Den sjette august 1776

Svært er det nu at forlade
Dether sted hvor man besat
Af glad ømhed ser sin skat
Svæve om på gulvets flade
Med blåt skærf og blomsterhat;
Himlen hertil vilje havde:
Jeg henligger syg og mat.

Lægen tror mit liv i fare,
Med mikstur og tålsomt mod
Be’r mig med et stille blod
At jeg åbent sukker bare
Før jeg krydser Charons flod.
Min Lovisa Gud bevare,
Hun er dejlig, hun er god.

Datering som ovenfor