D A N S K E   B E L L M A N I A N A

Bibliografi artikelindeks og diskografi 1770-1998
Søren Sørensen

Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark,bd. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE
I
1. Forord
2. Oversigt over det bibliografiske system
3. Forkortelser og tegn
4. Indledning
5. Bibliografien
5.1. Danske Bellmanudgaver

5.2. Behandlinger
a. egentlig litteraturhistoriske behandlinger
b. artikler
c. artikler om specielle emner med tilknytning til Bellman
d. bøger med henvisninger til Bellman m.v.
e. et udvalg af radioudsendelser hvori Bellman behandles eller omtales

5.3. Litterære behandlinger
a. digte
b. dramatik
c. prosa
d. oversættelser af enkeltværker
e. oversættelser, større udvalg

5.4. Originale værker efter mønster
a. originale værker med titel indeholdende citat

5.5. Musikalier

5.6. Billedkunstneriske bearbejdninger

5.7. Diskografi

II
1. Kommentarer til behandlingerne
2.a Kommentarer til omtale og behandling af C.M.Bellman og hans værker i skønlitterær sammenhæng
2.b Citater
3. Kommentarer til oversættelserne
4. Kommentarer til afsn.4-7


Register

2. OVERSIGT OVER DET BIBLIOGRAFISKE SYSTEM

Bibliografiens indhold:

Bibliografi over udgivelser af Carl Michael Bellmans værker på danske forlag for dansk publikum, dog ikke oversættelser
Bibliografi over litteraturhistoriske behandlinger af Carl Michael Bellmans forfatterskab på dansk
Indeks over artikler i danske tidsskrifter, dagblade m.v. eller i udenlandske, for så vidt disse berører danske forhold
Oversigt over et udvalg af udsendelser i Danmarks Radio på grundlag af DR's edb-registre
Bibliografi over danske bøger med omtale af og/eller henvisninger til Carl Michael Bellman, samt udenlandske i det omfang sådanne omtaler danske Bellmantraditioner m.v.
Indeks over danske digte, dramatiske værker og skønlitteratur på prosa om Carl Michael Bellman, herunder også oversættelser til dansk
Indeks over Bellmanoversættelser
Indeks over originale danske værker efter bellmansk mønster ordnet efter timbre
Indeks over danske musikalier
Diskografi over danske Bellmanindspilninger
Oplysninger om danske billedkunstneriske bearbejdninger af Bellmanmotiver.

Bibliografiske afgrænsninger:

I tid:
fra de første henvisninger til Carl Michael Bellman i danske publikationer ca. 1770

Sprogligt:
Udenlandske værker og artikler er taget med i det omfang de behandler eller berører Bellmanreceptionen og -opfattelsen i Danmark

Publikationsformer:
bøger, periodica, særtryk, opførelser.


Opstilling af bibliografien:

Inden for den enkelte kategori er oplysningerne ordnet kronologisk. Hvor en nøjagtig tidsfæstelse ikke har foreligget eller kunnet foretages, er indpasningen sket efter bedst muligt skøn.


Register:

Forfattere, oversættere, illustratorer, redaktører, komponister, billedkunstnere og udøvende kunstnere.

3. FORKORTELSER OG TEGN

[!] .. sic
() .. det forhold at Bellman eller et/nogle af hans værker omtales uden at navnet ekspliciteres
bd .. bind
BT .. Bacchi Tempel
CMB .. Carl Michael Bellman
d .. digt
Ep. .. epistel
FE .. Fredmans epistel
FS .. Fredmans sång
FT .. Fredmans Testament
Hfors .. Helsingfors
Indsp. .. indspillet
Kbh .. København
kom .. komedie
Kria .. Kristiania
MfSBiD .. tidsskriftet Meddelelser fra Selskabet Bellman i Danmark
mrkt .. (navne)mærket
NN .. ukendt ophavsmand
ovs. .. oversættelse, oversætter, oversat af
p. .. side
rom. .. roman
s.a. sine anno /uden angivet årstal
SBiD .. Selskabet Bellman i Danmark
ssp .. sangspil
ssts .. sammesteds
Sth .. Stockholm
str .. strofe
StU .. Standardupplagan utgiven av Bellmanssällskapet
T* .. det forhold at omtalen unddrager sig tematisering (om dette se nedenfor), især ved undervisningsmaterialer o.lign.
tr .. trykt
trg . tragedie
udg. .. udgave, udgivet
vdv . vaudeville

