Bellmandage på Sophienholm


Sophienholm, Lyngby
Fra Bellmandagen 2011


I årene 2002 og frem er Bellmandagen markeret med koncerter

Primært i fri luft under skrænten ved Bagsværd sø, Sophienholm i Lyngby, på grund af vejrlig undtagelsesvis flyttet indendørs: 
2004, 2005, 2008, 2010: Kuhlausalen i Lyngby-Tårbæks Kulturhus
2013, 2014 og 2015: Store Kapel ved Park Kirkegården, Gyrithe Lemches vej i Lyngby.


Bellmandagenes underholdning er hvert år blevet mere og mere omfattende. Og dyre.

Men formålet har vist sig så agtværdigt, at en række fonde har støttet godt op:

2002: Johannes Fogs Fond.
2003: Johannes Fogs Fond, Drost Fonden, Frimodt Heincke Fonden og Letterstedske Fond.
2004: Johannes Fogs Fond.
2005: Johannes Fogs Fond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde.
2006: Johannes Fogs Fond.
2007: Johannes Fogs Fond, Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde og BG-Bank Lyngby.
2008: Johannes Fogs Fond, Danske Bank Lyngbys Fond.
2009. Johannes Fogs Fond, Danske Bank Lyngbys Fond.
2010: Johannes Fogs Fond, Danske Bank Lyngbys Fond.
2011: - mangler verificering
2012: Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde, Svenska Akademien, Drost Fonden, Konsul Georg Jorcks og Hustru Emma Jorcks fond og Letterstedske Föreningen.
2013: Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde og Drost Fonden.
2014: Johannes Fogs Fond, Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde, Svenska Akademien, Drost Fonden, Clara Lachmans Fond, Lyngby Kulturfond og Kulturstyrelseen.
2015. Johannes Fogs Fond, Lyngby Kulturfond, Svenska Akademien, Nordea Fonden, Dansk- svensk samarbejde og konsul Georg Jorcks Fond.
2016: Fondet for Dansk- Svensk Samarbejde, Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturfond, Drostfonden og Nordea Fonden.


Ved alle disse Bellmandage har der været et farverigt program med Fællessangene i.

2004-programmet indeholdt desuden Søren Sørensens "Sophienholm Sonetter".

Bellmandag_2013

Omslagsdesign:
Tryk: Sorgenfri Tryk A/S: 2002 .... 2012
Sats og tryk Lise Dunk Hansen: 2013, 2014, 2015, 2016



En Bellman buste, udført af Fritz Haack og Hans Lundsteen, afsløredes ved en højtidelighed i 2003, hvor Lyngby-Taarbæks daværende borgmester, Rolf Aagaard-Svendsen talte og busten blev laurbærkranset. Siden da er denne bekransning blevet en tradition:
2003: Kristina Elneborg
2004: Ved Par Bricole, Malmø
2005 --- 2009, 2011, : Formand for SBiD, forfatter Søren Sørensen
2010: Søren P. Rasmussen, Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester
2014: Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester
2015: Fhv. ambassadør Lars Lönnback, Stockholm, selskabets første æresmedlem.
2016: Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester



Referater fra årene 2002:

Bellmandagen Søndag den 11. august 2002:

Selskabets indtil nu mest storslagne arrangement, - fandt sted på skrænten under Sophienholm ved Bagsværd sø. Ved hvilken lejlighed digteren Åke Sjöwall fremførte sin til lejligheden skrevne prolog om Bellman ved Bagsværd sø, og trubadurerne paraderede: Ole Simonsen, akkompagneret af Jørgen Oliver Jensen, Jarl Forsman, akkompagneret af Tanja Zapolski, Morten Schønberg Sørensen, akkompagneret af Søren Sørensen, Hans Brodersen, Erik Harbo, Jan Ek og som den berygtede rosin i pølseenden Nis Bank-Mikkelsen, akkompagneret af Jan Sommer. Bellman for mands- og blandet kor præsenteredes af TRYG Kammerkor, Søllerødsekstetten og de festklædte herrer fra Falkenberg Manskör.Bellmandagen gennemførtes med støtte af Johannes Fogs Fond og i samarbejde med Sophienholm.


Bellmandagen Søndag den 10. august 2003:

Bellmandagen på Sophienholm åbnedes af digteren T.S. Høeg med prolog og saxofonsolo, Hans Lundsteens og Fritz Haacks buste af Bellman afsløredes ved en højtidelighed hvor Lyngby-Tårbæks borgmester Rolf Aagaard-Svendsen talte, Kristina Eineborg laurbærkransede digterhovedet; der var gæster fra Sverige: rocksangeren Anders Strengberg fik rystet godt op i alle 800, og Martin Bagge forsvarede sin position som en af de ypperste fortolkere. I øvrigt medvirkede Morten Schønberg Sørensen, Allan Høier, Allan Thorsgaard, Tryg Kammerkor under Ulrik Soelberg, Ulrik, Jarl Forsman og Bodil Heister, Kjeld Lybecker Steffensen. Digterne Åke Sjövall og Søren Sørensen forbandt festlighederne.


Bellmandagen Søndag den8. august 2004:

Bellmandagen Hvile ved denne kilde på Sophienholm afvikledes i strålende sol og under stor tilstrømning af publikum; Jan Ek og konsorter fra Malmø, Ulla Winblads Kapel med originale bearbejdninger ved Birgitta Holst Olsson, den muntre rocksanger Anders Strengberg, den fornemme mandskvartet Prins Gustavs Ensemble og Nis Bank-Mikkelsen med de fire kammermusikere i Bellmaniakvartetten udgjorde sammen med digteren Søren Sørensen som konferencier de medvirkende. Søren Sørensens konferenciertekster var formet som sonetter og trykt i programmet.


Bellmandagen 7. august 2005

"Sophienholm" indendørs !
Der er tradition for at Bellmandagen forløber i højt solskin og varme. Men traditioner brydes ibland.
I år var det i stedet bygevejr og køligt, hvorfor festen blev flyttet indendørs i Lyngby Kulturhus, Kuhlausalen - Kuhlau, som apropos Bellman, benyttede melodien til Fredmans Sång nr. 5b til ouverturen til "Elverhøj".
Det regnfulde vejr kunne nok give arrangørerne bange anelser om, at publikum ville blive hjemme, men kl. 14 var salen mere end fuld, da formanden holdt festprolog og Bellmanbusten blev bekranset.
Man nød de medbragte madkurve og rødvin med pimpinella, samt det store program, hvor veloplagte trubadurer sang Bellman (mestendels) på meget varieret vis.)
Blandt andet havde Gunnar Syréhn en formidabel fremførelse af 3 epistler, uden andet akkompagnement end en banan og et stykke træ, hvorpå han slog takten.
Erik Harbo sang H.C. Andersens gendigtning af Bellmans "Vaggvisa", og Per Warming fremførte Epistel nr. 7, efter at han først havde forklaret, hvorledes man også kunne forstå versene, som drejede sig ikke blot om 'den lille død' i elskovssammenhæng.
Og meget mere.
Det helt store nummer på programmet var imidlertid OD-Kören fra Stockholm, en herlig samling værdige gubbar, som med vældig aplomb fremførte et dusin af mesterens værker !
Eva Holbek og Ole Simonsen fortjener en hjertelig tak for deres store indsats med atter at staable festivalen på benene !
Sant var dä.
HL.


Bellmandagen 13. august 2006

Årets Bellmandag måtte igen forlægges til Kuhlausalen i Lyngby-Tårbæks kulturhus, men gennemførtes med et broget program af både traditionelle opførelser ved kor og blæserensembler og udgaver i jazzstil og som pop, det hele lagt til rette af Hans Brodersen, Ole Simonsen og Annika Salomonsen.


Bellmandagen 12. august 2007

Bellmans samarbejde med sin tids komponister var et gennemgående tema på årets Bellmandag, hans beundring for Mozart fik musikalsk-poetiske udtryk gennem Philip Fabers Solistkor, mens Karin Thulemark og Stefan Haugland tog sig af en række værker uden for epistel- og sangkredsen, således at tilhørerne i 2007 fik udvidet deres forståelse af mangfoldigheden i den samlede produktion fra Bellmans hånd.


Bellmandagen 10. august 2008

- blev som ved to tidligere tilfælde af regnen tvunget om i Kuhlausalen i Lyngbys Kulturhus. Arrangementets udvalg, bestående af Hans Brodersen, Dorte K. Jepsen og Mikkel Vale, havde valgt at lægge Bacchi Ordenskapitel som ramme om koncerten og til det program sammensat en gruppe på seks sangere: Otte Ottesen og Morten Schønberg Sørensen, Jarl Forsman og Anders Tangaa Jensen, Mikkel Vale og Morten Lassenius Kramp, samt to instrumentalister: Allan Thorsgaard på guitar og Agnete Villadsen på violin. Desuden medvirkede sopranen Tine Ann Gaardsdal, både som solist og som deltager i ensemblet. Også Morten Schønberg Sørensen, Morten Lassenius Kramp og Jarl Forsman gav solonumre. Konferencier var Hans Brodersen.

De 300 fremmødte satte stor pris på de muntre løjer og de skønne sangnumre. En tilhører der siden anmeldte forestillingen i Meddelelser fra SBiD, lagde stor vægt på hvor ægte bellmansk de kom til at klinge.

Det var derfor også velset at ensemblet, dog Tine Ann Gaardsdal og Jarl Forsman fraregnet, gentog succesen på den forflyttede Fredmandag i november. Den er ellers sat til datoen den 18., men da Sveriges ambassadørpar Gunnel & Lars Grundberg gerne ville markere Selskabets 15 års dag ved at invitere medlemmerne til ambassaden, måtte datoen lade sig flytte efter værtsparrets venlighed. Selve den halvrunde mærkesdag gav Erik Harbo gode ord med på vejen, og Fredmandagens litteraturhistoriske foredrag handlede om Bacchi Tempel öpnadt vid EN HIELTES DÖD, et værk som Søren Sørensen kastede lys og perspektiv på.


Bellmandagen 9. august 2009

Bellmandagen på Sophienholm havde Hans Brodersen, Mikkel Vale og Dorte K. Jepsen fundet temaet krise passende. En række af Fredmans Epistlar og sange tager netop udgangspunkt i de kriser personer og samfund gennemlevede mellem 1770 og 1790, og de fandt fornemme fortolkere i de unge kunstnere Rikke Lie Flensburg, Julie Kristine Hjetland Jensen, Mikkel Engell, Eva Skipper og Thomas Bornø: Det Bellmanianske Krisekapel. Hans Brodersens introduktioner til de enkelte numre kastede lys over deres beretninger fra krisetider i det gustavianske Sverige. En vidunderlig solskinsdag samlede det største antal tilhørere vi endnu har set møde frem, og lokalavisen glædede os med en begejstret anmeldelse. P.S. Formanden skriver 2013: "Ved et tilfælde fandt jeg en stumfilm (- på 'Nettet') med optagelser fra Bellmandagen 2009. Pudsigt."


