Foredrag på Københavns Hovedbibliotek, 18. februar 2016
Torsdag d. 18. februar 2016 kl. 15-17 i Københavns Hovedbibliotek Krystalgade 15, 1172 Kbh. K.
Carl Michael Bellman (1740-95): Her er alting her er jeg.
Bellman for begyndere v. lektor, mag. art. Per Olsen, næstformand i Selskabet Bellman i Danmark.
I 2015 var det den svenske digter Carl Michael Bellmans 275-års fødselsdag og samtidig 225-året for udgivelsen af hans Fredmans epistlar.
I den anledning udgav Selskabet Bellman i Danmark en stor antologi Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter (663 s., 1,225 kg.) med bidrag af skandinaviske litteraturforskere.
Bellmans forfatterskab er både omfattende og facetteret – han skriver i mange forskellige genrer, i både høj og lav stil, han er en stor parodist og hans figurer er såvel poetiske som liderlige og voldelige. Personerne i hans Fredmans epistlar (1790) og Fredmans sånger (1791) er skæve og syrede eksistenser fra de stockholmske ”Bacchi rum”, dvs. værtshuse. Men de er samtidig meget poetiske, som når fx Fredman, Ulla Winblad, Movitz og Norström tager på en udflugt i det grønne, altså ud i det pastorale landskab. En del af Bellmans litterære styrke ligger i det talte, levende og musikalske sprog, hans evne til at visualisere mimik og kropslighed samt de frisk sansede øjebliksbilleder – somom vi selv var til stede. På en dansker kan hans digte virke som en coctail af Jens August Schade, Benny Andersen og Dan Turèll.
Bellmans evangeliedigte v. fhv. provst Hans Lundsteen, tidligere styrelsesmedlem i SBiD.
Bellman er forbløffende i sin mangfoldighed som digter.
Samtidig med Fredmans epistlar m.m. skrev han digte over en række søndagsevangelier: en julesuite, en helligtrekongersuite, en fastesuite, og sluttelig en påskesuite, i hvilke han lægger for dagen en omfattende indsigt i tidens kirkelige tradition og den evangelisk-lutherske teologi – alt sammen udformet i hans helt specielle måde at udtrykke det.
Digtene har et bestemt refræn til fælles i epistlerne: ”Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter”, men tilføjer yderligere et indtrængende ”Hvad så?”. Er der vel noget at gøre ved det her på flyvesandet, udover at tage sig nok en dram? Denne side af Bellmans digtning har Bellmanforskere tilsyneladende en mærkelig skyhed overfor, muligvis fordi man overser at kristendommen og en tilhørende digtning var en integreret del af det svenske (og danske) samfund, også i den gustavianske frihedsperiode.
Fra arrangementet den 18. februar 2016 på Københavns Hovedbibliotek, – foredrag af Søren Sørensen, Hans Lundsteen og Per Olsen
Referenter: Næstformand Per Olsen og styrelsesmedlem Dorte Jepsen.
Vi havde en dejlig eftermiddag på Kbh’s Hovedbibliotek 18/2-16 med 3 fremragende foredrag om Bellman og hans digtning. Der var desværre kun mødt få tilhørere op, og dette kan vi kun beklage, for det var en fin oplevelse.
Næstformanden Per Olsen talte om Bellman for begyndere – en munter ”tour de force” gennem litteraturhistorien med citater af Ezra Pound (”Litteratur er nyheder som FORBLIVER nye”), Baudelaire (”Enivrez vous”, Berus Jer!”), Rabelais (Gargantua og Pantagruel) og meget andet godt serveret på en sjov måde. Og som foredraget skred frem, ja, så viste det – med velvalgte citater – at PO, hvad vi jo godt vidste, er en nydende kender, og foredraget blev således nærmest for viderekomne. Og Bellmans tekstunivers ville ikke være fremmed for selvdestruktive rappere som fx Niarn og Jokeren, Stand Up´peren Dan Turèll, eller for den sags skyld hovedpersonen i Svantes viser (”Svantes sorte vise: Jeg fortryder min fortid og min fødsel/som jeg ikke har haft glæde af”).
Vi fik fine karakteristikker af figurerne fra Fredmans epistlar – beskrivelser af deres eksistentielle og sociale deroute og bakkanalske udskejelser – Fredmans glas er altid halvfyldte, aldrig halvtømte.
En grundig gennemgang af FE 23 ( ”Ach, du min Moder! Säj hvem dig sände”), om alkoholisten Fredmans eksistentielle krise – den Fredman der i sin bagskid ligger i rendestenen, forbander sin mor og far og kun venter på at værtshuset skal lukke op. Tll sammenligning fulgte en kort analyse af FE 48 (”Solen glimmar blank och trind”) om Ullas hjemkomst fra Hessingen i Mälaren som udtryk for Bellmans indirekte sociale indignation.
I andre epistler kan man opleve Fredman som ”konferencier”, som præsenterer begivenhederne mens de foregår. Han iscenesætter, orkestrerer, observerer detaljer og kommenterer situationerne samtidig med at han forbinder de ”impressionistiske” øjebliksbilleder til en helhed. Bibelparodierne blev omtalt, hvor NTs apostle er udskiftet med Fredmans brændevinsapostle, og den kristne treenighed erstattet af de hedenske Venus, Bacchus og Apollon, repræsentanter for kærlighed, vin og musik. Parodien er en måde at drille de litterære blærerøve på: fx trækkes salmens ”høje” stil ned på drikkevisens ”lave” stilniveau.
