Meissner og Trundmans dobbeltmonolog
Meissner:
Ak himmel! Mord! Alarm!
Der ligger Trundman, fuld,med bukser på sin arm . . .
Hej, Trundman, rejs dig op! Det svin er ikke vågen.
Hvor har du logens lys? Vær vaks ved havelågen!
[…]
Meissner: (i munden på) | Trundman: |
Du sover, din barbar! | |
Her! Lyset jo jeg har. | |
Din svabergast, kosak | |
Påfugl, din bavian, jeg lyser som et glar. ædru du aldrig var. |
|
Jeg gir dig én på frakken, | |
Jeg gir én på frakken, | |
ej flor om logestagen. | |
jeg vågen er som dagen. | |
Du hør’ trompeterne, | |
Hvis du nu går med fanen, | |
og sover som på lagen. | |
så bær’ jeg logestagen. Se Lundholm ligger kold, Lidt har jeg óg at sige, hør, klokkermand for fanden. for jeg er klokkermanden. |
|
Det er den sidste ære | |
Kys Lundholm i hans røv | |
han vil du viser ham. | |
og mig med da for skam. Allons, din hund, stat op, Jeg sværger ved hver prop |
|
lad vær’ at ræsonnere! | |
lad vær’ at kommandere! |
Brudstykker af Parentationen over Lundholm 1769