Bellmandagen 8. august 2010

blev af regnen jaget ind i Kuhlausalen på Lyngby Kulturhus og blev i den gode koncertsal en kunstnerisk succes. Martin Bagge himself fra Göteborg, Sveriges måske fineste Bellmanfortolker kom og glædede sine mange danske fans og tog os med på ture til listige steder i og omkring Stockholm! To af de rigtigt fine unge Bellmansangere, vi hørte dem for to år siden i Kuhlausalen:Tine Ann Gaardsdal og Morten Lassenius Kramp sang nogle af de mest elskede epistler og sange, akkompagneret af selveste Jan Sommer på guitar og Katrine Munk Rasmussen på cello. Hendes spil blev højt værdsat af såvel solister som publikum. Borgmester Søren P. Rasmussen, Lyngby-Tårbæk kommune, holdt en fremragende tale og lagde en laurbærkrans ved Fritz Haacks og Hans Lundsteens buste af Carl Michael Bellman.



Sophienholm 2011

Bellmandagen 14. august 2011

OM BELLMANDAGEN: Vejret holdt, stemmerne holdt, undertiden så publikum holdt vejret: Elverhøjkoret skønt syngende, smukt ambulerende i hvide klæder, borgmester Søren P. Rasmussen veltalende for Carl Michael Bellman, Nis Bank-Mikkelsen og Jan Sommer i storform, Martin Bagge bedre end nogen sinde (og det siger en hel del). 1200 mennesker. Nøj!

Medvirkende: Borgmester Søren Rasmussen, Elverhøjkoret, dirigeret af Julie Smed Jensen, skuespiller Nis Bank-Mikkelsen, den svenske Bellman-sanger Martin Bagge, musiker Jan Sommer, formand for Selskabet Bellman i Danmark, SørenSørensen og, ikke at forglemme: Et talrigt og meget sangglad publikum.

Konferencier og velkomst: Søren Sørensen, formand for Selskabet Bellman i Danmark:
God dag og vel mødt i nutiden på Sophienholms klassiske skrænter. Vi kan glæde os over at at vi denne gang af de høje guder for vejrlig kan få lov til endnu engang at mødes her og glæde os over den dejlige digter, de dejlige sange, lagt i de bedste kunstneres hænder:
1) trubaduren, den nys afgåede formand for Svenska Visakademien, komponisten Martin Bagge fra Göteborg, den ene af de to fornemste Bellmanfortolkere i nutiden,
2) Nis Bank-Mikkelsen, skuespilleren, er den anden, og med sig har han virtuosen på den klassiske strengeleg, den spanske kulturs gave til verden, i daglig tale guitaren,
3) Jan Sommer.
4) Igen i år har vi engageret et kor, selve Elverhøjkoret, og alle der kender Elverhøj, vil vide hvor nært dette skuespil er knyttet til den danske Bellmantradition, koret ledes af den livfulde Julie Smed Jensen som fyndigt har ledt sangerne ind i et repertoire som for dem var nyt.

Selv er jeg Søren Sørensen og formand for det Selskab der i 2002 indledte samarbejdet med Lyngby-Tårbæk kommune om Bellmandagen på Sophienholm, og jeg skal bede alle finde frem til et af Carl Michael Bellmans fineste værker, Fredmans Epistel nr. 82 den uventede afsked, forkyndt ved Ulla Winblads frokost en sommermorgen i det grønne, en pastoral dediceret til Kgl. Sekreteraren Leopoldt - den gustavianske periodes Klaus Rifbjerg.

Vi går straks videre til kunstnernes fælles indledning, for vi vil gerne vide: er nu alle her?

Laurbærkransningen
Tredje gang er ifølge talemåden lykkens gang, og da vi holdt Bellmandag på Sophienholm tredje gang, havde lykken været med os og med to af kunstnerne i Selskabet Bellman i Danmark, Fritz Haack og Hans Lundsteen. De skabte den buste der hvert år har modtaget den hyldest Selskabet Bellman i Danmark gerne vil bliver digteren og skønånden Carl Michael Bellman til del. I europæisk litteratur, ja, i europæisk kultur står han for noget originalt, noget enestående fordi han bygger sine digte ud fra musikkens rytme og melodik, allerede hans ord er musik, men sammen med den musik han i 240 år nu har frydet menneskeheden med, bliver hans sange til noget enestående. Hans kunst er en tryllefløjte der af banale, ja trivielle hverdagsløjer og -sorger skaber guld og ædelstene - præcis som hans åndsfælle gjorde det i Wien i de samme år, Wolfgang Amadeus Mozart.

Så har jeg den glæde at hilse Lyngby-Tårbæks borgmester, Søren P. Rasmussen, velkommen. Borgmesteren har lovet at give Bellman, repræsenteret af busten, en krans. Historien om hvorfor en digter får en laurbærkrans er for god til ikke at blive fortalt: den er fortalt af en anden digter end Bellman, en gammel romersk fyr der ligesom Bellman var vældig interesseret i skønne kvinder og bl.a. skrev en bog om kunsten at elske. Ovid hed han, og han fortæller at den græske gud for solskin og sange, digterguden Apollon, engang havde været slem og var blevet sat på tvangsarbejde som hyrde. Dér forelskede han sig voldsomt i en ung dame der hed Daphne. Man kan trygt sige at Apollon løb efter piger, for Daphne løb alt hvad remmer og tøj kunne holde da hun opdagede at Apollon var efter hende. Remmer og tøj kunne nu ikke holde, fyren var lige ved at indhente hende og så ved man jo nok hvad der sker hvis det sker, det vidste Daphne, og hun anråbte sin far der også var en gud. Han gjorde hvad man fædre har ønsket når deres dejlige døtre blev efterstræbt så håndgribeligt som Daphne blev den eftermiddag i Thessalien: gid hun var af træ! Det var hun ikke, men det blev hun på stedet, hun blev til et laurbærtræ som Apollon busede lige ind i, omfavnede og kyssede - og på stedet bestemte at en krans af blade fra hendes krone skulle pryde digteres hoved. Derfor. Kære Søren P. Rasmussen, ordet er dit: .....................

Tak, borgmester. Du skal vide at Selskabet Bellman i Danmark sætter så pris på samarbejdet med den kommune du står i spidsen for; vi glæder os over dit engagement.

Vi fortsætter på kærlighedens veje
- fra Ovid som skrev elskovens vejviser og digterguden som elskede Daphne selv om hun var et træ - en sand guddommelig kærlighed, kan man sige. Den forhutlede urmagerlavsoldermand ved navn Fredman, Jean Fredman, som Carl Michael Bellman gjorde til helt og fortællerfigur i sine 82 versbreve/sangbreve og 65 sange af blandet karakter, havde også betydelig svaghed for væsener med de kønskarakterer man kalder kvindelige. Ulla Winblad hedder hun i Fredmans Epistlar, og en dame der troede hun var model for figuren, har ved forskellige lejligheder skældt Bellman ud fordi han, mente hun, havde skandaliseret hende og ødelagt hendes i forvejen ikke alt for gode rygte - ikke navn, for hun hed ikke Ulla Winblad. De der vil vide mere, kan læse min roman Sisyphos i Slotsvagten, og se hvordan fru Bellman oplevede rejekællingen.

Epistlernes Ulla Winblad er helt anderledes. Tre sange har vi hentet ud af de 82, fordi alting begynder i elskov, også koncertprogrammer. Elskov udfolder sig ellers gerne i mørke, natten er de elskendes tid. At klare at se sin elskede vågne morgenen efter er en sikker målestok på kærlighedens styrkegrader. Fredman kunne klare det, han kunne mere, han kunne skrive henrykt om det - ja, ja, Bellman har skrevet epistlen for ham, for det var Bellman bedre til end urmageren.

Nis Bank-Mikkelsen hedder kæmpen i nutidens Bellmanfortolkning, han har set poesien og dramatikken i den elskedes opvågnen - hvad der ikke mindst er tankevækkende når sædelighedspolitiet til sidst kommer og henter hende, og alle hendes beundrere handlingslammede må se til.
Ved de seks livfulde strenge spiller Jan Sommers ti fingre. Nis Bank-Mikkelsen Fredmans Epistel nr. 36 Vor Ulla lå i sengen og sov.

FE 71 Ulla, min Ulla
Jeg kan trøste vort følsomme og humant sindede publikum med at hun fik en tidsbestemt straf, 35 epistler længere omme i digtsamlingen har hun etableret sig med en forstadsrestaurant nordøst for Stockholms centrum, og her kommer Fredman en dag ridende og bliver slået af det enestående skønne landskab og Ullas evne til at kalde kødelige lyster frem også i et ridedyr, ja, al natur opildner hun ved sine øjnes hede pragt.

Den melodi Bellman har valgt til Epistlen Till Ulla i fenstret på Fiskartorpet, middagstiden, en sommardag, er et pragtstykke, et operarecitativ af sjældent overgået skønhed. Vi har ingen anelse om det er noget Bellman selv har skrevet eller om han har lånt det fra et syngespil fra samtiden. Vi har kun fryden over at han har gjort det. Og hvem andre skal synge den end min gode ven, den bedste svenske sanger i vor tid, Martin Bagge?

FE 50 Febus förnyar
Sol- og Digterguden Apollon omtalte jeg for lidt siden, han kommer igen her i Epistel 50 som solgud under sit fornavn Phoibos eller Febus, som Bellman staver det. Det er græsk for "den lysende/den strålende". Det kan ikke passe bedre. I første strofe fremstiller Bellman hele den græske gudeverden, Apollon blinker til sin morgenduelige søster, Diana, hun er gudinde for jagt, så hun går tidligt ud for at nedlægge hjortevildt, her i 1772 da sangen blev skrevet, er Diana med på noderne, hun er ude med et gevær. Deres far optræder også ret larmende, han er gud for torden og lynild. Deres onkel er havets gud Neptun, og guden for den store vilde alnatur, Pan, optræder også.

Hvad laver de dog en årle morgen i havnen i Stockholm? Jo, Ulla Winblad har været til fest i Djurgården og sejler tilbage til Gamla Stan, mens hendes kæreste og digter står og kigger langt efter havnefærgen.

Fredman er ikke stået tidlig op, for han har våget og festet osv. hele natten. Men som tilhører til Epistlen Om dess sista ögonkast på Ulla Winblad vid hendes återfart ifrån Djurgården skal man være stået tidligt op for at kunne følge med i sangens mytologiske, topografiske og ikke mindst musikalske festfyrværkeri.

Anden sektor Begravelsessange
Husker mine damer og herrer hvorledes det i Shakespeares Hamlet går Ophelia? Det begynder med at hun elsker Hamlet, han elsker hende, og det gør han også da han kommer hjem fra England og finder graveren i færd med at grave hendes grav.
Ligtoget, gravtoget, begravelsesfølget var i tidligere tider et fast indslag i hverdagen i alle byer, alle landsogne. Den digter der elsker sin by og dens liv, må helt selvfølgeligt også skildre dramatikken omkring ligtog og begravelsesfølger, fra den dødes hjem og helt ud til kanten af graven på kirkegården. Og den digter som elsker livet i sin by, ved bedre end nogen anden at der kun er ét kort skridt fra det ophøjede til det latterlige, kun at det latterlige hos en digter som Bellman er det komiske, det mildt medlidende humoristiske.

Det får vi tre eksempler på: FE 38
- som er optoget gennem bydelen Söder ud til kanten af graven, FE 54 som genoptager kontakten med ligfølget fra 38'eren ude på St. Katarina kirkegården og med et mægtigt ordmaleri der genkalder erindringer om billedkunst af Giersing og Caspar David Friedrich, skildrer St. Katarina, og efter det ophøjede kommer til det komiske da Fredman trøster Bomans enke med et velment råd om at hun skal glemme sin sorg og finde en anden korporal til sin ensomme dobbeltseng - som tilmed her er en slagbænk. Melodien er en menuet af ukendt oprindelse.

Allerede forinden har vi været til en tredje begravelse. Den store musiker Movitz har mistet sin fæstemø, Charlotte som ifølge Fredman skal have været en enestående sengekammerat: Når hun ankom til din seng, var hun som en fisk i vandet. Men også til denne efterladte har Fredman et trøstens ord: nu er du fri, min ven, nu kan du lov til at være på kro lige så meget du lyster. Her kender vi den oprindelige melodi: den stammer fra et fransk komisk syngespil: Venskab på prøve.

Hermed er vi nået frem til afslutningen på første del, og i forlængelse af de tre epistler vi netop har lagt øren til, skal vi i fællessang opføre Bellmans store dødedans, den litterære og billedkunstneriske genre der var så yndet over hele Europa efter den sorte død midt i 1300-tallet og som den italienske klassiker Francesco Petrarca beskrev i sit store digt Il trionfo del Morte, Dødens Triumf. Der vil sikkert være nogen der kender den store maler Brueghels store maleri med denne titel, billedet hænger i Madrid. Andre vil kende danske kalkmalerier, f.eks. det i Nørre Alslev kirke, og ellers fra "Døden i Lybæk".
I denne tradition skrev Bellman i 1787 til en julefrokost hos vennerne denne sang hvor han en for en haler mennesker af forskellig rang og stand frem til kritisk behandling og hver gang giver en foreløbig løsning på problemet.

Fællessang: FE 21, Så lunka vi så småningom

PAUSE

Opp Amaryllis (Vi går lige på:)

Vejret er stille/ luften sval/ Regnbuen skinner,/ strålerne finder/ fjeldenes tinder/ skov og dal.
Carl Michael Bellmans interesse for naturen i og omkring byen er på den ene side typisk for hans tid hvor digtere overalt i Europa skildrede den frie natur, på den anden side helt original. Som alle store digtere var han et se-menneske, et øje-menneske med store evner til i sproget at gengive hvad han så.

Hans biografi er kort beskrevet. Født i en velstående borgerfamilie i Stockholm i 1740, den bedste skolegang med privatlærere af høj kvalitet, debut som lyriker og oversætter som 17-årig. Afgørende for hans udvikling var en svær økonomisk krise i 1760'erne der endte med konkurs og familiekrise. Som 25-årig kom han til at stå med eneansvaret for en stor søskendeflok. Det traume overvandt han aldrig, til gengæld gjorde det ham til digter. I foråret 1770 blev han grebet af en lyrisk idé: at skrive versbreve på populære melodier om nogle bohemers tilværelse, formet med figuren Fredman som sit talerør. To år senere fik en af hans seriøsere sange betydning for den unge kong Gustav III's statskup, noget der trak ham ind i hofkredse; i Stockholms borgerskab havde han længe været en central skikkelse. Venner blandt adelige havde han haft fra ungdommen af.

Han skrev meget andet end de sange og viser vi bygger Sophienholmdagene op om, men når det kommer til stykket, er det de to digtsamlinger fra 1790 og -91 der bærer hans berømmelse, hans position som Sveriges nationaldigter og gennem 200 år en af de mest populære sangskrivere i Danmark. Dem der har titlerne Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger, dem Leif Bohn har oversat til dansk.

I 1793 blev Gustav III myrdet, og som mange af Gustavs yndlinge faldt Bellman også i unåde. En stor del af sit liv led han af tuberkulose, og den tog livet af ham i 1795. Alt det kan den der har lyst, læse om i min roman Sisyphos i Slotsvagten fra 2009.
Hans litterære betydning er uvurderlig.

FS 32 Träd fram du nattens gud

Der er ikke mange steder hvor denne evne til at gøre sin egen tids mest typiske poetiske udtryk almengyldige og stedsegrønne får så fyldestgørende udtryk som i FS 32 som vi nu skal høre. Den lokker i den grad til analyse af alt hvad digteren ser - og her taler han i eget navn, det er åbenbart - og får af associationer til hvad han iagttager i Mälardalens parknatur, samtidigt som han viser sin beherskelse af tidens litterære konventioner af græsk mytologi og italiensk-fransk hyrdedigtning, og lige så meget som den lokker, lige så meget beder den om at man ikke gør det.

FE 80: Ret som en hyrdinde
Angående Ulla Winblads Lystrejse til Første Bomhus udenfor Katterumpe-Tolden.
Det sikre tegn på den fine lyriker er, at han/hun er topografisk præcis, at stedet er nøjagtigt beskrevet, at man direkte får knyttet digtets beskrivelse til et sted man kan tage hen og få bekræftet at det ser sådan ud som det er beskrevet.

Sådan er det med Fredmans Epistel nr. 80. Første Bomhus uden for Katterumpe-Tolden. Husmandsstedet eksisterer ikke mere, men engen er der, og man kan tage derud til Brunnsviken og se stedet, som i øvrigt også kaldes Krebseriget - hvad teksten også antyder - den fine lyriker er præcis, og Katterumpetolden er byens grænse ud til Roslagen, så granerne, den støvede vej hvor bonden er på vej hjem i sin vogn. Vi kender faktisk også navnet på husmandskonen som blev nødt til at give Mollberg og Ulla kredit: hun var enke efter en hofjægermester ved navn Isberg.

Endnu mere underfundigt er første vers. Det er nemlig et lærevers i hvordan man skal skrive lyrik, det er tydeligst i den originale svenske tekst, det kommer ikke helt tydeligt frem i den danske oversættelse, men det er der: man skal skrive naturligt om det naturlige, ingen overflødige perlerader ind mellem naturens og sprogets egne blomster.

Bellmans store 1900-tals elev, Evert Taube, har udtrykt præcist hvad det er med Stockholms natur og Bellmans digtning: Den natur du har besunget, bærer stadig din digtnings præg.

Fællessang: FS 35
Til gengæld kan der ikke have været meget natur tilbage at se på, andet end en øde vandoverflade, efter syndfloden. Bjerget Ararat dukker op af vandmasserne, og Gubben Noach går i land dér. Nu er han i visen en Bellmanfigur, så han skynder sig naturligvis til købmand for at købe vin. Bibelhistorisk er det for så vidt rigtigt nok, eftersom den bibelske beretning om hvordan Noa drak sig beruset og faldt i søvn, er legendarisk og har i drikkevisens historie givet Noa æren af at have opfundet vinen. Også det kan man læse i min roman hvis man er nysgerrig. Eller i 1. Mosebog hvis man ikke er det. Vi synger den, ikke for at fremme omsætningen fra vinhylderne i Netto, men fordi det er en af de tidligste og mest udbredte både i Sverige og Danmark.

Bellman i Danmark
Vi ved fra avisen selv at Gubben Noach er blevet sunget inde i Købmagergade foran Rundetårn i eftersommeren 1770. Meget snart giver danske sangskrivere sig til at skrive bordsange på Bellmanmelodier, bl.a. Gubben Noach. En af de ældste er for resten en sang til pigeskolerne. Men fra 1828 går digterne, især komedieskriverne næsten amok i brugen af Bellmanmønstre, så meget at vi i faget dansk verslære har en særlig kategori der hedder Bellmanvers.

FE 27
Ikke bare gadesangeren foran Rundetårn sang Bellman i tiden omkring stavnsbåndets løsen. Andre viser blev sunget på Bakken, ikke i Sangerindepavillonen, for den var ikke opfundet dengang (først 1877), men under de brede bøge, og for 200 år siden kan den meget vel have lydt her på Sophienholm, for mange af de skønånder der besøgte fru Friederika Bruun hér, elskede Bellman, Oehlenschläger som gerne sang med sin store klangfulde stemme, den unge Heiberg når han førte fruen rundt her på skrænterne på hendes yndlingsæsel.
Epistel 27 er en af de store epistler om livets forgængelighed, og om kærligheden mellem barn og forældre, et stærkt og rent udtryk for følelser som mange kender.

Fredmans Testament 101
Man skal ikke blive forbavset over at Bellman har skrevet en smædevise om den danske konge og beskyldt ham for at ville sælge København for at få en nat med Fredmans kæreste. Frederik V var en notorisk drukkenbolt og horebuk, og Christian VII's forhold til den berygtede prostituerede Støvlet-Katrine er ligeledes legendarisk.

Min kone konstaterede for nylig at Bellman nok har lånt motivet fra Molières skuespil Misantropen, og det virker yderst sandsynligt. Andre steder i Bellmans digte optræder danskere.

Sidste afdeling har vi kaldt vore yndlingssange. "Vore" skal tages helt bogstaveligt, for de sange vi skal høre, er både kunstnernes favoritter og Selskabets, Sophienholmudvalgets.
Men også andres.

FE nr. 9 Kæreste brødre, søstre og venner
- var en af de Bellmansange der tidligst blev kendt og yndet her til lands, og 1780'ernes populæreste digter Jens Baggesen brugte den tit til at skrive drikkeviser til sammenkomsterne i herreklubberne inde i København, også Oehlenschläger har brugt den. Fredman spiller anden violin i et danseorkester på kroen Thermopolium på hjørnet af Storkyrkobrinken og Prästgatan i Gamla stan - og fortæller hvad han ser og oplever blandt gæsterne, husets kvindelige ansatte, den hæsligt udseende værtinde og slutter ekstatisk med: her er musik og piger hver dag/.../ her er alting/ her er jeg.

FE nr. 72 Strålende skat
- samler på mange måder motiverne i hele dette program op. Det er ikke den skønne Ulla Fredman her er i seng med, men Cajsa Lisa, og hun er også dejlig, og i elskoven når hun den salige tilstand man har kaldt den lille død, i en anden epistel kaldes elskovslejet ligefrem en grav, det har været det andet motiv i dagens program, det tredje er naturen, og andet vers er en skildring af vejret - som digter er Bellman en mester i at beskrive vejrets omskiftelser, og i denne sommer er dette vers næsten ubegribelig aktuelt. Og ingen jeg har hørt, giver Strålende skat med en sådan autoritet som den danske Bellmansanger Nis Bank-Mikkelsen.

Bacchi Tempel: Bort allt vad oro gör
En helt parallel opsamling af dagens motivkredse kommer med alle korlederes og korsangeres yndlingsbellman: Bort alt hvad oro gör, ikke således af skønne kvinder, ligtog, Mälardalsnatur og tilknytning til Danmark står direkte i teksten som koret synger, for de synger bare om hvor godt vinen fra Malaga smager - og det er jo sandt nok. Næh, men i det værk hvorfra vi henter Bort alt hvad oro gör findes i hvert fald de tre elementer. Den stammer nemlig ikke fra Fredmans Epistler eller Fredmans Sange, derimod fra et begravelsesoratorium der hedder Bacchi Tempel og som udkom smukt illustreret i 1783.

