Selskabet Bellman i Danmark

AKTUELT

VIN, KVINDER OG SANG?

eller livet og poesien?

Folk der kender Bellmans digtning, ved godt hvor meget mere den indeholder end disse tre elementer. Visedigteren, trubaduren Evert Taube beskriver f. eks. med poetisk præcision hvordan Stockholm og byens omgivelser "än din diktnings prägel har".
Til gengæld er de tre livgivende elementer i overskriften det man først og længst forbinder netop med Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger. Epistlernes fiktive forfatter Fredman skildrer gang på gang og netop i sang hvor svært en mand kan have det ifald han skal vælge mellem vin og kvinde, også selv om han i Epistel 2 allerede giver det klogeste svar: dem begge - og gør det med en sang.
Siden går det op for én hvor stor en rolle døden spiller i hans poetiske hyldest til livets glæder; den er skyggen der giver liv over billedet.
Men også dette element i hans store digtning genfinder man hos forgængere i denne genre: den oldgræske lyriker Anakreon og den middelalderlige persiske digter Omar Khajjâm, og oftest og mest udtalt hos perseren: husk at tømme vinkrukken før den er blevet drejet af vort eget ler!

I det kommende medlemsblad nr. 64 står disse tre, grækeren, perseren og stockholmeren, i centrum. Anakreon pryder forsiden, Khajjâm og Bellman på vignetter inde i bladet. Meddelelser fra Selskabet Bellman handler altid om Bellman, men denne gang sættes hans poesi altså ind i en litterær og historisk sammenhæng.
Fredmans store selvopgør, Ach, du min moder, indgår i rækken.
Folk der kender Bellmans digtning, ved godt hvor meget mere den indeholder end disse tre elementer. Visedigteren, trubaduren Evert Taube beskriver f. eks. med poetisk præcision hvordan Stockholm og byens omgivelser "än din diktnings prägel har".
Til gengæld er de tre livgivende elementer i overskriften det man først og længst forbinder netop med Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger. Epistlernes fiktive forfatter Fredman skildrer gang på gang og netop i sang hvor svært en mand kan have det ifald han skal vælge mellem vin og kvinde, også selv om han i Epistel 2 allerede giver det klogeste svar: dem begge - og gør det med en sang.
Siden går det op for én hvor stor en rolle døden spiller i hans poetiske hyldest til livets glæder; den er skyggen der giver liv over billedet.
Men også dette element i hans store digtning genfinder man hos forgængere i denne genre: den oldgræske lyriker Anakreon og den middelalderlige persiske digter Omar Khajjâm, og oftest og mest udtalt hos perseren: husk at tømme vinkrukken før den er blevet drejet af vort eget ler!

I det kommende medlemsblad nr. 64 står disse tre, grækeren, perseren og stockholmeren, i centrum. Anakreon pryder forsiden, Khajjâm og Bellman på vignetter inde i bladet. Meddelelser fra Selskabet Bellman handler altid om Bellman, men denne gang sættes hans poesi altså ind i en litterær og historisk sammenhæng.
Fredmans store selvopgør, Ach, du min moder, indgår i rækken.

ÅRSMØDE FREDAG DEN 5. FEBRUAR 2010 kl.19.00

Jo, jo, Carl Michael Bellman har også i 2010 fødselsdag den 4. februar, den 270. tilmed, men det er en torsdag, så styrelsen har i sin visdom henlagt årsmødet til en fredag - der går folk ofte ud alligevel, og så kan de passende bruge et par timer i Helligåndshuset midt på Strøget i hovedstadens allermest hoved strøg. Indgangen er fra Valkendorfsgade 23, glasdøren over for Pasta Basta.
Det er et besøg i historien. Hus og kirke har navn efter "Helligaandsordenen", en hospitalsklosterorden, oprettet i 1195, klostret i København blev rejst 100 år senere, 500 år før Bellmans død.

Generalforsamlingen
der indledte årsmødet, havde denne gang ændringer af vedtægterne på dagsordenen, og de blev vedtaget enstemmingt. Selskabet har som bekendt husstanden som medlem, enten denne omfatter én eller flere personer. Har husstanden så én eller to stemmer ved eventuelle afstemninger? Det afklares ved ændringen af vedtægternes § 3, stk. 1, således lydende: Medlem af Selskabet er enhver person der betaler det årlige kontingent. Omfatter et kontingentbetalende medlems husstand en eller flere andre personer, kan denne eller disse uden yderligere kontingentbetaling optages i medlemskredsen ved at begære sig registreret på Selskabets medlemsliste.

§6, stk. 6, der handler om tale- og stemmeret på generalforsamlingen, fiken tilføjelse som viser tilbage til §3, stk.1 og altså klargør hvem der er medlemmer i vedtægternes forstand.

Efter generalforsamlingen holdt provst em. Hans Lundsteen, sekretær i SBiDs styrelse
så ikke Foredraget
CARL MICHAEL BELLMAN SOM SALMEDIGTER.
I stedet reciterede han en række af sine egne fornemme oversættelser af de evangeliske digte - som netop ikke er salmer i egentlig forstand, således at de fremmødte i det hele taget kunne få et indtryk af hvad det hele handler om.
Formanden supplerede efter oplæsningen ved at understrege Selskabets formål: at udbrede kendskabet til C.M. Bellmans digtning indebærer tillige at udvide kendskabet til den.

