Gustavs skål!

Gustavs skål!
Den bedste konge verden ejer,
Han ej tål-
er vægten ujævnt vejer.
God og glad
Han kiv og splid foragter,
Han afvagter
Og betragter
Dårskab værd sit had.

Sådan drot
Er rette mand for Sveriges skæbne:
Ung og flot
Ved han mod død sig væbne.
Vasa æt
Har aldrig lært at svige,
Men gå lige
Frem og hige
Efter hvad er ret.

Enighed,
Den dyd enhver god svensk må dyrke,
Alle ved
Den gir vor frihed styrke.
Men når vold
Nedtramper dig, er sagen
Den at dagen
Er borttagen
Og vor frihed gold.

Mandemod,
Den ild enhver god svensk må nære,
Liv og blod
For kongen og de kære.
Sammenhold
I kamp mod rigets fjender
Når vi vender
Os og ender
Tåbers skrig og vold.

End en gang
Står solen middagshøjt og skinner,
Og al tvang
Fra ondes kløer forsvinder.
Derfor kan
Vi nu, når lovens fylde
Råder, hylde
Gustav, skylde
Ham vor frihedsstand.

August 1772

Sangen fik stor betydning ved kongens statskup den 19. august 1772; borgerskabet i Stockholm sluttede
stærkt op om den unge konge, og sangen blev afsunget ved adskillige lejligheder, både på selve dagen og
derefter. Bellman var ivrig royalist, og visse iagttagere har villet se de politiske idealer han opstiller i denne sang som en parallel til de samtidige forestillinger om menneskerettigheder der f.eks. formuleredes i den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Gustavs skål bør læses og forstås på baggrund af den indenrigspolitiske opløsning som partivældet havde ført med sig, og den udenrigspolitiske afhængighed af Rusland som korruptionen blandt politikerne havde medført.
Oversættelsen er bevidst lagt så tæt op af originalen som gørligt. En friere gendigtning kunne lyde:

Gustavs skål

En konge ingen har mer værdig.
Lige mål
Vil han, han er retfærdig.
Mild og god
Er han al tvedragts fjende,
Han vil spænde
Sværd og ende
Dumheds overmod.

Til index/top