FE 33: Stolta stad
Om denne epistel har vor afdøde ven Jens Lund skrevet en hel bog. Andre bøger kunne skrives om FE 33, jeg vil blot citere den danske novelpristager Johannes V. Jensen for ordene: Og her forhøjer det Nydelsen, at jeg tier: Martin Bagge Fredmans Epistel 33



Bellmandagen 19. august 2012

Bellmandag på Sophienholm med Johanne Luise Heiberg i hovedrollen ved Tine Topsøes operakompagni.
Læs udførligt referat i MfSBiD nr. 74 - 2012, sider 1-4:
MfSBiD-74-1MfSBiD-74-2MfSBiD-74-3MfSBiD-74-4


2012 program side 2 012 program side 3 2012 program side 4 2012 program side 5 2012 program side 6 2012 program side 7



Bellmandagen 18. august 2013

Bellmandag_2013 Reportage – En gammel islandsk ed lyder: Vidt har jeg vanket, og længe har jeg levet, og sytten sønner har jeg avlet i Elvehjem, og så kommer men’et: noget som dette har jeg dog aldrig oplevet. Om det var det SBiD’s formand havde i tankerne da han i sin afskedshilsen hævdede at han i sine tre snese år med Bellman aldrig havde oplevet noget, som det der fremførtes på Bellmandagen, det kan reporteren ikke vide. Men noget var der om det: årets ”Blåsen nu alla” var i ordets egentlige betydning enestående.

Sophienholm kunne ikke byde på lyksaligheder i 2013. Ædle gamle blæseinstrumenter og en fornem kontrabas har det med luftfugtighed som en allergiker har det med heste: Ikke engang et godt ord får dem til at bryde sammen. Også mennesker befinder sig bedst i tørvejr.

Lyngby-Tårbæk kommune havde da stillet Store Kapel ved Parkkirkegården på Gyrithe Lemches Vej til rådighed, nu Kulturhuset på Skodsborgvej er overgået til private. Det var lidt kringlet at lede sig frem fra Nybrovej og på tværs af Jernmandscyklisterne på Kronprinse-, øh, Kongevejen, men mange nåede frem til kapellets herlige akustik.

Programmet gik så lige efter programmet: otte blæsere og en kontrabassist opførte deres suite over Bellmanmelodier, hvorefter dagens konferencier, skuespiller og sanger Jarl Forsman, opførte monologen og versene fra Fredmans Epistel nr. 1, dog uden at vedkommende krogæster blev bedt om ikke at trampe på det øg der allerede var gået under bordet, den vistnok hjemløse Christian Samuel Bredström.
Blåsen nu alla var kendeordet for årets koncert, og det var så også det eneste svenske man undte os svekofiler den dag, for Epistel 25 var trykt i Leif Bohns fordanskning, men rigtigt nok sunget og spillet med applomb.

Heller ikke borgmester Søren P. Rasmussen talte på svensk. Det havde vi heller ikke ventet, for de gode og kloge ord om det bellmanske evangelium klinger vel på dansk, og Bellmans danske venner kan regne med borgmesteren som en af gruppen. Kransen om gipsdigterens pande blev af ord og stilhed – lokalet til ære – for laurbærrene var forblevet på Sophienholm.

At give plads til danske digteres og sangskriveres viderebearbejdninger, efterligninger og omtolkninger af de bellmanske værker, er en væsentlig del af SBiD’s formål og eksistens­berettigelse. Det gav Bengt Ole Lindberg sit bud på med sine moderniseringer om en nutidig Ullas liv og levned til Ken Damkiers effektive bluesguitar.

En af de første der tog Bellmans værker op i dansk sprogdragt, var Erik Harbo med Jens Louis Pedersens poetiske oversættelser. Man konstaterer koldsindigt at de stadig virker med deres charme, Harbos professionelle fremførelse og liflige guitarspil.

De kulturhistoriske introduktioner øger fornøjelsen ved at lægge øre til Fiskefangsten og Joachim udi Babylon bl.a. ”Fredmans Eskapader” havde Jarl Forsman kaldt sit og Det Harmoniske Selskabs program, og publikum blev da også vidne til samme Fredmans hyrdetime med Cajsa Lisa, hans besøg – på hesteryg – foran Ulla Winblads vindue på Fiskartorpet og hendes lystrejse til Första Torpet for at plukke blomster. Numre der stammede fra Forsmans og Ulrik Colds teaterstykke om Lektor Bjældemoses foredrag om Bellman og Mozart i deres poesibårne nyfortolkninger.

Forrygende var Forsmans harmoniske samarbejde med musikerne i selskabet om Fredmans Sång nr. 21, den om en dram hvis graven synes en for klam – og den som overgang til kæmpevisen om Fredman i rendestenen uden for kroen Kryp-in, Bellmans store Jobs-monolog.
Stående og taktfaste ovationer.

Enestående og taktfaste præstationer. Sikke en søndag

... Dagen derpå skrev selskabets næstformand, Dorte Jepsen der havde løftet og båret den enorme opgave med at få alt på plads: ”Og så er der solskin og stabilt vejr hele næste uge!!- men den fantastiske akustik var en fornøjelse! Begejstringen fra de medvirkende smittede af på stemningen hos publikum - der jo var talrigt mødt op! Dejlig koncert af høj kvalitet!

Da jeg hørte "Det harmoniske Selskab" i Frederiksberg Kirke var de morsomme- præsenterede sig og fortalte om de gamle instrumenter, man kunne komme op og se og røre dem efter koncerten - osv! - og gav en forklaring på "den sprøde lidt skarpe" lyd- de historiske blæseinstrumenter har! Det manglede jeg igår!
Erik Harbo var bare super - og sjov med sine små fortællinger! Godt at få ham med igen!”

--- Fra Eva Holbek:
"Hvilken formidabel koncert i går i kapellet, hvor stedet understregede den mere dystre side af Bellman i modsætning til det harmoniske selskab, som virkelig havde fod på både lyrik, tempo og instrumentering og befandt sig - fint på den livlige side. Ligeså havde Jarl (Forsman) og Erik (Harbo) virkelig noget på hjerte. Det var synd for Kontrasterne, at deres trediemand, Ingegerd Jørgensen, strejkede. Forhåbentlig har hun ikke siddet fast midt i cykelløbet! -
De tog det pænt, deres bluessanger kunne det dér med rytme og de var meget fine, da de foreslog, at vi alle nynnede (understøttende? ) med på deres sidste vers. Vi skal herefter helt afgjort have publikunm til at nynne svagt med på alt, hvad der kan nynnes med på. Det skaber en meget fin og varm fællesskabsfølelse om vores projekt.
Tusind tak for en dejlig eftermiddag med fornemt fremmøde. Jeg er ikke helt klar over, hvem den tredie koncertarrangør er, men også stor tak til den pågældende.
fra Eva."


Bellmandagen søndag den 17. august 2014

Bellmandag_2014Hent programmet som pdf-fil her:
Bellmandagen 2014
Festfyrværkeri på Bellmandagen Citeret fra MfSBiD nr. 82:
Sophienholms skråninger danner ramme om noget helt specielt søndag den 17. august. Det er ikke kanonslag, som Selskabet Bellman har købt, det er store kanoner i fortolkningen af Bellmans værker, man har kørt i stilling den dag: Nis Bank-Mikkelsen, Jan Sommer, Erik Harbo, Jarl Forsman og sidste års sensation: Det Harmoniske Selskab med deres instrumenter fra Bellmans tid, 1700-tallet. Som æresgæst optræder Benny Andersen, Lyngbys helt særlige digter-komponist. Af mange kyndige regnes Benny Andersen for at være blandt dem, man kunne sammenligne med Carl Michael Bellman; hans Svante minder på flere måder om Bellmans figurer, de digter begge to og komponerer samtidigt. Deres underfundighed minder stærkt om hinanden. Der er god grund til at Selskabet har inviteret Svantes digter. Nis Bank-Mikkelsen kan andet end at læse op som nudist. Hans tolkninger – på dansk – af den svenske nationaldigters vers anses af kendere som noget af det fineste man kan opleve i disse år. På deres måde er hans fortolkninger nøgne, direkte, skuespil og sang på samme tid, han gør sig til ét med Bellmans figur, den forsumpede hofurmager Fredman. Jan Sommers arrangementer på guitaren understreger, at tekst og musik er søstre i højere grad end i de fleste andres værker. Som modspil til det dramatiske, af og til drastiske i Nis Bank-Mikkelsens fremførelser kommer operasanger Erik Harbos lyriske åre til sin ret i de epistler og sange, hvor det lyriske dominerer, både i tekst og musik, og helt sin egen som Bellmansanger er skuespilleren Jarl Forsman, der ledsages af de ferme blæsere i Det Harmoniske Selskab. Det er også dem, som spiller til alle fællessangene. Den første er den, man kalder Fredmans trosbekendelse: Er jeg født, så vil jeg leve. Noget, der sådan set er ret fornuftigt tænkt. - Og så er det gratis for tilhørerne, takket være støtte fra en række fonde og samarbejdet med Lyngby-Tårbæk kommune. Skulle det mod forventning være regnvejr, flyttes koncerten til Store Kapel, Gyrithe Lemchesvej.

images/borgmester.png
Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani, holdt en tale og stod for den traditionelle bekransning af Bellman-busten.
Vejrguderne var åbenbart ikke med os i år, hvorfor arrangementet blev flyttet til Store Kapel på Gyrithe Lemchesvej, Kgs. Lyngby.
    Bellmanbuste
  • Den kunstneriske tilrettelæggelse var lagt i hænderne på skuespilleren Jarl Forsman, der også var dagens konferencier.
  • I formandens fravær bød næstformanden, Per Olsen velkommen, samtidig med at han omtalte selskabets næste udgivelse, nr. 7 i rækken, der forventes klar til november-december.
  • Lyngbys borgmester, Sofia Osmani, holdt en tale og stod for den traditionelle bekransning af Bellman-busten.
  • Skuespiller Nis Bank-Mikkelsen, underholdt, akkompagneret af guitaristen Jan Sommer.
  • Operasanger Erik Harbo sang, dels akkompagneret af Det Harmoniske Selskab, dels til eget guitarspil.
  • Det Harmoniske Selskab, som vi tidligere har haft stor glæde af, musicerede, blandt andet til fællessangene, ( - hvor det i år blev de svenske tekster), - som
  • Gunnar Syréhn introducerede og var forsanger på.
  • Og den folkekære digter, Benny Andersen, bragte sit syn på Bellman versus svenskeren Svante, yderligere krydret med oplæsninger. Publikum overgav sig i anerkendelse af Benny Andersens uforlignelige humor.

Det skortede iøvrigt ikke på publikums velvilje, idet der rundhændet (-med hver deres begge hænder (red.)) blev leveret applaus til alle deltagerne.