Bellmans samtidige, Johs. Ewald og Wessel, blev nævnt som danske pendanter til Bellman, og kritikeren J.H. Kellgren som censurerede den endelige udgave af epistlerne fra 1790, kaldte Per for den tids selvpromoverende ”smagsdommer” Adrian Hughes i dag.
Til slut placerede Per Olsen Fredmans epistlar som verdenslitteratur. Bellmans digtsamling er, i modsætning til moderen i H.C. Andersens eventyr ”Den grimme Ælling”, nået langt ud over ligusterhækken og præstens mark. Al verdenslitteratur, herunder Bellmans, er ikke nogen privat sutteklud, sagde han: ”Fyr din politisk korrekte coach, skrot dine nypuritanske selvhjælpsbøger og læs i stedet epistlernes fantastiske, brogede, hedonistiske, verdensvendte og illusionsløse litteratur”.
(Webredaktørs kommentar: Per Olsen står sammen med sine medredaktører Randi Larsen og Hans Lundsteen for SBiD’s udgivelse 7, “Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter, Nye vinkler på den svenske digter Carl Michael Bellman”)
Tidligere styrelsesmedlem Hans Lundsteen talte om Bellmans evangeliedigtning – som er en slags prædikener, 40 stk. i alt. De hører til inden for den klassiske Luthersk-evangeliske teologi, men de er ikke salmer eller dogmer på vers. Digtene udfolder sig lige fra Slangen i Edens have til Dommedag, og midt i står Vorherre Kristus. De er visionelle, næsten reportageagtige – og de fører læseren frem til undren, der samler sig om Vorherre. Døden er et tilbagevendende tema – ”Memento mori, Husk, du skal dø”! – ”Knapt er du født, før graven kastes og alting glemt”- det er selve eksistensen, der står på spil. Evangeliedigtningen opbygger tro og fortrøstning – og at der er håb skyldes alene Vorherres indgriben. Bellman tegner et næsten filmisk billede af Kristus i virksomhed, hvor han sætter sig selv ind for at frelse sine søstre og brødre fra Guds vrede. Lundsteen forestiller sig, at Bellman har kedet sig over og hadet præsternes moraliserende talen ned til folk. Han digtede om borgerskabets synder i samtidens Stockholm – De Syv Dødssynder – og om Adam og arvesynden. Samtiden brød sig ikke om disse digte – de var for direkte og djærve. Hans Lundsteen sluttede med at oplæse Bellmans Langfredagsdigt – det var helt fantastisk.
(Webredaktørs kommentar: Se under Udgivelser, bind 6, Hans Lundsteen står sammen med sine medredaktører Randi Larsen og Per Olsen for C.M. Bellmans Salmer)
Formanden Søren Sørensen sluttede den spændende eftermiddag af med at tale om de litterære spor, Bellman har sat i dansk litteratur. Han startede med P.A. Heiberg og klubdigtningen i København, hvor viserne allerede i 1790erne blev spillet og sunget. Bellman indtager en ganske særlig position i dansk litteratur. Og den næste bølge i receptionen var Bellmansommeren 1832 i Hørsholm, hvor Henrik Hertz oplevede fru Heiberg synge Bellman: ”Hør hvor hun synger: See, skyarna glimma (…) Bellman! Din Sang, der er kjendt af saa Faa”. Sørensens pointe var, at Bellmans viser, men især melodier var langt mere udbredt end tidligere antaget. 1800-tallet var rigt på danske forfattere, der skrev deres tekster til melodier af Bellman, eksempelvis Peter Fabers ”Julesang” (FE 10), Chr. Richards ”Derfor kan vort Øie glædes” (FS 64).
Vi fik også indblik i den tidlige danske Bellman-forskning, bl.a. William Baunvigs monografi fra 1933, som stadig kan læses med udbytte samt Torben Kroghs store afhandling om Bellman som musikalsk digter, et pionerarbejde som stadig citeres i både Danmark og Sverige. Også Charles Kjerulffs og Jeppe Aakjærs oversættelser og parodier fra begyndelsen af 1900-tallet blev omtalt. Samt Leif Bohns stort set komplette oversættelse af epistlerne og sangene fra 1997.
I 1920erne og 1930erne blev Hans Hartvig Seedorff (alias digteren Sorgenfri), Harald Bergstedt, berømt for sine børnesange, berygtet for sin fascination af nazismen og Marinus Børups humørfyldte vers på dialekt inddraget som dokumentation for den stadige Bellman-inspiration. Og Søren Sørensen afsluttede dén afdeling med de nyere danske digtere, der på den ene eller anden måde er inspireret af Bellman: Rifbjerg, Benny Andersen, Sten Kaalø og Bodil Weyde.
Til allersidst reklamerede Sørensen for sin kommende digtsamling, der vil blive præsenteret på Bellmandagen på Sophienholm den 14. august, og nævnte ligeledes sine egne oversættelser på thybomål.
(Webredaktørs kommentar: Se under Udgivelser, bind 2, Danske Bellmaniana samt Søren Sørensen: Carl Michael Bellman: Skoel, bette pieger, )
Ps.: Vi fik et nyt medlem, og fik solgt to eksemplarer af Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter.