gör, ikke således af skønne kvinder, ligtog, Mälardalsnatur og tilknytning til Danmark står direkte i teksten som koret synger, for de synger bare om hvor godt vinen fra Malaga smager - og det er jo sandt nok. Næh, men i det værk hvorfra vi henter Bort alt hvad oro gör findes i hvert fald de tre elementer. Den stammer nemlig ikke fra Fredmans Epistler eller Fredmans Sange, derimod fra et begravelsesoratorium der hedder Bacchi Tempel og som udkom smukt illustreret i 1783.

FE 33: Stolta stad
Om denne epistel har vor afdøde ven Jens Lund skrevet en hel bog. Andre bøger kunne skrives om FE 33, jeg vil blot citere den danske novelpristager Johannes V. Jensen for ordene: Og her forhøjer det Nydelsen, at jeg tier: Martin Bagge Fredmans Epistel 33

##