Det vil være muligt at udskille i hvert fald 10 perioder med hver deres karakteristiske træk:
1. periode ca. 1770-1795 gade- og klubvisetiden
mellem den tidligst kendte omtale og nekrologen i
tidsskriftet Nordia,
2. mellemperiode 1795-1816
jvf. ovenfor,
3. periode 1816-1826
mellem Nyerups Stockholmsdagbøger og Heibergs afhandling om vaudevillen,
4. periode 1826-ca. 1850 vaudevilletiden
fra og med de tidlige vaudeviller af Heiberg og Hertz,
5. periode ca. 1850-1893
fra Rosenbergs afhandling til den første koncert med Sven Scholander,
6. periode 1893-1920, teater- og estradetiden
fra Nikolaj Bøghs Chr. Wintherbiografi til Kjerulfs oversættelser,
7. mellemperiode 1920-1940
mellem Kjerulff og 200-året for Bellmans fødsel,
8. periode 1940-47 nordismetiden
besættelsestiden og Foreningen Nordens højperiode,
9. mellemperiode 1947-1960
mellem Chr. Ellings essays og Mogens Brøndsteds oversigt over Bellmanudgaver,
10. periode efter 1960 LP-tiden
i og med Sven-Bertil Taubes gennembrud på grammofonplade.
Det var oprindeligt min hensigt at nøjes med ti perioder. I det praktiske arbejde med ajourføringen af bibliografien har det imidlertid vist sig praktisk at sætte en ny grænse ved stiftelsen af Selskabet Bellman i Danmark, således at de seneste års publikationer betegnes som hørende til en
11. periode fra og med 1993.
De enkelte tekster vil være betegnede ikke bare med årstal og dato, hvor datoen kendes, men tillige med periodisering som vist i dette eksempel:
Abrahamsen, Erik: Anmeldelse af Torben Krogh: Bellman som musikalsk Digter. Berlingske Aftenavis 25.6. 1945
P8.

II,2 Tematisering

Hermed menes der i denne sammenhæng hvorledes personen Carl Michael Bellman, hans liv og hans værker, og af disse helt overvejende "Fredmans epistlar" og "Fredmans sånger", har øvet indflydelse på danske recipienter. Det fremgår allerede af hvad der ovenfor er anført om de forskellige perioder, nemlig at man til forskellige tider har lagt vægt på forskellige sider af det Bellmanske univers. Personen Carl Michael Bellman har været sat i focus og behandlet som en type; f. eks. lader Drachmann i mindedigtet til kollegaen Sophus Schandorff Bellman præsidere i den himmelske kro, i øvrigt som den eneste blandt de tilstedeværende der ikke er dansk (eller som Wessel tilhører den dansk-norske fælleslitteratur).
Både i skønlitterære og videnskabelige behandlinger finder vi en løbende debat om den rette opfattelse af Bellmans digtning; det er påfaldende at det er et problem i 1800-tallets litteratur. Identifikationen af Bellman og Fredman er ligeledes et emne for debat mellem danske iagttagere. Bellman i Sverige udgør et tema for sig, af naturlige årsager optræder dette hyppigst i rejseskildringer af bl.a. Nyerup, Molbech, Blicher, H.C.Andersen og Chr. Elling. Et andet tema kunne modsat kaldes Bellman i Danmark, behandlet af Hauch, Johanne Luise Heiberg, Schandorph, William Heinesen og svenske og ikke-nordiske skandinavistikforskere som Warburg, Fehrman og Kuhn. Melodilånene er en historie for sig, stil- og metodelån en anden. Dertil knytter sig den danske kritiks drøftelse af danske digteres og dramatikeres indlån af både-og/enten-eller. Og så fremdeles.
Iøjnefaldende er det at danske skribenter har åbnet sig for modtagelsen af Bellmans digtning og tonekunst på i hvert fald følgende måder:
1) som læsere og publikum ved koncertfremførelser, lyttere til grammofonplader m.v.,
2) som (kritiske) iagttagere der har skrevet om oplevelsen af hans værker, i breve, dagbøger, artikler eller tilsvarende,
3) som formidlere af faglig viden,
4) som forskere hvis emne er
a) Bellmans produktion som litteratur eller
b) som musik,
5) som oversættere af Bellmans værker,
6) som fortolkere af Bellmans værker, dvs. sangere, herunder også kormedlemmer, skuespillere m.v.
7) som digtere af originale værker
a) efter bellmansk mønster,
b) med Bellman som motiv,
c) med omtale af Bellman (som symbol for Sverige, svenskhed o.lign.)
8) som skabende kunstnere inden for andre genrer end litteratur.
Disse 8 kategorier omfatter den primære benyttelse. Dertil føjer sig den sekundære benyttelse, nemlig hvor man
9) læser originale (danske) værker efter bellmansk mønster eller med Bellman som motiv eller er tilhører/tilskuer ved fremførelse af sådanne værker,
10) er (kritiske) iagttagere, anmeldere el. lign. af sekundære værker,
11) formidler sekundære værker (i pædagogisk eller alment oplysende øjemed),
12) a.forsker i sekundære værker,
b. digter om sekundære værker
13) fortolker sekundære værker som sanger, oplæser, skuespiller eller tilsvarende (amatør- og dukketeater!),
14) bearbejder eller inspireres af sekundære værker .
Vi vil derfor i det følgende arbejde med disse 14 tematiske grupper. Der skal nok være endnu flere måder at recipiere Bellman på; det vil da forhåbentlig fremgå af de bibliografiske oversigter.
En del tekster kan karakteriseres inden for flere temaer; de er i så fald givet med dobbelt temanummer, f.eks. T4a-12a. Ikke mindst i sammenhæng med forskningen er det af betydning at skelne mellem tekster der forholder sig direkte til Bellman på den ene side, og tekster der på den anden side forholder sig til sekundære anvendelser. Da f. eks. Poul Martin Møller i en avispolemik i 1835 anvendte Bellmans navn, var det ikke for at sige noget om Bellman, men for at kommentere Chr. Winthers udnyttelse af et versemønster, hentet hos Bellman. Dette er da en indirekte omtale.
Af bibliografien vil man kunne se at den indirekte omtale efter denne definition omfatter et stort antal af de registrerede tekster.
For at gøre de bibliografiske registre mere anvendelige har jeg i videst muligt omfang karakteriseret de enkelte numre med henvisning til de ovenfor anførte kategorier således:
Abrahamsen, Erik: Anmeldelse af Torben Krogh: Bellman som musikalsk Digter. Berlingske Aftenavis 25.6. 1945
P8 T10


II,3 Skematisk oversigt

---

FIG.1 antal noteringer i hver periode
I II III IV V VI VII VIII IX X XI
Udg. 4 6 2 4 1 3
Beh. 1 2 1 5 4 5 2 4 1 5 12
Leks. 1 2 1 1 1 1 1
Litt.hi 1 1 2 7 16 14 32 5 52 71
Misc. 5 1 3 22 27 25 20 22 26 60 72
Radio - - - - - - uoplyst 2 36 18
Digte 10 7 7 4 10 8
Drama 5 4 2 2 2
Prosa 1 8 6 4 1 3 1 2
I alt 12 4 5 58 55 56 44 61 36 171 184

---

FIG.2 antal noteringer pr. år i hver periode (gnsnt)
I II III IV V VI VII VIII IX X XI
0,48 0,2 0,5 2,4 1,27 2,o 2,2 8,7 2,7 5,2 36,8

---

FIG.3. antal noteringer pr. tema i hver periode
I II III IV V VI VII VIII IX X XI
TEMA 1 4 3 5 10 2 2 1 1 15 23
2 1 2 3 5 2 1 7 1 2 6
3 1 1 1 3 13 11 11 14 4 23 37
4 2 1 3 1 1 1 7 5 9 9
4a 1 2 3 1 5 5 4b 2 4 2 4
5 1 2 2 2 13
6 2 1 1 3 7 4
7 5 5
7a 3 2 1 1 1
7b 4 1 5 4 5 2
7c 2 3 2 2 1 4 2
8 3 4 1 1 3 5
9 4 1 1 1 3 2
10 1 12 2 11 11 9 2 30 11
11 1 1 4 1 2 1 10
12 2 2 7 6 15 15 16
12a 3 8
12b 1 1 2
13 1 1
14 1
* 4 1 3 1 37 20

(NB: en del artikler m.v. er angivet over flere perioder og indeholdende flere temaer; tallene i de forskellige fig. er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.)

---

Til Kapitel 5.0