Til Ingrid Lissander

Hvor herlige timer! Min skønne, et ord:
Hvor har jeg det godt ved dit veldækte bord!
Jeg drikker og puster, jeg godter mig, ler;
Du siger så nådigt: drik, Herr sekretér!
Min skål for værtinden, mit hjertes begær,
For øjet ej ringe!
Lad skålsangen klinge!
Værtinden, hun leve, blandt skønne især!

Du herlige flaske af ægte krystal,
Du fryder den mave du gi’r hvad du skal.
Du guldgule tandsmør, du suppe, jeg ser
Med urter og rødder, persille og mer.
Min skål for …

Salaten er mørkrød og stegen har glans
Med kapers og krølfedt, du byder til dans
Med dig som min dame; se, min appetit
Har kæmpet og lempet ved denne visit.
Min skål for…

I glinser, pfannkuchen, af sukker og smør,
Den sødsure frugtmos med sit tilbehør
Af kirsebær, hindbær og pokker i vold,
I haver mig mættet, tak tusinde fold!
Min skål for…

Nå, maven er mættet, men hjertet? Nej, knapt:
Det hungrer og tørster, er det lidt for skrapt?
Giv hjertet hvad dets er, lad suk spille steg
Og søde små ord gi’r en middag som leg.
Min skål for…

Min lille værtinde ved hjerte og bord,
En sangtak for maden, ja, den gi’r jeg ord.
Lad os to så synge med ømhed og ro
Om spisen og drikken, om hjerte og tro!
Min skål for værtinden…

1760’erne