Hans Lundsteen introducerede emnet således:
Hvad nogle mennesker er uvidende og andre er tavse om, var Bellman fra sin tidligste ungdom og livet igennem optaget af salmer, både i form af gendigtninger - især tyske salmer - og af egen salmedigtning.
Det var hans alvorlige plan at digte salmer til hele kirkeåret, og selvom denne plan ikke ganske blev ført ud i livet, så nåede han at digte 40 meget originale søndagssalmer og rimede betragtninger over Jesu liv og død og opstandelse.
Som fællesbetegnelse kaldte han dem "Zions Högtid".
"Zion" er det gamle navn på Jerusalem, den hellige stad, men i overført betydning blev det betegnelsen for dets beboere, "det sande israel", og videre: søndagsmenigheden som samledes henne i kirken.
Bellman ønskede at give sine salmer titlen "Zions Tempel", - en titel, der gør det nærliggende at opfatte dem som et modstykke til de meget jordiske sange og viser, som vi træffer i Fredman-digtningen og i "Bacchi Tempel". Det indså censuren også og bad ham finde noget mere passende: "Zions Högtid".
Bellman ville gerne have, om den siddende salmekommission havde optaget et af hans bidrag i en ny salmebogsudgave, men desværre mente man ikke, at han var from nok.
Med udgangspunkt i Bellmans søndagsdigtning vil jeg forsøge at karakterisere salmerne og at tegne et billedet af den kristendom og det Kristus-billede, som har foresvævet digteren.
Alle Bellmans salmer findes omhyggeligt kommenteret i det svenske Bellman-selskabs Standardupplaga, bind XV, "Religiös Diktning".
Hans salmer passede fint med tidens facon, og det skal dertil nævnes, at han var meget
velbevandret i teologien.

Efter foredraget, kl. 21 var der en aftengudstjeneste i Helligaandskirken, hvor man kan høre og synge med på salmer af Bellman på 1700-tallets melodier. Gudstjenesten blev ledet af Mikkel Vale, præst og næstformand i SBiD. Sangerinden Karin Thulemark sang - skønt - fordanskninger af Bellmandigte og sluttede af med Cesar Franck Panis Angelicus til Mikkel Vales guitarakkompagnement.

En dejlig aften for de fremmødte.

SLOTSVAGTEN
af
Søren Sørensen
Forlaget Multivers Kbh. 2009
www.multivers.dk

Kongen er blevet myrdet, og på toårsdagen for mordet opsætter en rigmand på sit gods en mindetavle for den myrdede. Landets førende billedhugger har udført den med en tekst af landets største digter. Nu har modstanderne af den myrdede magten, og de to kunstnere må indse at deres hengivenhed for den forrige regent er farlig for dem. Billedhuggeren flygter med sin familie til København, digteren bliver taget i forvaring.
Hans helbred er dårligt, hans sindstilstand er livsfarlig. Hans kone må tage affære for at redde både hans liv og hans forstand over for den himmelråbende uretfærdighed. Hurtigt indser hun at kan hun bare få ham i gang med at skrive igen, så er der håb. Og hun render fra Herodes til Pilatus og tilbage igen: hun vil samle hele hans produktion til en udgivelse.
Forgæves: ingen tør være med.
Men hendes renderi giver hende indsigt i hans liv før hun traf ham
- og er med til at forklare at hans digte blev som de er.
Folk har sammenlignet ham med den græske lyriker Anakreon, vinens og elskovens digter. Selv siger han i sit sortsyn at han snarere er Sisyphos, den ulykkelige der for indbildte forbrydelser mod Olympens guder
blev dømt til at slæbe sten i dødsriget.
Scenen er Stockholm foråret 1794; den fængslede hedder Carl Michael Bellman.
Men i grunden handler den om alle digtere der bliver forfulgt fordi de ved for meget, som Dante der blev landsforvist fra Firenze, som Tasso der blev sat i fængsel, som Voltaire der må flygte fra Frankrig, som Dostojevski der dømmes til døden, men benådes på henrettelsespladsen, som... som... som, ja, som Sisyphos i den græske mytologi.
Men værkerne findes. Også Bellmans.

Om forfatteren:
Søren Sørensen, f. 1937. To linjer træder tydeligt frem i de ca. 50 titler hans forfatterskab udgør: det intime kendskab til Nordens historie og det varme engagement for at fremme kendskabet til den store klassiske litteratur og ikke mindst Carl Michael Bellmans værker. For Nordisk Råd skrev han i 1987 Nordens Historie -en Folkebog, og som initiativtager til og formand for Selskabet Bellman i Danmark har han ofret mange kræfter for at vække interessen for og udbrede kendskabet til disse digte og sange.
Søren Sørensen debuterede i 1970'erne med nogle ungdomskomedier og blev først i 1980'erne optaget af at skrive om nordisk historie med en sjælden indsigt i samtlige nordiske landes udvikling fra de ældste tider. Første del af det følgende årti er præget af hans historiske romaner, og fra 1997 dækker de fleste titler om digte, originale såvel som oversatte. År 2000 udkom et udvalg af Bellmans viser oversat til thybomål, året forinden havde han udgivet en grundig bibliografi med artikelindeks over hvad der var skrevet om den svenske nationaldigter på dansk.
Ved siden af de bøger han står som forfatter eller oversætter til, har han bidraget til mange samleværker, antologier og tidsskrifter med essays og digte, med artikler og kommentarer, om nordisk historie og litteratur, ikke mindst Bellman.

Udsendelse fra forlaget til dem der har bestilt bogen, er blevet forsinket af tekniske vanskeligheder på forlaget.

Bellmandigt i ny digtsamling.
I november 2008 udsendte Søren Sørensen sin 5. samling
Troldspejl og andre digte på Attika.
Blandt de 54 værker i Troldspejl... finder læseren en villanelle der har lånt sin titel fra Göran Printz Påhlson:
Vem känner gossen.
"Det sigter til Bellmans "Wagg-wisa" og drøfter H.C. Andersens frie fordanskning af dette digt og nævner også Beethovens bearbejdning af det som Schwedisches Volklied."