Bellmandagen 2014 var en stor succes – et brag af en koncert ! ved Dorte Koksbang Jepsen. Citeret fra MfSBiD nr. 82:
Det blev ikke på Sophienholm, for netop 17. august trak der sorte skyer sammen over os – og vi måtte gå indendørs. Det var dog ingen katastrofe, for vi vidste jo fra sidste år, at akustikken i Store Kapel er virkelig fantastisk, og det er et flot rum!
Der kom mere end 250 tilhørere, og de 4 sangere havde da også sjove be mærkninger klar - om vores gravkapel og Bellmans forhold til døden! Blæseroktetten ”Det Harmoniske Sel skab” gjorde en festlig entré og kom spillende op gennem salen – og næstformanden bød velkommen i Søren Søren- sens fravær.
Borgmester for Lyngby- Taarbæk Kommune Sophia Osmani be- kransede Bellmanbusten – oven i købet en ekstra gang til ære for fotograferne – hun talte om værdien af traditioner, og havde fra planlægningsmødet fået et fint indtryk af formandens stærke engagement ! Hun glædede sig meget til Bell mankoncerten!
Jarl Forsman præsenterede på en mor som måde forsangeren til fællessangene, da det var nødvendigt med en rigtig svensker – fordi vi havde valgt at bruge de originale gamle tekster i år. Gunnar Sy réhn var den rette mand til den opgave, og han gennemgik teksterne grundigt, inden vi kastede os ud i sangen. Han for tolkede dem, og belærte os om spænden de detaljer i Bellmans digtning – og desuden sang han så godt!
Jarl var livlig og munter i rollen som konferencier – og dejlig kortfattet! Nis optrådte uden rokokokostume og rødvin – med et plastbæger med postevand - ak ja! - men var som sædvanligt virkelig god! Hans dybe basstemme er jo som skabt til Ep. 72 , og han brugte raffineret kapellets udsigt over kirkegården som en naturlig baggrund for Ep. 81. Nis fortalte små muntre, sjove anekdoter, der overbeviste os om, at Bellman har en fremtid også hos de unge i dag! Guitaristen Jan Sommer er en helt vid- underlig musiker! Erik fortalte også lidt om baggrunden for numrene – det sætter en dejlig stem- ning , og han sang blandt andet Ep. 51 , der er svær og meget sjældent bliver sunget. Den var spændende og blev fornemt akkompagneret af blæseroktetten, der også har en basfiol med i gruppen! Erik sluttede af med ”Fjäriln vingad syns på Haga” - og hele salen lettede nærmest, da hans dejlige stemme klingede af!
Vi måtte tage en ultrakort pause på 10 min! Tiden smuttede allerede her, men vi ville ikke undvære noget af det planlagte!
Efter Gunnars fortolkning af den næste fællessang lagde Jarl ud med Ep.48 veloplagt og med en skøn ”ping pong” med musikerne! Hans lyse baryton er jo en fornøjelse at høre – og han var så den heldige, der fik lov at synge Ep. 23 ”Ak, du min moder” – det blev til en kraftpræstation af en performance! Jarl gav den hele armen, og her bemærkede jeg musikernes ansigtsudtryk – det var en herlig oplevelse mere!
Det Harmoniske Selskab havde valgt at spille Mozart – fra Figaros Bryllup, og det var dejligt forfriskende! En hel lille blæserkoncert i det store arrangement! Mozart og Bellman var jo samtidige, men de traf nok aldrig hinanden - selvom Jarl Forsman og Ulrik Cold engang fan- taserede over et muntert møde mellem dem!
Henrik Bøggild introducerede morsomt de specielle, gamle instrumenter og fortalte om musikken i 1700- tallet. Vi fik virkelig et godt indtryk af, hvorfor det er så svært at ramme tonen i cornoen til ”Vila vid denna källa” med et horn, hvor man varierer tonerne med en knyttet hånd! – og hvem skulle nu tro, at den flotte fagot er så lang!
Så var det tid for Benny Andersen at komme på scenen. Han ventede tålmodigt ude bagved, men havde før pausen sunget ivrigt med på fællessangene- og han gav udtryk for at han nød de originale gamle tekster! Han fik hurtigt hele salen i sin hule hånd – oplæsning krydret med stille små anekdoter om hans svenske aner i forbindelse med oplæsningen af ”Længsel efter Sverige”, og uddrag fra ”Svantes Viser” - og han fortalte sjovt om faderens glæde over ”Vila vid denna källa” som han da også spillede og sang for os! Apropos krydderier så har Benny aldrig vidst hvad ”pimpinella” er – og her fik vi så et lille kuriøst intermezzo, idet en dame blandt publikum gik op og prøvede at komme i kontakt med ham - hun ville aflevere en lille flaske, og Jarl kunne så fortælle, at det var en flaske med Pimpinella. Benny Andersen ville gerne takke hende efter koncerten, men vi nåede ikke at få fat på hende! Hun efterlyses hermed! Så fik vi en herlig historie om, hvorfor Benny Andersen og Poul Dissing ikke har optrådt i Kalundborg i mange år! Vi hørte ”Vinteraften i Gamla Stan” og blandt andet uddrag af ” Menneskekender”.
Tiden var stærkt fremskreden og Jarl var meget kvik, da han efter aftale skulle nævne Kulturstyrelsen – han trøstede os med, at de i hvert fald ikke ville dukke op lige nu! Nogle få måtte nu vælge at forlade koncerten da klokken var mere end 17, og de gik glip af Gunnars trumf – idet han fortalte om slutverset i Ep. 82 – spændende idet Bellman selv går ind og taler i dette vers – og altså ikke lægger ordene i Fredmans mund! Gunnar Syréhn var for øvrigt med til at stifte Selskabet i 1993 – fortalte Jarl som en passende afslutning på denne fine Bellmandag!
Jarl var kunstnerisk tilrettelægger, jeg tog mig af ansøgninger til fondene og koordinationen undervejs, Karen og jeg sørgede for de mange praktiske aftaler, Alex var kassemester, og Søren overvågede hele planlægningen fra sidelinien.

Oplysning til Benny Andersen og andre om pimpinella:
Anis, Pimpinella anisum Familie: Skærmplantefamilien – Apiaceae (Umbelliferae) Anis er en af de ældst kendte krydderi- og medicinplanter. Den blev brugt så tidligt som for 4.000 år siden i det gamle Egypten, Grækenland og Rom. Anis vokser ikke vildt – den er sandsynligvis oprindelig en plante fra Mellemøsten, men har været en indfødt plante i Middelhavsområdet fra Arilds tid. I dag bliver den dyrket meget i Middelhavslandene så vel som i Bulgarien, sydlige Rusland, Indien, Mexico og i dele af Sydamerika. Anis bliver også dyrket i Finland, men sorterne, som bliver importerede i dag, hvorfra frø almindeligvis er tilgængelige, producerer ikke frugt i vores klima. Men planten ses tilfældig som en forvildet plante i nærheden af bebyggelse. Den velsmagende olie fra anis spaltefrugt kan bruges som lægemiddel eller krydderi. Mest af alle bliver det brugt som et krydderi i alkoholiske drikke – anisette, ouzo, pastis og raki iblandt mange flere smager alle af anis. Den pimpinelle, der er nævnt i gamle tekster som krydderi i vine og likør kunne være anis, men ofte er det måske bibernelle (Sanguisorbra minor), begge planter kan blive kaldt pimpinelle. Anis bliver også tilsat mange mediciner til at dække over den ubehagelige smag af andre lægemidler. I korrekte doser kan anisolie bruges som et lægemiddel i sig selv til at dæmpe nervøse kramper og imod luft i maven. Midlet kan dog også blive til en gift: I store mængder er anisolie giftig, specielt hvis den ikke har været opbevaret i en lufttæt beholder. (Red.)


Per Olsen Jarl Forsman Nis Bank-Mikkelsen Erik Harbo Benny Andersen



Bellmandagen søndag den 16. august 2015

Den traditionsrige Bellmandag, - tradition, idet den har stået på siden 2002, - er vel overstået.

Igen i år blev der stillet der med et stort og afvekslende program:
Musikalsk åbning med Waldhornduet, Tale ved Søren Sørensen, formand for Selskabet Bellman i Danmark.
Bekransning af bellmanbuste og tale ved fhv. ambassadør Lars Lönnback, Stockholm, selskabets første æresmedlem.
Optræden ved Nis Bank-Mikkelsen, Martin Bagge og Jan Sommer. Fællessange.

Bellmandag 2015 forside
Se programmet:
Bellmandag 2015 side 2 Bellmandag 2015 side 3 Bellmandag 2015 side 4 Bellmandag 2015 side 5 Bellmandag 2015 side 6 Bellmandag 2015 side 7
Bellmandagen 2015 er støttet af:
Svenska Akademien, Johannes Fogs Fond, Lyngby Kulturfond, Konsul Georg Jorch og hustru Emma Jorchs Fond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde og Nordea Fonden.

SBiD's Sophienholmudvalg består af:
Dorte Koksbang Jepsen, Karen Nordentoft, Jarl Forsman og Henrik Bøggild.


Formanden for Selskabet Bellman i Danmark sagde i sin tale bl.a.:

Käraste bröder, systrar och vänner!

Således hilste Carl Michael Bellman sit publikum, og kæreste brødre, søstre og venner af Bellman bydes der velkommen til denne festdag hvor vi just fejrer den Carl Michael Bellman som i sin samtid blev anset for at være det venligste menneske der betrådte denne jord, den kærligste elsker og ægtemand og far, af den danske digter Holger Drachmann 100 år senere hilst som Nordens apostel for åndsfriheden, den frie tanke.

Lad os da fejre denne dag i denne hans ånd som en fest for venligheden mellem mennesker og for den frie tanke, i og med at mindes Carl Michael Bellman som det store menneske han var, den store kunstner han var, i dette hans 275. år, fejre ham 250 år efter at han indledte det kunstnerskab, den digtning og den musik som i to et halvt århundrede har løftet og befriet sjæl, sind og tanke, været en vigtig kilde til inspiration for kunst og kunstnere, musik og musikere, digtning og digtere, og desuden inspireret en kongerække af litteraturforskere, først her hos os i Norden, og i disse år nu over store dele af Europa i nye, friske oversættelser.

Som introduktion til bekransningen af Bellmans buste:
Busten, skabt til Bellmandagen af kunstnerne Hans Lundsteen og Fritz Haack, mangeårige medlemmer af Selskabets styrelse, er en fysisk manifestation af den ånd der gennemsyrer digt og musik denne dag, vældede ud af et karakterfuldt hoved; derfor vil vi traditionen tro, men med særlig hengivelse i 275-året, bekranse den.
Andre år har Lyngby-Tårbæk kommune påtaget sig opgaven som en manifestation af det hjertelige samarbejde vi siden 2002 har haft med hinanden. Taletid på Bellmandagen er vores bedste måde at udtrykke denne tak på.

