Fredmans sang nr. 14

Havde jeg seks tusinde daler
i kvartaler ://:
og en tønde guld i arv,
se, så skulle jeg holde baller
med pokaler ://:
glemme tidehverv og tarv.
Men frem for alt så skulle jeg drikke
og så nikke
og så hikke
og så drikke
glemme verdens småbesvær

Løbere og kusk og lakajer,
som man plejer://:
skulle jeg da også ha’,
mæske lækre krabbepostejer,
fryder mig og
råbe hurra nat og da’.
Men frem for alt etc.

For min hat være ka’l, guldbetresset,
stikke esset ://:
kongen femte, hvert et stik;
venner, siden pengebelæsset
rentepresset
låne summer på en prik.
Men frem for alt etc.

Handle frækt og uden fobier
rederier://:
store skibe på byens red,
siden købe varepartier,
landerier ://:
røde hegn om havens bed.
Men frem for alt etc.

Himmelseng med blomsterbuketter,
Frynser sætter
Jeg og krukker ovenud.
Hjertet i mig spræller og spjætter,
Men så netter
Jeg mig; jeg skal til min brud.
Men frem for alt etc.

Åh hvor let lod jeg mig da vinde!
Tjenerinde!
Hvordan går det, lille mand?
For dig står mit hjerte på pinde;
Min gudinde,
Giv et kram, så ømt du kan.
Men frem for alt etc.

Men jeg er så nær ved min ende;
Næsten henne,
Livets klokke slår snart tolv;
Blir jeg gift, så kan det nok hænde
Man vil spænde
Hanrejstakker på min knold.
Men så til trøst så skal jeg sørme drikke,
Og så nikke,
Og så hikke,
Og så drikke,
Glemme verdens små besvær.

1766 eller tidligere.