Festsang til søster og svoger

Dagen selv med dis og tåge
spår om en urolig dag;
mørke skyer gør en låge
foran solens lysbehag.
Glade venner ændrer roller,
en bli’r sorgfuld, en bli’r tvær;
en vil sove, en, han fjoller,
og en tredje, han bli’r ganske sær.

Hvem ved, måske mange græder,
selv om øjet har sin gnist,
når vor ven med lås og kæder
stænger døren allersidst.
Venner, sørg ej, i hans hytte
var det skægt for hver og en;
livsbesværets tyng’de bytte
blev dog ingen her på Hägersten.

Tidspunktet usikkert