I anledning af feståret, de 275 år, har borgmester Sofia Osmani venligt overladt rolle og den ære det også er, til Selskabet, og hvad kunne være rigtigere da for os end at bede en af stifterne af Selskabet, nu fhv. ambassadør, fhv. minister ved Sveriges Ambassade i København, vor mangeårige ven Lars Lönnback, om at tage den lange rejse fra Bellmans by Stockholm, til bellmanianerne Oehlenschlägers og Heibergs – og nu lidt også vort – Sophienholm. Lars Lönnback er selv en hengiven Bellmansanger med livslang erfaring fra mandskoret Orphei Söner – som tidligere har medvirket ved Bellmandagen.

Om kunstnerne Nis-Bank Mikkelsen
Sunget Bellman har danskere siden Bellmans egen tid; vor kulturhistorie kan fortælle om Det kgl. Teaters primadonna gennem størstedelen af 1800-tallet, den enestående Johanne Luise Heiberg at hun var en fremragende fortolker af Bellmans vidunderlige sange; derefter har herrerne taget over i en mesterrække med Kristian Mantzius i 1860’erne-70’erne, Johannes Poulsen i begyndelsen af 1900-tallet, næsten helt frem til den tid der blev helt domineret af Aksel Schiødtz, 40’ernes og 50’ernes førende Bellmansanger.
Vor tid er mindst lige så heldig: vi har både Nis Bank-Mikkelsen og Martin Bagge.

Nis debuterede på plade i 1983, og siden har han gjort lykke og gjort Bellmans værker gældende med sin egen enestående indlevelse. Han synger dem på dansk med den for ham helt karakteristiske autoritet at han har kunnet får selv svenskeren til at gå med på at Bellman skrev epistlerne på dansk.
Flere indspilninger er det blevet til, med Jan Sommer, med kammerensemblemer, på mange måder. Lad mig fremhæve Århuscd’en fra 1994 og den med Bellmanianakvartetten fra 2003.
At Nis Bank-Mikkelsen lige siden han spillede Oehlenschlägers Aladdin for 40 år siden, har været en af vore allerfineste skuespillere og oplæsere, ved enhver, men vi tillader os at synes at dit arbejde med Bellman er den største og smukkeste appelsin der er faldet i vores turban.
Jan Sommer: Guitarist, arrangør og huskomponist
Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Per-Olof Johnson. Desuden kurser hos bl.a. Paco Pena. Meget aktiv musiker med en lang række koncerter i ind- og udland og optrædener i radio og TV. Har undervist i flere musikskoler, på Zahles Seminarium, MGK og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Virker desuden som arrangør og producer ved cd-indspilninger og koncerter.

Martin Bagge
er en af dette selskabs bedste svenske venner; ikke bare er en af Sveriges førende Bellmantolkere, han har også væltet både Tivolis værtshus og vakt jubel på Sophienholms skrænter. Martin er en enestående kender af svensk barokmusik, han er komponist, arrangør i en omfattende internationalt repertoire, var i 1999 med til at stifte Svenske Visakademien som han blev formand for fem år senere efter Sven Bertil Taube – det siger lidt om arvefølgen i den rige svenske tradition.
Vi i Selskabet her fik kontakt med Martin Bagge ved en Bellmankonference i Växjö i 1997, og jeg har aldrig glemt den aften vi gik på kroen og deltes om at kunne epistler og sange udenad.
Kære Martin, velkommen tilbage. Dit engagement i Bellman er så stærkt at du har fået bygget en kopi af Fader Bellmans eget instrument, den citer han arvede fra sin farfar, rektor på Uppsala Universitet, citrinchen, hvilket instrument han iflg. sine egne ord dedn tiden ojämförligen trakterade.
Jeg har altid tænkt at det må have lydt som når Martin Bagge trakterer citrinchen for os.

Præsentation af de 3 vinderdigte fra digtkonkurrencen om et hyldestdigt til Bellman
Da vi planlagde markeringen af de 275 år for Carl Michael Bellman, vedtog medlemmerne på hans fødselsdag at udskrive en konkurrence om de bedste digte til hans ære. Det er sådan noget man gør eller kan gøre i festlige anledninger.
Det er ikke fordi vi mangler hyldestdigte til vor digter. Den slags er der blevet skrevet siden 1773, da en agtet digterkollega skrev om ham:

Din munterhed og snilde
Har ej sin lige fåed,
Og uskuld eje ville
Dit hjertes lod.

Snilde betød dengang intelligens, begavelse.

For at kunne indlevere et forslag skulle man enten være medlem af SBiD eller professionel digter, og det er da også fra de to grupper vi fik vinderforslagene. Det eneste krav vi stillede, var at digtet på en eller anden måde skulle forholde sig til Bellman.

Blandt de indsendte forslag valgte vi et digt af Peter Leth Christiansen, mangeårigt medlem af Selskabet med et indgående kendskab til både Bellman og den danske Bellmantradition; og med en enestående forståelse af at vor digter også er komponist og musikmenneske. Derfor valgte Peter Leth Christiansen at skrive sit 275-årsdigt på udvalgte melodier fra Epistlernes rige skat.
Peter Leth Christiansen er på én gang en særdeles lærd forsker, professor emeritus fra Danmarks Tekniske Universitet her i Lyngby, og et sandt legebarn med forkærlighed for dukketeater. Han har bopæl i Hørsholm, og netop Hørsholm er hvad nogle vil vide, en hovedhjørnesten i historien om Bellman i Danmark. Det er derfor en særlig glæde at netop din digtsuite, som det jo er, vandt.
Det skal selvfølgelig synges. Og da Peter Leth Christiansens sangstemme har givet op i dag, har vi overtalt Karen Nordentoft til at fremføre suiten, ledsaget af Holger Scheibel på klaver. Karen Nordentoft er medlem af Selskabets styrelse og Sophienholmudvalget, en flittig og aktiv deltager i arbejdet for at udbrede kendskabet til Carl Michael Bellman, også som billedkunstner.
Også Holger Scheibel er et mangeårigt medlem af Selskabet med et grundigt kendskab til versekunst og rim, ikke mindst som redaktør af Politikens Rimordbog 2003 og som rimmester i den danske version af Ivan Krylovs russiske fabler fra begyndelsen af 1800-tallet. Vi er glade for at du kunne rykke til tangenterne med kort varsel.

Fra Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap fik vi bidrag fra Bue Nordström og Tine Enger.

Bue Nordströms inspiration er så tydelig som den kan være: kigger man i Fredmans Epistlar, finder man en personliste, og her står der netop en Norström, tolder, formælet med Ulla; faderen gartner i den Daurerske have; har ingen stemme, spiller ikke noget instrument, indskriver selv sine vine. - den daurerske have omgav Carl Michaels barndomshjem, så han kendte Norström fra drengetiden af. Sammenhængen er indlysende, dobbeltheden i Bellmans digtning, den eksistentielle vrede som kun med besvær nedkæmpes med lystigheden med vinens og kvindernes velvillige bistand, den har Bue Nordström fundet frem.
Bue Nordström debuterede som digter i 1980 med samlingen Udenpå, har udgivet en række andre værker i sin lange karriere, jeg har talt til otte på danske biblioteker, og NB samlingen fra 2006 hedder Dricka mycket vatten – så den har danske og svenske paralleltekster. Arbejder ellers som boghandler, nu på Göteborg Kunstmuseum.

Tine Enger er bedst kendt som romanforfatter med stærk inspiration fra nutidig svensk og norsk fortællekunst, men du nævner også Einar Már Gudmundsson og Herman Bang. Din seneste udgivelse er imidlertid digtsamlingen Brystbærer, og jeg tillader mig at citere fra en anmeldelse:
Brystbærer har en pågående sprogligt veloplagthed, flere steder er der en grum humor, og hele vejen igennem er der en hudløs ærlighed uden, at digtene dog nogensinde bliver private. En kunstnerisk udforskning af Tine Engers egne følelser og tanker i forbindelse med hendes brystkræftforløb.
Det pågående, veloplagte, grumt humoristiske og hudløst ærlige er jo digteriske egenskaber du deler med Bellman. Få digtere har vel forstået kvinder så inderligt som Bellman, derfor er det så velgørende at opleve denne tolkning af det bellmanske univers.

Pkt. 10: Fredmans Epistel nr. 48
Ved en af tidlige Bellmandage her på Sophienholm fandt vi på at alle medvirkende skulle synge hver et vers af Fredmans Epistel nr. 48: Den handler nemlig om at vende hjem efter en festlig aften og nat i den årle morgenstund, og selv om det på Bellmandagen bare er hen på eftermiddagen, så har vi alligevel valgt at opretholde traditionen, men denne gang med vort kære publikum som medsyngende.

Melodien er en af Bellmans yndlingsmelodier, en gammel fransk sang fra midten af 1500-tallet, som har vandret gennem landene frem til 1772 da Bellmans mindelser fra en tur hjem fra søsterens og svogerens herregård på Söder, Hägersten, gennem Mälaren formede sig til en række på 21 vers.

Men inden vi følger Fredmans opråb fra Epistel 2 om at skruva fiolen, hej, spelman skynda, dej och stryk din silversträng, så er det mig på vegne af Selskabet Bellman i Danmark en kær forpligtelse at bringe en meget hjertelig tak til de behjertede fondsstyrelser der har ydet så rundhåndede bidrag der har muliggjort at vi har kunnet påtage os at byde Nordsjællands indbyggere og andre godtfolk på det bedste den stærke nordiske mer end 225-årige Bellmantradition kan byde på, det gælder Lyngby-Taarbæk kommune og kommunens kulturfond, det gælder Nordea Lyngby Afdeling, Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, Johannes Fogs Fond, Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde og hör och häpna: selveste Svenska akademien.

Alle har vist forståelse for det helt særlige ved dette år og den klassikerstatus Carl Michael Bellman har og altid har haft.
En stor tak skylder Selskabet og alle tilstedeværende også de fire effektivt arbejdende og konstruktivt tænkende ildsjæle der udgør Sophienholmudvalget: Dorte Koksbang Jepsen, Karen Nordentoft, Jarl Forsman og Henrik Bøggild.

Publikum takkede med hjertelige klapsalver.

Alle er velkomne til at bidrage med referater, kommentarer og andet.

Der er allerede indkommet:

Kære Søren Sørensen

Først og fremmest tak for et spændende jubilæumsarrangement for Bellman - det tror jeg også at kunne sige på Bo Lillesøes vegne.
Det var givende og inspirerende, ihvertfald inspirerende for mig :-) Jeg husker stadigvæk dit fænomenale foredrag om Petrach (* webred) i dansk forfatterforening. Hvis du kan bruge digtet til noget er du velkommen til det. Med venlig hilsen, Nikolaj K. Carlsen

Et hyldestdigt til Bellman

Vi kender dine vakre smil
som giver os et stille hvil
ved fremmedsprogets varme kilde
Da lader himlen sig formilde:

Nu hører regnen stille op
og former ordets dråbekrop
En muse er din skytsgudinde
som ikke lader os forsvinde

Og du er Stockholms digterord
der skaber ordets flammekor
Du er en sangens glade mester
som drikker vin og går til fester

Din tunge gløder som en dans
og skinner blidt i regnens glans
For verset er din kære moder
som lærer os om sprogets noder

Skrevet til Bellmans 275 års jubilæum
søndag d. 16. august, NKC

Jeres, som altid emsige webred, har GooGle-snuset 'Nikolaj K. Carlsen' og fundet dette:

  • Nikolaj K. Carlsen på Linkedin
  • Nikolaj K. Carlsens Blog
  • Nikolaj K. Carlsen i 'KommunikationsForum

    (* Se:) Ordret - Søren Sørensens hjemmeside)



  • Bellmandagen søndag den 14. august 2016

    15. sæson af den traditionelle Bellmandag var planlagt til Sophienholms smukke skråning.

