AKTUELT
##############################
SELSKABET BELLMAN I DANMARK: 2011
BERETNING FOR BELLMANÅRET
Selskabets formål er at fremme interessen for Carl Michael
Bellman, ikke alene hans poetiske og musikalske produktion, men
også hans liv og samtid samt helt ligestillet med dette
inspirationen fra Bellman i Danmark. Det er i konsekvens heraf
at nye medlemmer hilses velkomne med ordene: for det er os en
stor glæde at kunne byde dig velkommen til arbejdet med
at fremme kendskabet til den store svenske digter og hans danske
efterfølgere.
Det er den opgave man så at sige påtager sig ved at
betale det årlige kontingent, og en målestok for succes
eller fiasko i et beretningsår er dermed i hvor høj
grad det er lykkedes at fremme kendskabet til Carl Michael Bellman
og hans danske efterfølgere. For året 2011 må
det siges at være lykkedes i betydelig grad og i betydeligt
omfang med de aktiviteter der har været: årsmødet
i februar, Bellmandagen i august og Fredmandagen i november, udvalgsarbejdet
og de fire numre af Meddelelser fra Selskabet Bellman i Danmark.
Årsmødet den 7. februar.
Sveriges nye ambassadør, Inga Eriksen Fogh, havde venligt
åbnet de skønne 1700-tals lokaler på Sankt
Annæ Plads for Selskabet, og medlemmerne havde i stort tal
fulgt indkaldelsen. Det faglige indhold faldt i to dele: Nis Bank-Mikkelsens
kongeniale dokumentation af udvalgte værker til akkompagnement
af mesteren Jan Sommer på guitar lod enhver forstå
hvad Carl Michael Bellmans poetiske og musikalske produktion er
for noget, og som det andet præsentationen af bind 5 i skriftserien,
det smukke og smukt udstyrede samleværk Bellman i Billed
og Digt, redigeret af Jens Lund, Hans Lundsteen og Søren
Sørensen.
Præsentationen af bogen blev fulgt op med endnu en dokumentation,
nemlig af inspirationen fra Bellman til dansk og svensk litteratur.
De fire forfattere til afsnittet Bellman i Digt læste op
af udvalgte værker: af Steen Steensen Blicher læste
Erik Harbo Djurgården fra digtsamlingen Svitjod 1838, docent
Johan Stenström reciterede Carl von Snoilskys sonet Bellman
i Madrid 1865, docent Gunnar Syréhn fremførte Evert
Taubes Balladen om Bellman fra Svärmerier 1946. Oplæsningerne
afrundedes med Søren Sørensens eget digt Mandjævning
mellem Homer og Carl Michael Bellman.
Ved generalforsamlingen udtalte formanden mindeord om professor
Mogens Krustrup og Selskabets mangeårige styrelsesmedlem
Jens Lund. Det afgåede styrelsesmedlem Hans Brodersen fik
varme takkeord for de mange aktive år i Selskabets tjeneste.
Bellmandagen den 14. august
Dagen før var Selskabet repræsenteret på Store
Bogdag, arrangeret af Forfatter- og Oversættercenteret Hald
Hovedgård ved Viborg; Richard Erskine og Eva Holbek præsenterede
Selskabets materialer i de litterære selskabers pavillon.
Vejrforudsigelserne var blevet fulgt med største spænding
op til de to udendørs arrangementer, men begge sparedes
for nedbør. Bellmandagen indledtes allerede kl. 11.00 med
en festforelæsning i Folkeuniversitetets regi; 60 mennesker,
især ikke-medlemmer, havde tilmeldt sig og fik en grundig
indføring efter Selskabets formålsbestemmelse i digterens
liv og værker.
En fantastisk dejlig eftermiddag
på plænen
med udsigt ned mod Bagsværd Sø. Sådan indledte
Dorte Koksbang Jepsen sit referat af Bellmandagen. Lyngby-Tårbæks
borgmester Søren P. Rasmussen (V) holdt tale som oplæg
til laurbærkransningen, Elverhøjkoret, ledet af Julie
Smed Jensen, i sommerlige kostumer bidrog med sange. Publikum
var talstærkt dette år, langt flere end ellers, og
de fik store oplevelser på højt kunstnerisk niveau.
Bedre end Nis Bank-Mikkelsens, Jan Sommers og Martin Bagges opførelser
af de klassiske Bellmanværker kan det formodentlig ikke
gøres, ikke høres. 10 års jubilæumskoncerten
var usædvanlig vellykket, smukt tilrettelagt af Mikkel Vale,
Dorte Koksbang Jepsen og Julie Smed Jensen.
Bellmandagen har siden 2002 været det vigtigste arrangement
i Selskabets regi og bidrager i høj grad til at formidle
Bellmans værker og give brede kredse kendskab til deres
kvaliteter.
Fredmandagen den 18. november
Deltagerantal som på Sophienholm rummes ikke i den dejlige
førstesal i Møstingshus, men når hver eneste
stol er optaget, er det tilfredsstillende. Årets Fredmandag
havde til hensigt at opfylde den del af Selskabets formål
der hedder den gustavianske periode i svensk kultur, og til at
dække dette emne mødte docent, fil. dr. Gunnar Syréhn
i egenskab af litteraturhistoriker frem med et foredrag om Bellmans
samtidige i svensk digtekunst, mens Søren Sørensen
i sin egenskab af historiker med Norden som speciale trak linjerne
op omkring Sveriges indre og ydre historie i Bellmans levetid.
