Fredmans sang nr. 42 Judith

1. Judith var så rig en enke –
Gud, det lyder renok stort.
Hop i høet tør man tænke
At hun tit har gjort.
Men nu sover Judith!
Vi la’r hende sove,
Vi bli’r ej udsmidt
For hende at love;
Så lad os da skåle nu
Højt for Manasses fru. ://:

2. Lille, buttet, skær i teinten
var vor Judith af natur,
Værd et natbesøg i sengen,
Frisk i jomfrubur.
Men nu sover Judith!
Vi andre er kvikke,
Sendte mon Gud hit
Sit forbud, vist ikke:
For Judith skåle må
I, Evas døtre små. ://:

3. Far Manasse, ægtemagen,
Døde da han fyldte tres.
Venner, hvad syns I om smagen?
Er I vel tilfreds?
Men nu sover Judith!
Vi andre er raske.
Nu hun har udstridt,
Vi ærer en aske.
Manasses træsko stod
Præcis ved rugens rod. ://:

4. Manden gik med nøgen mave
På sin mark og slog med le;
Solen sved, til dødens have
Kom han, det kan ske.
Og nu sover Judith!
Manasse er død nu!
Brødre, kom nu hit
Og syng for en sød fru.
Syng enken Judiths lov:
Sov sødt, heltinde, sov. ://:

5. Så var farerne på færde
Rundten om Betulien;
Holofernes og hans hære
Var ej landets ven.
Men nu sover Judith!
Sov sødt, lille kone.
Her vil vi nu dit
Hoved bekrone;
Dog byder det os lidt imod,
Din krone rød af blod. ://:

6. Judith vandred som heltinde
Ud i strid for Judas børn,
Abra, hendes tjenstekvinde,
Tog sin egen tørn.
Men nu sover Judith
Så tavs under mulde!
Her vil vi nu frit
Blot drikke os fulde;
Heltindens skål, min ven,
Den tar vi da igen. ://:

7. Vinens kraft og kvindens tårer
Gør ham Holofernes hed,
Lille Judith, tænk hun sårer
Ham hvor sværdets bed.
Men nu sover Judith,
Hun drog sværd af skede!
Folk, det er nu skidt
Når pi’r er så lede.
Tja, Holofernes dør
I Judiths lange klør. ://:

8. Der lå han så hele natten,
Fuld og lysten som en buk.
Judith tog han hårdt på patten,
”Ih, hvor er du smuk!”
Men nu sover Judith
Som halshugged fyren.
Nix pille, du, dit
Svin, ved haute couturen!
Fru Judith, smuk og rig
Er vor tids frøkner lig. ://:

9. Holofernes’ tropper rendte,
Laurbærkranset gik hun væk,
Holofernes’ hoved endte
I en gammel sæk.
Men nu sover Judith!
Så tavs som graven.
Skægget og gru’ligt
Lå hovedet på kraven.
Et spil med en blodig trumf.
Se Judith i triumf!://:

10. Judiths støv ud i en masse
Gik i sine fædres spor;
Holofernes og Manasse
Er i forvej’n jord,
Og nu sover Judith,
Og sagen kan lukkes,
Husk vi fik bud hit
At tørsten sku’ slukkes:
Så skål en gang endnu
højt for Manasses fru.

Senest 1768