    Imidlertid måtte vi atter en gang trække indendøre, med genbrug af Lyngby Parkkirkegårds Store Kapel, Gyrithe Lemches Vej 9, 2800 Kongens Lyngby.

    Allersidste nyt, 12. august kl. 15:10:

    Det er netop besluttet at Bellmandagen på søndag flyttes inden døre. KRAKKRAK. Rute 19, afkørsel 16. Statsministerens have på Marienborg stilles til rådighed for Haveselskabets 'Åbne Haver', så der vil være massive trafik- og parkeringsproblemer på Nybrovej. Dertil kommer usikkerheden om vejrsituationen.

    Ved kørsel ad rute 19 benyt afkørsel 16 (Fortunbyen).
    Drej til højre ad Klampenborgvej.
    Drej umiddelbart efter til højre ad Lundtoftegårdsvej og følg den, parallelt med motorvejen, godt 1 km.
    Drej til venstre ad Anker Engelundsvej, der ender udfor Gyrithe Lemchesvej.

    På gensyn.


    Udvalget har lagt store planer i år og programmet er nu fastlagt. Tema: Ulla Winblad og Bacchi Orden
    Solister: Anna Carina Sundstedt og Jarl Forsman. Musikalsk ledelse: Henrik Bøggild

    Foruden Fredmans Epistler og Sange byder der på eksempler fra den danske Bellman-påvirkning.

    Nordea-fonden-logo Arrangementet støttes af en række fonde: Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, Lyngby-Tårbæks Kommunes Kulturfond, Drostfonden samt Nordeafonden.

    Velkomst: Selskabet Bellman i Danmarks formand, Henrik Bøggild
    Taler og bekransning af Bellmanbusten: Borgmester Sofia Osmani
    Konferencier, Claus Jarløv

    Program:
    Croebelis: Symphonie nr. 5, 1. sats
    Fællessang: Fredmans Epistel 2, Ja, stem nu fiolen ...
    Fredmans Epistel 4, Hej musikanter ... (Jarl Forsman)
    Fredmans Epistel 64, Skam dig dit fæ ... (Anna Carina, Jarl og kor)
    Fredmans Sang 24, Kroen (Kor, Vokalsekstetten Classix )
    Scalabrini: Fra Kjærlighed uden Strømper, Arie, (Anna Carina)
       Pause
    Croebelis: Symphonie nr. 5, 2. sats
    Fællessang: Fredmans Epistel nr, 82, Hvile ved denne kilde ...
    Fredmans Epistel 7, Frem med basfiolen ... (Jarl Forsman)
    Bacchi Orden 14, Ulla Winblad (Anna Carina) og kor)
    Sang 46, Hvorhen du vender dig ... (Anna Carina, Jarl og kor)
    Epistelen Mutter jeg kommer ... (Jarl Forsman)
    Croebelis: Symphonie nr. 5, 3. sats
    Fællessang: Fredmans sang nummer 21, Måltidssang
    Fredmans Epistel 33, Stolte stad. (Anna Carina og Jarl)

    Det hele sker akkompagneret af fyldigt orkester, kor og solister.


    2016 program side 2 2016 program side 3 2016 program side 4 2016 program side 5 2016 program side 6 2016 program side 7
    Vi overdriver næppe, når vi lover: "Det bliver en mindeværdig eftermiddag".


    Foto: Alex Pedersen

    Hvor vi tidligere år har solgt programmerne, valgte vi i år at uddele dem gratis. Det vil også ske fremtidigt.

    2016 program side 2 2016 program side 3 2016 program side 4 2016 program side 5 2016 program side 6 2016 program side 7 Flora Danica Jarl og Anna Carina Anna Carina
    Fotos: Alex Pedersen


    Bellmandagen 2016 er støttet af:

    Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturfond, Drost Fonden og Nordea Fonden.

    SBiD's Sophienholmudvalg består af:
    Dorte Koksbang Jepsen, Karen Nordentoft, Jarl Forsman og Henrik Bøggild.
    Bellmandagen 2016 fik pæn presseomtale.


    Dorte J. Thorsen gjorde os opmærksom på sin højst aktuelle artikel Svenske Bellman fejres på søndag.


    Amsinck Bellmandagen 2016 ANMELDT AF Af Georg T. Amsinck, Civiløkonom og styrelsesmedlem i SBiD. Bragt i MfSBiD nr. 90.
    Før dette års Bellmandag kunne man se, at koncerten ville blive væsentlig anderledes end tidligere. Selskabet havde fået ny formand, og Henrik Bøggild startede tidligt med at planlægge et program, der også baserede sig på dansk musik fra tiden af blandt andet komponisten Croebelis med hans koncert nr. 5 i tre satser, som kunne fremføres sats for sats gennem hele programmet af barokorkestret Flora Danica. Men også Scalabrinis musik og her især Grethes arie fra ”Kierlighed uden Strømper” af Johan Herman Wessel ville kunne spille en væsentlig rolle. Henrik Bøggild, der af profession er komponist, arrangerede så selv den flerstemmige musik og sang til de af Bellmans viser, som skulle fremføres under koncerten. En stjernespækket skare af kunstnere blev inviteret til at bære de to afdelingers underholdning.

    Af særlig interesse kan det nævnes, at noget så sjældent som Carl Michael Bellmans “Bacchi Orden” nr. 14, Ulla Wiinblad, blev planlagt til at synges af sopranen Anna Carina Sundstedt sammen med vokalsekstetten ClasSix. For de der måtte være interesserede i at vide mere om denne loge, er Peter Linds artikel om spøg og alvor i Bacchi Orden på siderne 464 ff., i den af selskabet nys udgivne bog Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter, uundværlig. Det er også værd at nævne, at skuespiller og sanger Jarl Forsman skulle fremføre egne fortolkninger af Bellmans viser for til sidst at slutte programmet af med Anna Carina Sundstedt og publikum. Vi glædede os alle – gutår.

    Haveselskabet og statsministeriet satte en stopper for koncertens gennemførelse på Sophienholm, da de uden at informere Lyngby kommune gennemførte et åben have arrangement på Marienborg, som ligger lige i nærheden. Alle veje og parkeringsmuligheder blev okkuperede, så Selskabets formand besluttede at forlægge vort arrangement til Store Kapel, men som han trøstende sagde ved velkomsten: “Akustikken er langt bedre indendørs”. Dertil skal der føjes, at det blæste så meget, at lydforholdene udendørs ville have været problematiske. Selskabets formand bød velkommen til Lyngbys borgmester, repræsentanter for ambassaden, gæster fra udlandet og selvfølgelig publikum. Han fremhævede, at Carl Michael Bellman var kendt internationalt og at Danmark blev betegnet som Carl Michael Bellmans andet fædreland. Efter at have takket fondene gav han ordet til Sofia Osmani, Lyngbys borgmester, der i dagens anledning havde iført sig den enorme og imponerende borgmesterkæde. Hun slog fast, at Lyngby er glad for Bellman og Selskabet Bellman i Danmark, som begge passer godt til Sophienholms setup. Inden borgmesteren bekransede Carl Michaels buste, gjorde hun det klart, at kommunen ville støtte arrangementet indtil år 2019.

    Claus Adam Jarløv fra barokorkestret Flora Danica var konferencier. Han tog os med på en rejse tilbage i tiden og agerede som en velhavende dannet mand, der ønskede at imponere sine gæster, altså os, med god underholdning. Han forventede til gengæld, at vi applauderede højt som tiden bød, og morsomt nok smittede hans forventning så meget af, at der under hele koncerten blev klappet og hujet, når det var fortjent. Simoni dal Croebelis er kendt som dansk komponist i udlandet, men kom oprindeligt hertil fra Nederlandene. Han bragte international kompositorisk luft til København og efterlod ved sin død i 1790 en stor produktion af musik, hvoraf man på denne dag spillede hans 5. symfoni i tre satser og en afslutning. Satserne blev fordelt over hele koncerten som en lysende ledetråd. Første sats var en hurtig let og luftig allegro, der præsenterede hele orkestrets musikalske register. Anden satsen en langsom men smuk dialog mellem violiner og fløjter. Tredie sats helt i tidens ånd, med en smuk generalbas og melodistemmerne flydende ovenpå. Sidste sats var La Tempete. Igen spillet med udsøgt indføling af første violinisten Stefanie Barner. Man kunne ligefrem fornemme Vivaldis De fire årstider i ansatserne. Godt set af Henrik Bøggild, og et behageligt møde for os andre. Oh jo. Og så deltog formanden endog som fagottist i orkestret.

    Solisterne var Anna Carina Sundstedt og Jarl Forsman. Jarl Forsman opfordrede straks orkestret til at spille ved at hilse med begyndelsesordene til FE 4 “Hej musikanter”. Veloplagt indledte han en afdeling med Bellmans sange. Til næste sang FE 64 “Skam dig dit fæ” fik han selskab af sopranen Anna Carina Sundstedt, der passende var klædt i Bellmanrød kjole. Smuk at se på og med en dejlig stemme. Vokalsekstetten ClasSix var passende til sangen også indarrangeret. I stedet for at imitere instrumenter hørte vi Flora Danicas egen cellist og valdhornist. Koret sang Fr.s. 24 “Kroen” et lille stykke skønmaleri. Disse meget velsyngende tre herrer og tre damer sang efter arrangement af Henrik Bøggild. Som vores konferencier sagde om Johan Herman Wessel. Han led af dovenskab, drukkenskab og ægteskab. Det var introduktionen til Grethes arie “ Skæbnen bød mig først Johan” fra sørgespillet “Kierlighed uden Strømper”. Central var dog Paolo Scalarbrinis fremragende italienske operamusik. Anna Carina Sundstedt viste sit store talent ved præcist at slutte sangen af med en kort koloraturpassage: “Nu mig giver Mads til Mand”. Ikke overraskende af en dame der har sunget Nattens Dronning på teatret.

    Anden del af koncerten begyndte med 3. sats af Croebelis 5. symfoni. Satsen afsluttes dramatisk med tutti violinii anført af koncertmesteren Stefanie Barner, hvis barokviolin klingede forførende smukt. Inden solistprogrammet sang vi fællessangen FE 2 “Ja stem nu fiolen”. Alle tekster under hele koncerten var danske, oversat af Leif Bohn. Som i første afdeling begyndte Jarl Forsman sangrækken, og denne gang med FE 7 ’Frem med basfiolen’ (se Per Olsens “Føl på min fiol” i MfSBiD nr. 80, s. 4-6).

