Bedst jeg har min skønne her

Bedst jeg har min skønne her
Lystig, munter, glad og kær,
Skaffer hun mig nyt besvær,
Bli’r kold og tvær.

Slår med nakken, åh så sur,
Munden får kanonkontur,
Hånden gi’r mig raskt et fur,
En koldtvandskur!

Alligevel er min skønne
Bare skabt til at belønne
Hjertets sag
Hver evig dag.

Når hun blinker, smiler sødt,
Går der ild i hver en åre;
Når hun vinker, titter blødt,
La’r jeg mig bedåre.

Ja, min skønne, sådan går det,
Intet forbehold består det:
Derom vidner nu min sang,
Min klagen, suk og tvang.

1760’erne