Til fællessangene spillede Ebba Prins og Birgitta Holst
Olsson på resp. flygel og tværfløjte, og de
fremmødte lød de medbragte sangstemmer klinge.
Arrangementet gennemførtes i samarbejde med Dansk-Svensk
Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap.
MEDDELELSER FRA SELSKABET BELLMAN I DANMARK
Selv om bladet ikke er nævnt i vedtægterne, har styrelsen
helt fra Selskabets stiftelse anset til det for et vigtigt middel
til at opfylde formålet, og som i alle årene siden
1994 har også 23. årgang været informativ og
indholdsrig.
Litteraturhistoriske artikler har behandlet Bellmans dramatik,
Molières Misantropen og Fredmans testament og digtet om
Bellmans angst for tordenvejr (marts), Eva Holbek gennemgik sine
tre Bellmanfavoritter, nemlig Fjäriln vingad, Vi vakler en
for en af sted og Hvile ved denne kilde, og Per Warming behandlede
Fredmans Epistel nr. 7 (juni). Med septembernummeret introducerede
Gunnar Syréhn den svenske litteratur i 1700-tallets sidste
tredjedel, og i decembernummeret behandledes julens digtning,
kirkeligt af Hans Lundsteen, verdsligt af redaktøren som
også tog sig af nogle udvalgte illustrerede bellmanudgaver.
Det historiske blev taget under behandling af Olof Holm fra Bellmanssällskapet
i en beskrivelse af Stockholm på Bellmans tid (december),
og af Søren Sørensen med nogle hovedtræk i
Sveriges historie i samme periode (september). Men Selskabets
egen historie fandt også vej til bladet med en anmeldelse
af Bellman i Billed og Digt (marts), en oversigt over Bellmandagene
2002-2010 ved redaktøren som også redegjorde for
hvad bladet havde skrevet om Sophienholm i disse år (juni).
Det øvrige indhold udgjordes af referater af møder,
konferencer og litterære Sverigesrejser, nekrologer og diverse
mindre ind- og oplæg.
Styrelsen
Ved generalforsamlingen nyvalgtes Karen Nordentoft og Per Warming,
genvalgt blev Fritz Haack, Erik Harbo, Eva Holbek, Hans Lundsteen,
Ole Simonsen, Søren Sørensen og Mikkel Vale, som
suppleanter Dorte Koksbang Jepsen og Alex Pedersen. Som revisor
genvalgtes Jytte Løvaa med Per Saugbjerg som suppleant.
Styrelsen konstituerede sig ved det ordentlige møde i februar
med Søren Sørensen som formand, Mikkel Vale som
næstformand, Ole Simonsen som kasserer og Hans Lundsteen
som sekretær.
Til udvalget for skriftserien indkaldtes Per Olsen, Randi Larsen
og Hans Lundsteen, mens Sophienholmudvalget sammensattes af Julie
Smed Jensen (ekstern), Dorte Koksbang Jepsen og Mikkel Vale, og
for redaktionen af bladet Fritz Haack, Hans Lundsteen og Søren
Sørensen.
Per Warmings indtræden i styrelsen og indkaldelsen af Per
Olsen og Randi Larsen til skriftserieudvalget virkede stærkt
inspirerende og tilførte arbejdet nye impulser. Per Warming
tog initiativ til afholdelse af et Bellmanlaboratorium i samarbejde
med den rytmiske højskole i Vig og til udgivelsen af en
cd med indspilninger af danske musikværker med tilknytning
til Bellman. En række ansøgninger om fondsstøtte
til cd-projektet har ikke givet mulighed for finansiering, og
projektet har derfor måttet opgives. Per Warmings død
har nødet styrelsen til foreløbigt at opgive planen
om et laboratorium.
Afrunding
Til trods for de tilbageslag som tabet af Per Warming og den vanskelige
økonomiske situation i fondene har afstedkommet, må
styrelsen slutte at året 2011 har været tilfredsstillende
i opfyldelsen af Selskabets formål.
Kort før jul modtog medlemmerne Nr. 71 med en spændende forside af den finlandske symbolist Albert Edelfelt (1854 -1905), den kendte illustrator af Runebergs Fänrik Ståls Sägner. Indholdet var præget af årstiden: provst Hans Lundsteen citerede sin fordanskning af Bellmans store juleprædiken på vers: Krybben og korset og knyttede kloge kommentarer til, og forfatteren Søren Sørensen belyste i en artikel Bellmans verdslige digte og sange til jul og nytår, deriblandt den yndede Så lunka vi så småningom som Bellman skrev til en julefrokost i 1787. Den svenske Bellmanforsker Olof Holm redegør for forholdene i Stockholm på Carl Michael Bellmans tid, og dette suppleres med en gennemgang af nogle historiske illustrerede udgaver af Fredmans Epistlar och Sånger som er i Selskabets eje. Bladets tilrettelægger, operasanger Erik Harbo, har stor ære af det smukke blad.