    På et oplæg af Claus Adam Jarløv fangede Forsman tråden med den tvetydige titel og tekst. Ikke for meget, ikke for lidt, Jarl Forsman øgede uskyldigt sangens værdi med sit skuespillertalent. Desuden kom hans sangstemme flot igennem, og her i Ep 7, med en særlig smuk fortolkning og indfølelse. Orkestrets kvindelige cellist Caroline TarrasWahlberg supplerede med den skønneste solo i hvert vers.

    Og så kom en første gang. Fredmans epistler og sange kender vi, men Bacchi Orden har vi ikke beskæftiget os med før, hvilket er synd, da det hører til Bellmans ungdomsmeriter, at han oprettede et fiktivt Ordenskapitel for drukkenbolte. Der findes to udgivelser nemlig “Bacchi Orden” og “Bacchi Tempel” fra 1783. Her fik vi et uddrag fra Bacchi Tempel “En Hielte Död” Hvor Ulla Winblad, personificeret ved Anna Carina Sundstedt synger med et kor af præstinder til kærlighedsgudinden Frejas ære. Nu kom Jarl Forsman tilbage, så man kunne fortsætte med en bacchanalisk pastorale mellem Mollberg og Camilla. Fr.s. 46 “Hvordan du vender dig”. Personligt studsede jeg over melodien, der er en gammel vandremelodi, kendt i Danmark under navnet “Stødt kanel”. Hvordan kan det være at jeg for min del, at hver gang jeg spiller så får jeg kanel. Næste vise var “Mutter jeg kommer” sunget af Jarl Forsman. En sang om slagsmålet ved et bal på kroen “Den blå port”. Her forekommer som så ofte hos Bellman en solo for et musikinstrument i hver strofe. Denne gang var det en fagotsolo, som formanden selv spillede.

    Og så ved slutningen af vores tidsrejse præsenterede Claus Adam Jarløv os for FE 33 “Stolte stad” om Fader Movitz ́ overfart til Djurgården og den dydige Susanna. Anna Carina Sundstedt med stråhat som Susanna sang understøttet af Flora Danica, og Jarl Forsman fik lejlighed til at udfolde sit skuespillertalent med en deklameret tekst. Et magisk øjeblik, et smukt sammenspil. To valdhorn slutter koncerten, som de begyndte den. Vor konferencier Claus Adam Jarløv sørger for den rigtige applaus, som han helt fortjent også får del i. Henrik Bøggild takker alle de deltagende og især Stefanie Barner for hendes hjælp med orkestret. Endnu en dejlig koncert i selskab med Carl Michael Bellman var endt, og vi kunne med fællessangens tekst begive os hjem. Fredmans sang nr. 21 ”Så lunka vi så småningom, från Bacchi buller och tumult”. En stor tak til alle de der gjorde dagen til en uforglemmelig oplevelse.





    Medvirkende gennem årene:

    En Bellman buste, udført af Fritz Haack og Hans Lundsteen, afsløredes ved en højtidelighed i 2003

    - hvor Lyngby-Taarbæks daværende borgmester, Rolf Aagaard-Svendsen talte og busten blev laurbærkranset.

    Siden da er denne bekransning blevet en tradition:
    Kristina Elneborg, 2003
    Par Bricole, Malmø: 2004
    Formand for SBiD, forfatter Søren Sørensen: 2005 --- 2009, 2011,
    Søren P. Rasmussen, Lyngbys nye borgmester: 2010
    Sofia Osmani, Lyngbys borgmester: 2014, 2016
    Lars Lönnback, fhv. ambassadør: 2015

    Konferenciers:

    Hans Brodersen, sang og guitar: 2006, 2007 og 2009
    Søren Sørensen: 2002-2005, 2010, tale 2015
    Jarl Forsman: 2014
    Claus Jarløv: 2016

    Prologholdere:

    T.S. Høeg, digter, prolog og saxofonsolo: 2003
    Søren P. Rasmussen, Lyngbys borgmester: 2013
    Søren Sørensen: 2004, 2005, 2011
    Åke Sjövall: 2002
    Sofia Osmani, Lyngbys borgmester: 2014
    Lars Lönnback, fhv. ambassadør 2015

    Solister og akkompagnatører:

    2002: Nis Bank-Mikkelsen, vokal med Jan Sommer, guitar, Hans Brodersen, Jarl Forsman med Tanja Zapolski ved klaver, operasanger Erik Harbo, Morten Schønberg, operasanger med Søren Sørensen, guitar, Ole Simonsen, vokalmed Jørgen Oliver Jensen, guitar

    2003: Martin Bagge, Jarl Forsman med Tanja Zapolski ved klaver, Ebba Prins, piano,

    2004: Nis Bank-Mikkelsen, vokal med Jan Sommer, guitar, Anders Strengberg, sang, musicbox & guitar

    2005: Hans Brodersen, operasanger Erik Harbo, Allan Høier, vokal, Allan Thorsgaard, guitar, Ebba Prins, harmonika, Gunnar Syrehn, sang og guitar, Per Warming, sang, Perry Stenbäck, guitar

    2006: Bodil Ashkenazy, sang og Allan Thorsgaard, guitar, Peter Fristrup, operasanger akkomp. af Jakob Munck Mortensen, Claes Ottelied,

    2007: Stefan Haugland, vokal, Morten Ginnerup, piano, Per Jellum, sang, Allan Thorsgaard, guitar, Anders Strengberg, sang, musicbox & guitar, Karin Thulemark, sang, Allan Thorsgaard, guitar

    2008: Hans Brodersen, Jarl Forsman, Tine Ann Gaarsdal, Morten Lassenius Kramp

    2009:

    2010: Martin Bagge, Tine Ann Gaarsdal, Morten Lassenius Kramp, Katrine Munk Rasmussen, cello,

    2011: Nis Bank-Mikkelsen, vokal med Jan Sommer, guitar, Martin Bagge,

    2012:

    2013: operasanger Erik Harbo, Jarl Forsman,

    2014: Benny Andersen, operasanger Erik Harbo. Nis Bank-Mikkelsen og Jarl Forsman, vokaler med Jan Sommer, guitar, Gunnar Syrehn, sang og guitar

    2015: Nis Bank-Mikkelsen, vokal med Jan Sommer, guitar, Martin Bagge,

    2016: Jarl Forsman, Anna Carina Sundstedt


    Solister og akkompagnatører, alfabetisk:


    Bodil Ashkenazy, sang og Allan Thorsgaard, guitar:2006
    Martin Bagge, : 2003, 2010, 2011, 2015
    Nis Bank-Mikkelsen, vokal: Jan Sommer, guitar: 2002, 2004, 2011, 2014, 2015
    Hans Brodersen: 2002, 2005, 2008
    Jarl Forsman: 2002, Tanja Zapolski ved klaver, 2002, 2003,
    Jarl Forsman: 2008, 2013, 2014, 2016
    Peter Fristrup, operasanger, akkomp. af Jakob Munck Mortensen, : 2006
    Tine Ann Gaarsdal, : 2008, 2010
    Erik Harbo: 2002, 2005, 2013, 2014
    Stefan Haugland, vokal, Morten Ginnerup, piano, : 2007
    Allan Høier, vokal, Allan Thorsgaard, guitar, : 2005
    Jan Sommer, guitar: 2010, 2014
    Per Jellum, sang, Allan Thorsgaard, guitar: 2007
    Morten Lassenius Kramp: 2008, 2010
    Claes Ottelied: 2006
    Ebba Prins, piano: 2003, harmonika: 2005
    Katrine Munk Rasmussen, cello: 2010
    Morten Schønberg, operasanger, Søren Sørensen, guitar: 2002
    Ole Simonsen, vokal, Jørgen Oliver Jensen, guitar: 2002
    Anders Strengberg, sang, musicbox & guitar: 2004, 2007
    Gunnar Syrehn, sang og guitar: 2005, 2014 Karin Thulemark, sang, Allan Thorsgaard, guitar: 2007
    Per Warming, sang, Perry Stenbäck, guitar: 2005

    Ensembler:

    Bacchi Ordenskapitel (1.tenorer:Otte Ottesen, Morten Schønberg, operasanger, 2. tenorer: Jarl Forsman og Anders Tanggaa Jensen, 1.bas Mikkel Vale, 2, bas Morten Lassenius Kramp, akkomp. Allan Thorsgaard, guitar og Agnete Villadsen): 2008
    Bellmaniakvartetten (Nis Bank-Mikkelsen, vokal, Tine Jensen, tværfløjte, Ivar Bremer Hauge, violin, Inger Guldbrandt Jensen, cello og Jan Sommer, guitar): 2004
    Bellmanske Krisekapel (Julie Kristine Hjetland Jensen, vokal, Rikke Lie Flensburg og Mikkel Engell, vokal og guitar, akkomp. Eva Skipper, kontrabas, Thomas Bornø, piano: 2009
    Par Bricoles Blæsere: 2006
    Ulrik Cold, Jarl Forsman og Bodil Heister : 2003
    Det Harmoniske Selskab: ved Henrik Bøggild, Bo Bache, Mike Cholewa, Frederik De Fine Olivarius, Jørgen Jessen, Thorbjørn Kjærgaard, Ellen Graulund, Steen Andersen, Morten Kiernan 2013, 2014
    De Tre Musikanter , Stine Grove, fløjte, Birgitta Holst Olsson, fløjte, Ebba Prins, sang og piano: 2002
    Jan Ek-trio, Malmø: 2004
    Prins Gustavs Ensemble: 2004
    Kontrasterne (Bengt Ole Lindberg, vokal, Ken Damkier, guitar): 2013
    Ottelid / Persson Duo , Claes Ottelid, sang, Ted Persson, bas:2006
    Søllerødssekstetten: 2002
    Merete Sørensen, Karen Stidsen, sang, klaver, guitar : 2006
    Teater Optimis , Allan Høier, vokal, Allan Thorsgaard, guitar, Kjeld Lybecker Steffensen, cello: 2003, 2005
    Tine Topsøes Operagruppe (Angelica Larsson Asp, 'Ulla Wiinblad', Lasse Bach, 'Fader Berg', Jakob Lundquist, 'korporal Mollberg', Per Jellum, 'konstabel Mowitz', Louise Schrøder, klaver, Thorbjørn Gram, horn, instruktion Tine Topsøe): 2012
    Ulla Wiinblads Kapel (Ingrid Hörnell, sang, Stine Grove, tværfløjte, Birgitta Holst Olsson, tekst, tværfløjte,  Ebba Prins, harmonika, Niels Lichtenstein, bas, Allan Thorsgaard, guitar: 2004
    Barokorkestret Flora Danica: 2016

    Kor:

    Elverhøjkor, dirigent Julie Smed Jensen: 2011
    Falkenberg Manskör: 2002
    Filip Fabers Kor: 2007
    Par Bricoles Kör, Malmø, dirigent Bo Ewald: 2006
    OD-Kören, Stockholm, dirigent Håkan Sund: 2005
    Solistkoret, dirigent Philip Faber, Morten Ginnerup, piano: 2007
    Tryg Kammerkor, dirigent Ulrik Soelberg: 2002, 2003
    Vokalsekstetten ClasSix under ledelse af Henrik Bøggild: 2016