Fredmans epistel nr. 4

Primært til Anna Stina

Hej, luft i valdhornet, blæs, musikanter,
Ud med din skrå, spyt så, dreng! – – – Corno
Her mellem kister og bøtter og spanter
Reder vi elskov en seng. – – – Corno
Blæs nu, I hunde, så får I lidt vin.
Engle og hjerter og snaps kan I nyde.
Lad valdhornet lyde;
Hold op, ikke snyde,
Men hold så det horn ud af vindvet, dit svin.

En stue så vakker med hundred tapeter;
Køkken i krogen, ja da! – – – Corno
Tøsen i sengen, i særken, hun ble’ der,
Hej, Anna Stina, hva’ba? – – – Corno
Blæs nu, I lømler, til dydens ruin;
Hør, lad os tilbede Bacchus og Freja,
Vor lyst bli’r vi sej’ a’,
Vor tørst ikke bleg’ a’,
Vi dør når vi elsker, vi lever af vin.

Hej, løft de valdhorn og støt dem på armen,
Blæs så, I stoddere, blæs! – – – Corno
Se Anna Stina så hvid dér i barmen!
Låsen til skønheden fræs! – – – Corno
Kæreste, nu skal I tro mine ord:
Elskovens templer, dens lande og stæder
Er bolstrer og plaider,
Stentrapper, stræder
Og planker og gader, en stol og et bord.

Forsommeren 1770

Til index/top